Den traditionsrige grillfest i Roskilde til støtte for Arbejderen finder sted lørdag den 13. august klokken 17 hos Ingrid og Svend Erik i Haveforeningen Roars Gave 15.
Vi starter klokken 17 med at hilse på hinanden og drikke et glas bobler med snack. Herefter bliver der serveret marineret kalkunfilet med diverse salater efterfulgt af dessert og kaffe. Prisen for alt dette inklusiv vand, vin og øl til maden er 150 kroner.

Per Aabel fra Kommunistisk Part holder festtalen over temaet ”Krig og Fred”. Per er aktiv i fredsbevægelsen i København, og han var også aktiv i fredsbevægelsen i 1980’erne herunder i Fagbevægelsen for fred.
Herudover er der god tid til hyggeligt samvær i den gode, lune augustaften i kolonihaven.
Deltagerne opfordres til at tage en lille gave med til lotteriet eller kurven.
Der sælges et lotteri og holdes auktion over en købmandskurv med diverse mad- og drikkevarer.
Tilmelding senest tirsdag den 10. august til Ingrid Seidenfaden: ingrid.hardis.seidenfaden@gmail.com/ 29 86 18 57.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.