Det forunderlige ved de gule fagforretninger er, at de samfundsøkonomisk set er skadelige. Skulle det lykkes for de klassesamarbejdende gule nassere at få sænket lønniveauet mens med hånden på biblen præker fred og fordragelighed vil det have negativ indvirkning på produktion og beskæftigelse. En sænkning af lønarbejderklassens generelle lønniveau vil påvirke den samlede efterspørgsel negativt på grund af en udhulet købekraft. Konsekvensen er underforbrug på samme tid med at andre kortsigtede fordele for kapitalejerne har en langsigtet negativ effekt. Underforbruget forstærkes af arbejdsgiverkredses og småborgerlige medløbere der kalder sig venstrefløj. Forsøg på at øge emigrationen af billig udenlandsk arbejdskraft der underbyder den organiserede lønarbejderklasse på arbejdsmarkedet forstærker underforbruget. Hvad der yderligere sænker forbruget er den forcerede teknologiske udvikling, hvor arbejde erstattes med robotiseret kapital herunder AI. Når lønandelen af samfundets værditilvækst falder. Når indkomst flyttes fra løn til profit vil underforbruget sænke beskæftigelsen og øge de økonomiske kristegn der allere viser sig. Den økonomiske krise indebærer en faldende profitrate og arbejdsløshed. På samme tid indebærer besparelser i den offentlige sektor og de hovedløse sanktioner til yderligere at forstærke den økonomiske krise og afindustrialiseringen af Europæisk økonomi. Den ukompenseresde.stigende inflation udhuler købekraften yderligere. Krigsøkonomi flytter ressourcer i den produktive private sektor over i sektoren for krig og oprustning. En skævvridning af de økonomiske strukturer skader eksporten. Oveni dette må man imødese offentlige besparelser og forringet velfærd som følge af at Danmark skal medfinansiere Eurokratiets svimlende gavepakke til Ukrainske oligarker og dødbringende våben. Stillet overfor de komplekss problemer vi står overfor er de gule fagforretninger skadelige for lønarbejderklassen. Der er i stedet brug for stærke kamporganisationer, der kan dæmme op for Eurokratiets og kapitalejernes angreb på faglige rettigheder! I den sammenhæng falder regeringens ynkelige “plan” igennem. Der er ikke råd til at gennemføre den milde gaveregn som man vil korrumpere lønarbejderklassen med.
Den 19. maj tikkede en bekymrende nyhed ind på de danske redaktioner. Målt på antallet af medlemmer har den gule fagforretning Det Faglige Hus nu overhalet 3F.
Selv om det skal nævnes, at Det Faglige Hus organiserer på tværs af alle fag i modsætning til 3F og lignende, som kun organiserer inden for et enkelt fagligt område, er udviklingen ikke desto mindre bekymrende for arbejderrettighederne i det her land.
Det Faglige Hus er nemlig en såkaldt “gul” fagforretning, i modsætning til “røde” eller overenskomstbærende fagforeninger. De indgår ikke overenskomster selv, i stedet nasser de på de overenskomster, som rigtige fagforeninger som 3F indgår. Derfor bliver de også – med rette – i faglige kredse kaldt for “nasserøve”.
Er det en polemisk beskrivelse? Måske, men det er en akkurat en. De gule blev skabt som skruebrækkerorganisationer, hvis mål var at underminere fagbevægelsens kamp for bedre rettigheder. De er altså i deres essens modstandere af ordnede løn- og arbejdsforhold.
Derfor er det faktum, at én af de fagforretninger nu er større end landets største fagforbund, på alle måder bekymrende. Det taler ind i en større fortælling, hvor de overenskomstbærende fagforeninger har svært ved at fastholde deres medlemmer.
Det er slet og ret gift for det danske arbejdsmarked. De relativt høje lønninger samt generelt ordnede forhold, Danmark nyder godt af, er nemlig en direkte konsekvens af en stærk og velorganiseret fagbevægelse. Det er ikke blot fagbevægelsen, som siger det, selv de økonomiske vismænd er enige i den betragtning.
Det her er ikke blot et spørgsmål om, hvilken organisation der er størst, det er en kamp for hele grundlaget for arbejderklassens ret til en ordentlig løn og sikre arbejdsforhold.
I vismændenes rapport den 26. maj slår de fast, at fagbevægelsen agerer som en vigtig modvægt til de største danske virksomheders markedsmagt.
Hvis virksomhederne får for meget magt over markedet, falder lønningerne. Overenskomstbærende fagforeninger fungerer derfor som et bolværk mod lavere lønninger.
Derfor argumenterer vismændene for, at det skattefradrag, der i dag findes for faglige kontingenter, målrettes de overenskomstbærende. Som det er i dag, kan medlemmer af gule fagforretninger også trække deres medlemskontingent fra i skat.
Tydeligvis er der brug for en offensiv fra fagbevægelsens side. De gule forretninger skal bekæmpes, udstilles for, hvad de er: arbejderfjendske nasserøve.
Ellers kan den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor en velorganiseret arbejderklasse kan stå imod kapitalejernes konstante angreb på deres rettigheder, ikke holde i længden. Det er essentielt, at fagbevægelsen fortsat står som arbejderklassens kamporganisationer.
Der er ikke en let løsning på problemet. Toppen af fagbevægelsen skal sikre endnu stærkere overenskomster, end det har været tilfældet ved de seneste mange overenskomstfornyelser. Og alle de aktive kræfter, som hver dag kæmper i deres lokale fagforeninger, skal støttes på enhver tænkelig måde.
Det her er ikke blot et spørgsmål om, hvilken organisation der er størst, det er en kamp for hele grundlaget for arbejderklassens ret til en ordentlig løn og sikre arbejdsforhold.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

