Ny chikanesag
Hvis vi befandt os i middelalderen, ville økser og daggerter svinge gennem luften, hovederne ville rulle, og blodet flyde på slagmarken.
Men det gør vi jo ikke.
Det diplomatiske drama, der den seneste uge har udspillet sig mellem USA, Storbritannien og Australien på den ene side og Frankrig (EU) på den anden side, er imidlertid nøjagtig lige så voldsomt, som hvis der blev udkæmpet et blodigt slag på slagmarken.
Det diplomatiske slag afslører de enorme spændinger og brudflader, der præger forholdet mellem imperialismens hovedlande.
Den “enegang” i forhold til sine allierede, som USA er blevet kritiseret så kraftigt for at gå i Afghanistan-slutspillet, viser sig ikke at være en enlig svale. Denne gang handler det om undervandsbåde og kold krig mod Kina i det, der kaldes Indo-Stillehavet.
15. september annoncerede USA, Storbritannien og Australien, hvad der kaldes en fælles forsvarspagt, kaldet Aukus. En meget vigtig del af samarbejdet består i, at USA – altså våbenindustrien – skal forsyne Australien med nye atombevæbnede undervandsbåde. Men Australien havde i forvejen en aftale med Frankrig om, at det var den franske våbenindustri, der skulle levere undervandsbådene – og ikke atomdrevne, men dieseldrevne. Den aftale er nu opsagt.
Det ensidige amerikanske skridt kom dagen før, at EU annoncerede sin egen strategi for Indo-Stillehavet. Og der var absolut ingen, der havde sendt en besked til EU-hovedkvarteret om, hvad USA, Storbritannien og Australien pønsede på.
Frankrigs præsident Macron kaldte det “et tillidsbrud”. Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian gjorde det klart, at det værste ikke var, at en våbenaftale blev brudt, nej, det værste var, at der var tale om “et tillidsbrud mellem allierede”. Og videre: “Der er brug for alvorlige refleksioner blandt de europæiske allierede om begrebet allieret og partnerskab.” Og den franske debat har flydt over med ord som forræderi.
Så Frankrig trak sine ambassadører hjem fra Washington og fra den australske hovedstad Canberra! I den diplomatiske verden et uhørt skridt mellem allierede. Glem ikke at USA og Frankrig begge er NATO-lande.
Nu er ambassadørerne så småt ved at vende tilbage, i hvert fald til Washington. Men problemet er på ingen måde løst.
Selve sagen – de atomdrevne ubåde – rejser spørgsmålet om Australiens atomfrihed. Australien har underskrevet den såkaldte Rarotonga-aftale, om at det sydlige Stillehav skal være en atomvåbenfri zone. De atomdrevne ubåde vil formentlig kunne iværksætte atomangreb. Både Kina og Nordkorea har advaret mod denne atomare oprustning.
Men det diplomatiske slag afslører også de enorme spændinger og brudflader, der præger forholdet mellem imperialismens hovedlande i takt med, at det nye internationale styrkeforhold i verden sætter sig igennem, og et stadig mere desperat USA forsøger at håndhæve sin dominans.
Og ikke at forglemme: Aukus er naturligvis et led i den militære opbygning mod Kina i Indo-Stillehavet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
