Mindretal af modstand
Er der ikke noget forkert i at tale om HØJRE-fascistisk terror?
Log ind for at svareI år er det ti år siden, den højreekstreme Anders Breivik angreb det norske arbejderpartis sommerlejr på øen Utøya den 22. juli.
69 personer blev dræbt – de yngste var blot 14 år gamle. Inden da havde Breivik dræbt otte ved regeringsbygningen i Oslo. Mindst 90 sårede blev efterfølgende indlagt på hospitalet.
Den frygtelige massakre ramte ikke kun de dræbte og deres familier, men også de deltagere på sommerlejren, som overlevede. Deres liv var for evigt forandret, ligesom hele Norge blev ramt.
Beretningerne fra de overlevende, som i disse dage dukker op i mange medier, er her ti år efter stadig både ufattelige, rystende og hjerteskærende.
Ingen tvivl om, at der er et Norge før og efter den 22. juli 2011. Og mange sår vil aldrig hele.
Retssagen mod Breivik viste, at der var tale om overlagt politiske mord – bevidst fascistisk terror.
Jens Stoltenberg var for ti år siden norsk statsminister og leder af det norske arbejderparti. Han optrådte dengang med stor værdighed og empati i situationen.
I dag er han generalsekretær i NATO – en anden slags dræbermaskine. Og i et interview med TV2 taler han om, at det gode kan vinde over det onde. Og det har han jo isoleret set ret i.
Men hvis vi kun diskuterer Utøya som en kamp mellem det gode og det onde, får vi ikke fat i, hvad der drev Breivik til at begå en så ufattelig forbrydelse.
Lad os huske på, at den afskyvækkende massakre ikke kun var en gal mands værk. Den efterfølgende retssag mod ham viste, at der var tale om overlagt politiske mord – bevidst fascistisk terror.
Breivik havde, i adskillige år før han begik sin forbrydelse, bevæget sig rundt i forskellige reaktionære og højreekstreme miljøer. Han var med i Fremskrittspartiet fra 1999-2004, som i Norge har været bærer af og videreformidler af mange antimuslimske holdninger, som vi også har set og ser i Danmark – både hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Politisk afsporede enkeltpersoner og grupper vokser og udvikler sig i disse hadefulde politiske miljøer. Her bliver de ideologisk skolet og henter inspiration til deres aktioner. Det viser også det 1516-siders manifest, som Breivik lagde ud på nettet, før han realiserede sit nøje planlagte massedrab. Han var drevet af et politisk motiveret had til indvandrere og dem, som havde åbnet Norge for “den muslimske trussel”.
En af de overlevende fra Utøya, Kristian Kragh Lundø, som i dag bor i Danmark, siger i et interview til TV2, at han har savnet et opgør med den højreekstreme ideologi, som Breivik var en del af.
– Efter 22. juli sagde vi, at vi skulle tage et opgør med tankegodset. Det, man i stedet gjorde, var at stramme sikkerhedssituationen, siger Kristian Kragh Lundø til TV2.
Han påpeger, at man både i Danmark og Norge bliver ved med at stigmatisere befolkningsgrupper til et punkt, hvor det bliver normalen. Og at politikere fra midterpartier har overtaget en retorik og ideologi, der tidligere var forbeholdt det yderste højre.
Det er så sandt, som det er sagt. Og den udvikling er farlig og gøder jorden for nye attentater.
Lad os aldrig glemme Utøya, men lad os huske, at vi skal bekæmpe fremmedhad, racisme og fascisme overalt, hvor det stikker sit hæslige fjæs frem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
