En væbnet afkolonisering
Rundt omkring i landet modtager mange familier i denne tid mails fra deres leverandører af el og varme, eksempelvis med denne tekst:
“Elpriserne er på vej opad, og lige nu forventer vi et vinterhalvår med ekstraordinært høje priser på det danske elmarked. (…) Faktisk kan din samlede elpris blive omkring 30 % højere de næste 3 måneder sammenlignet med samme periode sidste år.” (SEAS-NVE 27. september).
30 procent højere – det er da en pæn slat!
Over store dele af Europa kan man se ind i en vinter med regninger på brændstof, der ikke kan betales, mangel på gas, forsyningssvigt og kulde i stuerne.
De første prisstigninger på el og varme kan allerede nu observeres. Danmarks Statistik konkluderer, at forbrugerpriserne lige nu stiger mere end på noget tidspunkt siden 2012. Det er især prisstigninger på el, der trækker op:
“Det er i høj grad prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder særligt prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i august.”
Prisstigningerne vil med garanti kunne mærkes i almindelige arbejderfamilier i de kommende måneder. Og de er ikke enestående:
Priserne på el og gas stiger ukontrollabelt flere steder i Europa. I Tyskland er elpriserne rundt regnet fordoblet for de tyske forbrugere siden årets start. Financial Times rapporterede for nogle uger siden, at også gaspriserne stiger helt ukontrollabelt: “Hvis tendensen på gasmarkedet fortsætter, vil Europa komme til at stå over for gasmangel til vinter,” skrev Deutsche Wirtschafts Nachrichten 7. september.
I Storbritannien er priserne på gas firedoblet i løbet af de sidste 12 måneder. De europæiske gaslagre meldes at ligge et godt stykke under gennemsnittet de sidste fem år – hvilket presser elpriserne yderligere op.
Ifølge The Guardian er to aktører på det britiske energimarked – PfP Energy and MoneyPlus Energy – kollapset for nylig, hvorved 100.000 forbrugere stod uden strøm-leverandør.
Over store dele af Europa kan man med andre ord se ind i en vinter med regninger på brændstof, der ikke kan betales, mangel på gas, forsyningssvigt og kulde i stuerne. En regulær energikrise.
Pladsen her rækker ikke til udtømmende forklaringer, men det er uden tvivl en lang række faktorer, der i kombination forårsager denne alvorlige situation. Her skal blot nævnes nogle af dem:
Vindkraft-produktionen har svigtet denne sommer i det meste af Europa, som har været varm, tør og vindstille. I det hele taget er der en svag produktionskapacitet for vindenergi. Gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Europa er ikke kommet i gang som planlagt, men er blevet et led i et politisk magtspil vendt mod Rusland. Handel og spekulation med CO2-kvoter menes også at være med til at drive energipriserne op. Og så – ikke at forglemme – den faktor, at elmarkedet i EU er blevet liberaliseret: At adgangen til el, strøm og varme, der burde være et fælles samfundsgode, er et profitobjekt, et handels- og spekulationsobjekt.
Da coronaen ramte den kapitalistiske økonomi for halvandet år siden, var en økonomisk krise allerede på vej. I de fleste lande har efterdønningerne efter corona-krisen endnu ikke lagt sig, og verdens forsyningskæder er i uorden. En energikrise oveni bringer kun mere kaos.
Og regningen, ja den kommer automatisk med posten eller via PBS til millioner af familier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
