Den 19. maj tikkede en bekymrende nyhed ind på de danske redaktioner. Målt på antallet af medlemmer, har den gule fagforretning Det Faglige Hus nu overhalet 3F.
Selvom det skal nævnes, at Det Faglige Hus organiserer på tværs af alle fag, i modsætning til 3F og lignende, som kun organiserer indenfor et enkelt fagligt område, er udviklingen ikke desto mindre bekymrende for arbejderrettighederne i det her land.
Det Faglige Hus er nemlig en såkaldt “gul” fagforretning, i modsætning til “røde” eller overenskomstbærende fagforeninger. De indgår ikke overenskomster selv, i stedet nasser de på de overenskomster, som rigtige fagforeninger, som 3F, indgår. Derfor bliver de også, med rette, i faglige kredse kaldt for “nasserøve”.
Er det en polemisk beskrivelse? Måske, men det er en akkurat en. De gule blev skabt som skruebrækkerorganisationer, hvis mål var at underminere fagbevægelsens kamp for bedre rettigheder. Det er altså i deres essens modstandere af ordnede løn- og arbejdsforhold.
Derfor er det faktum, at én af de fagforretninger nu er større end landets største fagforbund på alle måder bekymrende. Det taler ind i en større fortælling, hvor de overenskomstbærende fagforeninger har svært ved at fastholde deres medlemmer.
Det er slet og ret gift for det danske arbejdsmarked. De relativt høje lønninger, samt generelt ordnede forhold, Danmark nyder godt af, er nemlig en direkte konsekvens af en stærk og velorganiseret fagbevægelse. Det er ikke blot fagbevægelsen, som siger det, selv de økonomiske vismænd er enige i den betragtning.
Det her er ikke blot et spørgsmål om, hvilken organisation der er størst, det er en kamp for hele grundlaget for arbejderklassens ret til en ordentlig løn og sikre arbejdsforhold.
I vismændenes rapport den 26. maj slår de fast, at fagbevægelsen agerer som en vigtig modvægt til de største danske virksomheders markedsmagt.
Hvis virksomhederne får for meget magt over markedet, falder lønningerne, overenskomstbærende fagforeninger fungerer derfor som et bolværk mod lavere lønninger.
Derfor argumenterer vismændene for, at det skattefradrag, der i dag findes for faglige kontingenter, målrettes de overenskomstbærende. Som det er i dag, kan medlemmer af gule fagforretninger også trække deres medlemskontingent fra i skat.
Tydeligvis er der brug for en offensiv fra fagbevægelsens side. De gule forretninger skal bekæmpes, udstilles for hvad de er: Arbejderfjendske nasserøve.
Ellers kan den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor en velorganiseret arbejderklasse kan stå imod kapitalejernes konstante angreb på deres rettigheder, ikke holde i længden. Det er essentielt, at fagbevægelsen fortsat står som arbejderklassens kamporganisationer.
Der er ikke en let løsning på problemet. Toppen af fagbevægelsen skal sikre endnu stærkere overenskomster, end har været tilfældet ved de seneste mange overenskomstfornyelser. Og alle de aktive kræfter, som hver dag kæmper i deres lokale fagforeninger, skal støttes på enhver tænkelig måde.
Det her er ikke blot et spørgsmål om, hvilken organisation der er størst, det er en kamp for hele grundlaget for arbejderklassens ret til en ordentlig løn og sikre arbejdsforhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
