I starten af valgkampen var mediernes omtale af spørgsmålet om militær og oprustning – trods krigen i Ukraine – nede på en sjetteplads i statistikken over mest omtalte emner i debatten. Det viser tal fra Roskilde Universitets valgbarometer, og det kommer ikke bag på Hanne Jørndrup, som er lektor i journalistik ved Roskilde Universitet.
Økonomi er meget mere virkeligt og presserende for folk med røde tal på deres bankkonti.
Hanne Jørndrup, lektor ved Roskilde Universitet
– Nu har politikere, medier og danskere – i de sidste 10-20 år – bredt været enige om, at velfærdspolitik og indvandringsspørgsmål er det, der er værd at diskutere i valgkampe, og i de senere år er klimaspørgsmålet også blevet centralt. Og så bliver det jo lidt selvforstærkende, at det er det, som medierne skriver mest om. Forsvarspolitik er sjældent et centralt emne i valgkampe, selv ikke i den årrække hvor danske soldater deltog aktivt i kampe i Irak, Afghanistan og Libyen, siger hun.
Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og forslaget om at øge forsvarsreserven fik dog kortvarigt omtalen af militæret til at blusse op. Men på trods af at Danmarks sikkerhedspolitiske virkelighed har ændret sig med krigen i Ukraine, er det ifølge Hanne Jørndrup ikke nok til, at spørgsmålet ryger højere op på dagsordenen. Hun understreger, at truslen mod Danmark skal være større, for at forsvar kommer til at fylde mere hos politikere, medier og befolkningen.
– Jeg tror, at hele den konsensus eller borgfred omkring den danske politiske linje i forsvarspolitikken er hovedforklaringen. Befolkningen og politikerne er ikke umiddelbart bange for, at der skal falde bomber her i landet, og eftersom der ikke hersker betydelig uenighed i udenrigspolitikken, er der kun i lav grad anledning til at omtale forsvaret i medierne – og slet ikke under en valgkamp, hvor politikerne ønsker at skille sig ud fra hinanden, siger hun.
Danmarks sikkerhed og forsvar blev kortvarigt et væsentligt tema i forbindelse med eksplosionerne på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 ud for Bornholm, og Hanne Jørndrup understreger, at episoder som disse er med til at skabe en større følelse af utryghed og dermed øge omtalen af prioriteringen af Forsvaret.
Hanne Jørndrup forklarer yderligere, at en del af forklaringen også skal findes i, at det politiske handlerum kan virke større på andre områder end forsvarspolitikken. Det er for eksempel lettere for politikerne at udskrive varmechecks eller foreslå reguleringer på afgifter, mens Danmark som nation og politikerne som enkeltaktører i praksis ikke kan stille meget op med Rusland, og derfor lægger man under valgkampe fokus på de ting, man kan ændre, og som er tættere på borgernes dagligdag.
– Økonomi er meget mere virkeligt og presserende for folk med røde tal på deres bankkonti, forklarer hun.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
En meget relevant artikel på baggrund af krigen i Ukraine. I virkeligheden burde temaet være; når vi bruger milliarder på oprustning og støtte til Ukraine, betyder det sociale nedskæringer i en hidtil uset størrelse. Vores interesse er at skab fred og nedrustning for at afslutte krigen og ikke forlænge den!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
