Mindretal af modstand
For der er godt nok mange ting, der burde gøres opmærksom på.
Jeg havde ønsket, jeg selv kunne deltage derinde i dag. Så havde jeg taget mange banner med. Men der kommer nok snart en tid, hvor alle kræfter skal sættes ind på at få fokus på, hvilke punkter der skal være de vigtigste i den valgkamp, der kommer på et tidspunkt. Og det skulle gerne være os i stedet for politikerne, der kommer med dem.
Jeg har så mange spørgsmål og ja, de er også prøvet hos adskillige politikere, men mødt af muren omkring Christiansborg. Men her er ni af de vigtigste, som jeg ser det. Og de er lige vigtige:
- Hvad skal der ske med jobcentrene? Hvordan får vi lovgivningen til at virke der? Uden alt bliver sendt til Ankestyrelsen og retur igen flere gange.
- Skal vi virkelig bare se på, at en aftale med, at amerikanske soldater skal have base i vores land (Norge), uden vi almindelige danskere har noget at sige?
- Psykiatrien, hvad med den? Kommer der en rimelig afklaring på den plan?
- Skattelettelser! Burde ikke findes i den kommende valgkamp.
- Igen igen, hvad skal der ske med vores ældre? Som er blevet en klods om benet for politikerne. De af alle har mærket rent faktisk kun at føle sig som en udgift for samfundet! Dette er ikke rimeligt.
- Hvad gør vi ved sygehusvæsnet? Eller mulighed for at have sin egen læge. Hvis det altså ikke er for sent?
- Burde der ikke være fælles regler for pension, sygemelding, orlov, manglende genvalg/job som for den almindelige dansker/kontra politiker? Dette er grobund for mistillid.
- Mindstelønnen, har politikerne tænkt sig at underkende EU-beslutning?
- Ja, jeg kunne under dette punkt føre så mange ind under det. Det handler om trusler på danskernes hverdag. Først var der corona. Der pressede de alle og især dem der fik at vide, at hvis du ikke tager vaccinen, ja så svigter du alle. Ikke alle kunne tage den, på grund af de ikke kan tåle vaccine. Og det var frivilligt at modtage. Men ja, der var ikke den store accept af, at nogle fravalgte. Så kom der lige en afstemning om forbeholdene. Ja, indtil Ukraine-krisen så havde alle politikere sagt, det var ikke et vigtigt emne, og så mente man pludseligt, at det skulle til afstemning, og pist væk var de! Og nu skal vi afsætte så mange penge på Forsvaret, og ingen ved i fremtiden, hvad det betød, at forbeholdene blev ophævet, men med én grund, at vi kan leve i tryghed. Jeg mener at huske en politiker, der sagde, at en krisetid kalder ikke på folkeafstemninger. Det er alt for følelsesladet. Ja, undskyld, jeg ser ikke logikken. Men jeg ser via truslerne på alle områder, at man ad den vej håber på at få den del af befolkningen til at frygte for deres hverdag og sikkerhed. Den store gruppe der må nøjes med én bil i stedet for to og skære lidt ned. Denne gruppe har en tendens til at lade det gå ud over den laveste gruppe, som slet ingen muligheder har. Ja, jeg er nok og har altid været lidt naiv (hellere det end pessimist), men jeg mener trods alt, selvom jeg er blevet klogere, at der burde være plads for alle danskere i vores samfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
