Baggrund
Der er kommet flere offentligt ansatte gennem de seneste 15 år. Især efter udbruddet af coronaepidemien er der sket en vækst i antallet af offentligt ansatte.
Det har fået borgerlige politikere, arbejdsgiverforeninger, medier og andre til at advare om, at den offentlige sektor løber løbsk.
Men den bekymring har ikke hold i virkeligheden, viser en nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen viser, at der i løbet af de sidste 15 år er blevet markant færre offentligt ansatte per velfærdsbruger på centrale områder som sundhed, undervisning og social beskyttelse, der blandt andet omfatter daginstitutioner og ældrepleje.
I modsætning til mange andre opgørelser holder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd antallet af offentligt ansatte på centrale velfærdsområder op imod, hvor mange borgere der har behov for de forskellige velfærdsydelser.
Der tages altså højde for udsving i befolkningen i forhold til, hvor mange ældre der er, hvor mange unge der har behov for uddannelse, antallet af børn der har behov for pasning og så videre.
På denne kvalificerede baggrund konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er blevet færre offentligt ansatte per velfærdsbruger inden for både sundhed, undervisning og social beskyttelse i løbet af de sidste 15 år.
Virkeligheden er, at den offentlige sektor i dag fylder mindre i forhold til den private sektor end på noget tidspunkt siden 1980.
Fra 2008 til 2023 faldt den offentlige fuldtidsbeskæftigelse på området social beskyttelse for eksempel med fem procent i forhold til den brugerjusterede befolkning. Undersøgelsen påpeger, at faldet reelt en højere, fordi der skete en ændring i opgørelsen over beskæftigede i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft i 2020.
En stor del af den nominelle stigning i antal ansatte er sket på sundhedsområdet. Men samtidig har der været en kraftig stigning i antallet af ældre, der har et større behov for sundhedsydelser end gennemsnitsbefolkningen. Så reelt er der også her blevet færre ansatte per bruger.
Der er altså en logisk forklaring på, hvorfor mange ansatte på sygehusene oplever et ekstremt arbejdspres, selvom der er kommet flere ansatte.
Andre områder, hvor der er kommet flere offentligt ansatte, er inden for grundforskning, SKAT og politiet. Det er først og fremmest en konsekvens af politiske prioriteringer. I forhold til SKAT var det en nødvendig genopretning efter meget massive nedskæringer med katastrofale konsekvenser for skattekontrollen.
Borgerlige politikere og arbejdsgivere har gang på gang advaret om, at det stigende antal offentligt ansatte er med til at gøre det sværere for den private sektor at skaffe arbejdskraft.
Men virkeligheden er, at på trods af flere offentligt ansatte de senere år fylder den offentlige sektor i dag mindre i forhold til den private sektor end på noget tidspunkt siden 1980.
I 2023 var den offentlige sektors andel af den samlede beskæftigelse i Danmark på 27,3 procent. Til sammenligning var tallet 28,7 procent i gennemsnit i perioden fra 1980 til 2022.
I 1994 og 2010, hvor den offentlige sektors andel toppede, udgjorde de offentligt ansatte godt 30,5 procent af den samlede beskæftigelse.
Så stop al den dommedagssnak om, at den offentlige sektor er i voldsom vækst.
Faktum er, at der er brug for flere offentligt ansatte, hvis vi skal sikre en velfærd af høj kvalitet, hvilket er til gavn for hele samfundet. Det gælder også det private erhvervsliv, der har brug for veluddannet arbejdskraft, velfungerende sygehuse uden ventelister samt en børne- og ældreomsorg, der gør det muligt for både kvinder og mænd at arbejde på fuld tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
