”Den ene dag introducerer jeg Dan Turèll til et forfatterforedrag, vi har arrangeret, og den næste er der møde med Svend Auken. Ugen efter laver jeg valgkampsvideo sammen med Mogens Jensen, med Anker Jørgensen i en afgørende rolle.
Lige siden min første ansættelse i arbejderbevægelsen i 1984 har jeg opholdt mig i et krydsfelt af politikere, faglige tillidsfolk og kunstnere.
Det har været en del af jobbet som både rejsesekretær i DSU, højskolelærer, underviser og konsulent i SID og forbundsunderviser i 3F”.
Sådan indleder Henrik Hansen sin første bogudgivelse, med titlen ”Menneskeværk – historier fra krydsfeltet mellem kunst, politik og ansvar”.
Bogen bygger på Henrik Hansens egne oplevelser og erfaringer fra mødet med kunstnere og politikere gennem sine mange forskellige job, som oftest med en eller anden forbindelse til fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Henrik Hansen har i sin efterhånden lange karriere haft kontakt med et utal af både politikere og kunstnere og fortæller let og levende om sine oplevelser.
En hovedpointe i bogen er, hvordan kunst og kunstnere kan understøtte det politiske arbejde, og det gives der bogen igennem en række eksempler på. Ét af dem er Ribus-konflikten i Esbjerg i 1994, hvor amtsrådet planlagde privatiseringen af byens busdrift. Det førte til en omfattende arbejdskonflikt mod fyringer og forringelser af chaufførernes løn- og arbejdsforhold. Konflikten udløste en række støtteaktiviteter landet over og var selvsagt ofte i medierne. Den blev også langvarig, og efterhånden var der i befolkningen en vis træthed overfor strejken. Men det ændrede sig drastisk, da en række kunstnere – som Kim Larsen, Peter Ingemann, Stig Møller, Ken Gudman og Erik Clausen – indvilligede i at stille op til en støttekoncert for de strejkende og i samme forbindelse på forskellig vis kom i medierne og udtrykte deres støtte til de strejkende. Dét vendte folkestemningen.

Meget symptomatisk er bogen skrevet under et refugieophold på Jenle, Jeppe Aakjærs gård nær Skive. Jeppe Aakjær, der bl.a. skrev romanen “Vredens Børn” i 1904 om de elendige forhold, børn og tyende levede under. En roman, der blev heftigt debatteret i samtiden og var den direkte årsag til Tyendelovens afskaffelse i 1920 – en lov, der placerede bøndernes tjenestefolk nederst på den sociale rangstige og gav bonden fri disposition over deres arbejdskraft og ret til selv at straffe ansatte.
Henrik Hansen har i sin efterhånden lange karriere haft kontakt med et utal af både politikere og kunstnere og fortæller let og levende om sine oplevelser. Gennem læsning møder vi bl.a. Anker Jørgensen, Troels Trier, Clausen og Petersen, Jacob Haugaard og mange, mange flere.
I et afsluttende kapitel kommenterer Henrik Hansen den yderst aktuelle debat om kunstneres ret til at udtrykke sig politisk. En demokratisk ret, som politikere bør respektere, men som et par eksempler i bogen viser, er det ikke altid tilfældet.
Bogen anbefales til alle, der har interesse i, hvordan man kan få kunst og politik til at supplere og understøtte hinanden – eller som bare godt kan lide at læse derom.
Henrik Hansen: Menneskeværk, historier fra krydsfeltet mellem kunst, politik og ansvar.
Forlaget Indblik.
Pris: 200 kr. – udkommer 1. maj 2026.

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


