Mens ingen endnu ved, hvordan dette forårs overenskomstforhandlinger ender, er planlægningen af Rød Sommerlejr allerede i fuld gang. Og her er der lagt op til, at erfaringerne fra OK-23 skal diskuteres og evalueres.
Rød Sommerlejr er opladning af klassekampens batterier, og det vil vi arbejde for kommer ind i hele lejrens program.
– Ligegyldigt hvad der kommer til at ske, så vil det være vigtigt at diskutere hele forløbet – og ikke mindst hvordan erfaringerne kan bruges i opbygningen af en langt mere aktiv og stærkere fagbevægelse, end vi har i dag, siger Birthe Sørensen fra Kommunistisk Partis sommerlejrudvalg.
– Store Bededags-tyveriet har vist os, at vi med SVM-regeringen står overfor nogle store udfordringer, og her er det vigtigt at vi ruster os. Det vil være et gennemgående tema i sommerens diskussioner. Vi har i mange år brugt som slogan, at Rød Sommerlejr er opladning af klassekampens batterier, og det vil vi arbejde for kommer ind i hele lejrens program.
Første halvdel af lejren vil være fokuseret på den hjemlige klassekamp, mens anden halvdel vil se ud i verden på de store forandringer, som sker i de her år – og ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine.
Rød Sommerlejr arrangeres hvert år af Kommunistisk Parti. I år foregår den i uge 28 med start søndag den 9. juli og afslutning lørdag den 15. juli.
Det er traditionen tro en uges politisk ferie og højskole, hvor der er plads til unge og gamle såvel som børn. Kan man ikke være med hele ugen, er det muligt at deltage enkelte dage eller måske en halv uge.
Hver formiddag vil der være politiske debatter og eftermiddag og aften forskellige workshops og andre tilbud. Onsdag vil der være udflugter i lokalområdet. For børnene – både store og små – vil der være et særligt program.
Sommerlejren afholdes ligesom sidste år på Ryå Efterskole, som ligger naturskønt i Store Vildmose tæt ved Aabybro – med 20 kilometer til Blokhus, hvor man kan bade i Vesterhavets bølger.
Kommunistisk Parti lægger vægt på, at Rød Sommerlejr henvender sig bredt til aktive mennesker. Der er altså ikke noget krav om, at man skal være medlem af noget bestemt parti.
I de seneste år har Rød Sommerlejr samlet omkring 150 personer i alle aldre og fra hele landet – det være sig fagforeningsaktivister, EU-modstandere, klimaaktivister og fredsaktivister.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Gode kammerater i Kommunistisk Parti
I lyset af krigen i Ukraine og Danmarks tilslutning til det militære samarbejde, vil jeg foreslå at I inviterer repræsentanter for de 2 andre K-partier til en dialog på sommerlejren.
Lammelsen af venstrefløjen i dansk politik må brydes, og det kan kun ske i kraft af et tættere samarbejde mellem K-partierne. Alle 3 partier har en beskrivelse af aktionsenhedens metode i partiprogrammerne, hvorfor fører vi det så ikke ud i livet?
K-partierne og aktionsenhedens metode
Debatten mellem K-partierne om enhed har stået på i årevis. Tilsyneladende er ethvert forsøg på at fremme enheden, strandet på modsætninger mellem og inden for de enkelte partier.
Er det da en umulig opgave, noget som vi må opgive? Vores fælles problem er, at vi springer et vigtigt led over. Der er ingen tvivl om, at det på længere sigt vil være gavnligt med et fælles kommunistisk parti, men vi må begynde med aktionsenhed mellem partierne.
Alle K-partierne har i deres programmer, et afsnit om aktionsenhedens metode. Hvis vi fastholder det perspektiv, vil der ud af det konkrete samarbejde opstå den tillid, der er grundlæggende for, at kunne opnå resultater og gå videre med enheden.
I DKP´s 1976-program; Kommunisternes Program findes et dækkende afsnit om aktionsenhedens metode (i uddrag):
”Eksistensen af forskellige retninger i arbejderbevægelsen får nogle til at benægte muligheden af at samle kræfterne i arbejderklassen og det arbejdende folk til en samfundsforandrende kraft. Det er rigtigt, at det er afgørende principielle indstillinger, som skiller de forskellige retninger.
På sin vej frem kommer arbejderbevægelsen ikke uden om at træffe et valg mellem klassekamp og klassesamarbejde, at frigøre sig fra alle former for borgerlig ideologis indflydelse. Men det er ikke rigtigt, at arbejderbevægelsen af den grund blot kan afvente, at man diskuterer sig til afklaring. Virkeligheden trænger sig på og stiller sine krav. De fælles interesser sætter sig igennem og kræver fælles kamp. Heroverfor er enhedens vej mulig og den eneste, der fører frem.
Det er nødvendigt at overvinde de kræfter, der stiller sig i vejen for den. Samfundets krise stiller det arbejdende folk over for så afgørende fælles problemer, at samlet optræden i en række sager er både nødvendig og mulig. Men man kan og bør ikke begynde med at forlange enhed om alt. Aktionsenhedens metode må anvendes. Den består i på tværs af uoverensstemmelser, at drage det der er enighed om i forgrunden, som grundlag for fælles aktion.
Enhed kræver loyalitet over for det fælles aktionsgrundlag, så den gensidige tillid styrkes til en videreførelse af den fælles indsats. Enhed er frem for alt fælles handling.
Af fælles kamp vokser fælles erfaring. Derfor baner selv en begrænset aktionsenhed vej for en videre udvikling. Enhed forhindrer ikke, at partierne selvstændigt virker ud fra deres forskellige grundopfattelser, men den fælles kamp skaber bedre betingelser for en frugtbar meningsudveksling og gensidig kritik.
Sådanne diskussioner bliver også nødvendige, når enheden drager flere kræfter til og rejser nye kampopgaver. Den praktiske kamps erfaringer er den sikreste vej til at rydde fordomme og falske forestillinger til side, og til at fremme afklaring og forståelse af den samfundsmæssige kamps krav.
Fælles drøftelse – enhed – handling – det er vejen frem.”1)
Hvor er brydningspunkterne mellem partierne? I Kommunistisk Parti (KP) hævder man, at aktionsenheden omfatter arbejdet i fagbevægelsen og ikke mellem partierne. Det begrunder KP med, at der mellem to partier der bygger på marxismen-leninismen ikke er brug for aktionsenhed, fordi de er enige om det væsentlige.
Det indlysende spørgsmål er, hvorfor blev Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) så sprængt for 2. gang?
I DKP begrunder man afvisningen af aktionsenhed med, at man kan gå videre end denne form for enhed. Det er det der begrunder samarbejdet i Enhedslisten, hvor det kun er enkeltmedlemmer der har indflydelse.
Som det ses er begge grupperinger – både KP/KPiD og DKP/EL holdt op med at anvende aktionsenhedens metode.
Lad os se på deres argumenter. Er det rigtigt at aktionsenhed udelukkende er forbeholdt det faglige arbejde?
Nej, det står udtrykkeligt i DKP´s 1976-program, ”at eksistensen af forskellige retninger i arbejderbevægelsen får nogle til at benægte muligheden af at samle kræfterne i arbejderklassen og det arbejdende folk til en samfundsforandrende kraft.”
Dvs. det gælder ikke kun den faglige enhed, men også det politiske. Med hensyn til DKP; er det rigtigt at man opererer med forskellige typer enhed i DKP´s programmer?
Problemet er, at det ikke er ordentligt defineret i delprogrammet ´Fornyelse og enhed´ fra 2006. Mens Kommunisternes program fra 1976 er fuldstændig entydigt og klart, væver ´Fornyelse og enhed´ rundt i begreberne.2)
Hvis der skal komme fornyet fremgang for arbejderbevægelsen, må vi fastholde målsætningen om et enhedsarbejde baseret på aktionsenhed i arbejderbevægelsen.
Noter:
1. Kommunisternes Program vedtaget på partiets 25. kongres i 1976 s. 69.
2. Se mere på https://dkp.dk/programskrift/nr-2-fornyelse-og-enhed; De folkelige bevægelser og aktionsenhedens metode
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
