I disse dage landet er nyt nummer af Magasinet Arbejderen i postkassen hos abonnenterne landet over.
Magasinet har med dette nummer skiftet distributør til Dansk Avis Omdeling, DAO. Vi håber, at det vil forbedre udbringningen, og at vi ikke endnu engang vil opleve, at et helt oplag mistes.
Hvis du ikke modtager Magasinet Arbejderen i den kommende uge, vil vi opfordre dig til at kontakte Arbejderens Abonnementsafdeling på telefon 30 20 01 20 eller send en mail til abo@arbejderen.dk.
Vi bringer herunder lederen fra Magasinet, som kan give dig et indblik i, hvad artiklerne handler om. Rigtig god læselyst til alle vores abonnenter – og velkommen som ny abonnent, hvis du skulle få lyst.
Kampen om sandheden
“Hvad mener ministeren om, at der tildeles skattekroner i mediestøtte til det kommunistiske medie, Arbejderen, når mediet bruger sin platform til at publicere materiale, der støtter eller sympatiserer med terrororganisationer som Hamas?”
Således lød et spørgsmål for nylig til kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Dansk Folkepartis medieordfører Mikkel Bjørn, som, ved grundig læsning af Arbejderens mange artikler om Palæstina, havde fundet fire, hvor Hamas indgår.
Er mainstreammedierne dovne, underkuede eller bange for annonceindtægterne fra det militærindustrielle kompleks?
Jeffrey D. Sachs, professor fra Columbia University
Det går naturligvis ikke. I danske medier må Hamas kun nævnes, hvis man i samme sætning “tager afstand”.
Derfor ville DF’eren gerne vide, hvad ministeren ville gøre ved sagen:
“… bør der ifølge ministeren iværksættes tiltag for at sikre, at mediestøtte ikke går til medier, der distribuerer indhold, der kan anses for at være terrorstøtte…”
Kulturministeren svarede – ganske fornuftigt, må det siges – at “Som kulturminister hverken kan eller skal jeg blande mig i Medienævnets afgørelser om mediestøtte.”
Så vidt så godt i denne omgang, men sagen kan sagtens dukke op igen. Er Medienævnet mon blevet pålagt at holde ekstra øje med Arbejderen? Det ved vi ikke. Men kampen om, hvad vi skal vide, mene og tro er i høj grad på dagsordenen.
Læs også
Medieordfører vil tage støtten fra Arbejderen
Medier understøtter politiske beslutninger
Mikkel Bjørns angreb på Arbejderen kommer i en tid, hvor frustrationen over og kritikken af de danske mainstream medier – inklusiv DR og TV 2 – er udbredt på grund af deres dækning – eller manglende dækning – af folkemordet i Gaza, hele situationen i Palæstina og de mange og store protester og demonstrationer over hele verden.
Som Kristian Laubjerg skriver det i en artikel i dette nummer af Magasinet Arbejderen: “Medierne spiller en vigtig og afgørende rolle for krigens gang ved at fremstille nyheder til offentligheden fra fronten således, at de understøtter og bekræfter politiske beslutninger…”
Artiklen er skrevet med Ukraine som eksempel, men kunne lige så godt have handlet om Palæstina. Medierne spiller samme rolle, og Laubjerg påviser, at de i nogle tilfælde har sammenfaldende økonomiske interesser med våbenindustrien.
Også Jeffrey D. Sachs, professor fra Columbia University, kritiserer medierne i artiklen “Hvordan CIA destabiliserer verden”. Og han stiller spørgsmålet: Hvorfor er CIA i sin 77-årige historie kun blevet holdt offentligt ansvarlig én gang, i 1975? “Er mainstreammedierne dovne, underkuede, bange for annonceindtægterne fra det militærindustrielle kompleks, truede, uvidende eller alt det?”
Sociale medier er gennemsyret af manipulation
Ignacio Ramonet, som er tidligere chefredaktør for Le Monde diplomatique, beskæftiger sig i artiklen “Det ekstreme højre og løgnens magt” med “den dybtgående forandring, der er sket i den måde, vi kommunikerer og forbruger information på.”
Forandringen skyldes især internettet og de sociale medier, som efter Ramonets opfattelse er gennemsyret af falske nyheder og manipulation. Udviklingen falder sammen med, at neoliberalismen over de sidste 40 år har kastet tusindvis af familier ud i fattigdom i kølvandet på globaliseringen.
Det har skabt en bekymrende udvikling, som højreekstremisterne udnytter, mener Ramonet, som advarer om, at det kan føre til aggression og hadforbrydelser og hidtil uset social ustabilitet.
I det lys er det næsten profetisk at læse den tyske kommunist Clara Zetkin, som for 100 år siden advarede mod fascismens fare. Hun gjorde det dengang klart, at “fascismen, uanset hvor meget den måtte spille med musklerne, er en udløber af den kapitalistiske økonomis nedbrydning og forfald og et symptom på den borgerlige stats opløsning”.
Og videre:
“Kun hvis vi forstår, at fascismen tænder og opildner brede sociale masser, som har mistet deres tidligere eksistensgrundlag og dermed ofte deres tro på systemet, vil vi være i stand til at bekæmpe den.”
Esequibo tilhører Venezuela
Endelig skal vi også i dette nummer af Magasinet til Latinamerika, nærmere bestemt til Esequibo, et landområde mellem Guyana og Venezuela, som begge lande gør krav på.
Når spørgsmålet om suveræniteten over Esequibo dukker op netop nu, skyldes det olie og magtpolitik. Og det er USA og imperialismen, som er på spil, skriver Sven-Erik Simonsen, som giver os baggrunden for konflikten.
Du kan tegne abonnement på Magasinet Arbejderen her. Se tidligere artikler fra Magasinet Arbejderen her.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.