Sven Tarps nye bog “Stilhed før stormen” om kunstig intelligens er den bedste bog, jeg har læst i mange år!
Bogen kommer rundt om hele den kunstige intelligens (AI). Ind i alle kroge – og med masser af nuancer, baseret på videnskabelige undersøgelser.
Noget er måske kendt viden for nogle, men meget er spændende nye indsigter i AI og de talrige problemer, der er forbundet med denne menneskets nyeste maskine. Undervejs er der mange henvisninger til forskning samt flere eksempler.
Forfatteren argumenterer for, at en samfundsforandring både er mulig og nødvendig, hvis menneskeheden skal overleve AI.
Sven Tarp kommer igennem det hele på en systematisk og relativt let læselig måde. Da emneområderne er så talrige og omfattende, kan det være en udfordring at læse hele bogen ud i ét, og den kan da også sagtens læses i mindre bidder. Jeg vil anbefale, at man starter med at læse det redaktionelle forord af Lotte Rørtoft-Madsen, som blandt andet foreslår forskellige måder at læse og bruge bogen på.
Den er meget velegnet til studiekredse eller til skolingsaftener.
Gennem en indledning og 19 kapitler på over 300 sider kommer bogen grundigt rundt om det hele. Hvert kapitel indledes med nogle linjer om, hvad det handler om, og er i øvrigt opdelt i seks til ti mindre afsnit, hvilket gør bogen overskuelig og hjælper læsningen. Bagerst i bogen findes en detaljeret indholdsfortegnelse, som jeg har brugt meget.
Ikke maskinstormer, men…
I øjeblikket er medierne hver dag fyldt med nyheder, meninger og holdninger til AI. Med Sven Tarps bog har man et godt grundlag for at sortere og vurdere alle de mange input.
Forfatteren er ikke maskinstormer (modstander af ny teknologi, red.), så selvfølgelig kan AI anvendes – hvis det sker på en hensigtsmæssig og menneskelig måde. Men der er også nogle store generelle problemer omkring udviklingen og anvendelsen af AI, som ellers ikke diskuteres ret meget på et kvalificeret grundlag. Deraf titlen: “Stilhed før stormen”.
Det banebrydende ved netop denne bog er, at Sven Tarp går videnskabeligt til værks og tager udgangspunkt i Karl Marx’ videnskabelige arbejde, den dialektiske materialisme og den historiske materialisme, herunder i Marx’ grundige beskrivelse af Den Første Industrielle Revolution, og de ændringer den førte med sig for menneskene, arbejdet, maskinerne og klasseforholdene.
For at give et lille indtryk af, hvad man kan læse i de forskellige kapitler, følger her en lille tour de force gennem bogen.
Fra Karl Marx til hjernens synapser
I indledningskapitlet præsenteres det videnskabelige grundlag for hele bogen, den marxistiske tilgang at menneskets særkende er arbejdet og den bevidste brug af redskaber. Desuden beskrives den videnskabelige metode, dialektikken og materialismen. I (bogen, red.) Kapitalen anvender Marx disse metoder til at beskrive Den Første Industrielle Revolution.
I kapitel 2 går Sven Tarp videre i Marx’ fodspor og anvender den marxistiske metode til at beskrive Den Fjerde Industrielle Revolution, som er kendetegnet ved udviklingen af robotter og maskinintelligens, til daglig kaldet AI.
De næste fire kapitler gennemgår den menneskelige hjerne og intelligens og sammenligner med AI:
Kapitel 3 giver et godt overblik over menneskets komplekse hjerne med neuroner, synapser, bevidsthed og hukommelse. Det næste kapitel handler så om den såkaldte kunstige intelligens, hvis udvikling så småt startede under Anden Verdenskrig, og som fik sit navn i 1955. Kunstig intelligens er egentlig et temmelig dårligt navn – maskinintelligens er nok mere præcist. Men som Sven Tarp konstaterer, kan vi ikke ændre på det, og det er nok heller ikke en kamp værd.
Kapitel 5 holder jeg meget af, for her sammenlignes den menneskelige og den kunstige intelligens.
Endelig beskrives i kapitel 6, hvordan det i dag står til med udviklingen af den kunstige intelligens. Her gennemgås forskellige muligheder for alternativer til techgiganterne såsom open-source, closed-source og open-weight. Desuden beskrives den rivende udvikling af AI-agenter samt begrebet superintelligens.
Uanede muligheder – uanede risici
I kapitel 7 er der en positiv tilgang til brug af AI, for eksempel i sundhedssektoren og inden for uddannelse. Men alt er ikke bare ideel lykke, så i kapitel 8 behandles de mange risici og andre negative aspekter ved kunstig intelligens.
Under læsning af dette kapitel kan det være meget inspirerende at supplere bogens tekst med aktuelle eksempler. Og de kommer stort set hver eneste dag. Jeg blev under læsningen optaget af især to eksempler:
Det blev afsløret, at USA’s bombning af en pigeskole i Iran skyldtes forældede data i den AI, der styrede bombningen. Disse forældede data viste nemlig, at der på stedet havde været militær installation, som nu var nedlagt.
Det andet eksempel drejede sig om et forsøg på en universitetsuddannelse, hvor de studerende skulle bruge AI i en eksamenslignende situation. Man kunne konstatere, at de dygtigste studerende præsterede dårligere end normalt. Derimod havde de svageste studerende haft fordel af at bruge AI.
Kapitel 8 er således en meget vigtig del af bogen, da den grundigt kommer rundt om de mange meget negative aspekter ved brugen af AI.
Kan mennesket overleve i en AI-verden?
I kapitel 9 stilles så det dystopiske, men relevante spørgsmål: Hvordan ser det ud med menneskets overlevelse i en AI-verden?
Sven Tarp citerer to væsentlige besvarelser af spørgsmålet: Den første er fremsat af den engelske matematiker Alan Turing (1951) og den anden af (den engelske astrofysiker, red.) Stephen Hawking (2018). I kapitlet refererer Sven Tarp desuden flere forskningsrapporter fra Kina og USA.
Sidst i kapitlet stiller Sven Tarp spørgsmålet: Kan AI udvikle bevidsthed og selvbevidsthed? Og han giver et godt svar, som i korthed består i, at det i så fald ikke vil være en menneskelig bevidsthed. Det sidste afsnit i kapitlet har overskriften: “Kun en tåbe frygter ikke AI”.
Kapitel 10 handler om den videnskabelige metode, som kort fortalt er kendetegnet ved observationer, eksperimenter og logisk tænkning. Helt centralt er det at kunne forholde sig kritisk til egne resultater og starte forfra igen. Vi bliver ført gennem denne kulturelle arvs tusindårige historie, som er grundlaget for vores økonomiske, sociale, teknologiske og industrielle samfund i dag. Det er netop denne videnskabelige metode, som bliver udfordret af AI.
I slutningen af kapitlet hedder det:
“Det er ikke AI som sådan, der undergraver den videnskabelige metode. Det er menneskets brug af AI.”
Og det er så, hvad det næste kapitel handler om. I Kapitel 11 stilles således spørgsmålet, hvad AI kræver af mennesket. Og det er ikke småting, der skal til, hvis vi som mennesker skal få god hjælp af maskinen AI. Det kræver blandt andet, at vi ved noget om det, vi beder om, så vi bedre kan forholde os kritisk og konstruktivt til det, vi får at vide gennem AI. Det kræver også en række færdigheder, som gennemgås grundigt.
Endelig får vi viden om hjernens standardtilstand, som er nødvendig for hjernens funktion. Det kræver søvn, og det kræver, at vi kan dagdrømme og “kede” os uden at åbne for smartphonen.
Mennesket og ikke profitten må i centrum
Men er vi mennesker overhovedet klar til at håndtere AI? Det kommer kapitel 12 med nogle svar på.
Flere forskere er med hjælp fra forskellige måleinstrumenter kommet frem til, at vi (især i Vesten) bliver dummere og dummere. Skærmene bærer en del af skylden, men også vores kost fyldt med skadelige stoffer har et ansvar. I sidste ende er det samfundssystemet, der svigter, og det får vi en del eksempler på i kapitlet.
Kapitel 13 handler om AI’s indvirkning på arbejdet. Vi skal huske på, at det er arbejdet, der gør mennesket til menneske og dermed adskiller os fra dyrene. Så hvordan vil fremtidens AI og arbejdet fungere? Mange jobs vil utvivlsomt forsvinde og andre blive kraftigt ændret, men der vil også opstå helt nye typer jobs. Det stiller fagbevægelsen over for nye og svære udfordringer.
Kapitel 14 fortsætter, hvor kapitel 13 slap, og ser ind i fremtidens arbejde og krav til blandt andet livslang læring, hvilket skal tages endnu mere alvorligt end tidligere. To centrale citater fra dette kapitel:
“Mennesket kan derimod noget, som AI ikke kan, og næppe vil kunne i lang tid fremover, nemlig fornemme, tænke dialektisk og foretage paradigmeskift.“
Og:
“Tre grundpiller. Den første er, at mennesket og ikke profitten må i centrum. Den anden er, at samfundets mål må være liv og konstruktion, ikke død og destruktion. Og den tredje er, at AI og mennesket må tilpasse sig til hinanden, uden at det går ud over det at være menneske, hvor klog og nyttig AI end måtte blive.”
Kina og den geopolitiske kappestrid
Kapitel 15 tager igen fat på Marx og ser nærmere på forholdet mellem AI, arbejde og kapital. Her gennemgår Sven Tarp de klassiske begreber fra Marx såsom bytteværdi og brugsværdi, løn og merværdi, løn og kapital. Alt set i lyset af AI’s indtog i historien.
Kapitel 16 går i dybden med AI og magten og miljøet. Vi hører om tech-oligarkerne, de geopolitiske udfordringer, den såkaldte nationale sikkerhed og ikke mindst konsekvenserne for miljøet.
Kapitel 17 hedder “Styrker og svagheder ved AI”. Hvad kræves der for at fortsætte den hurtige udvikling af AI? Her kommer bogen for alvor ind på Kinas rolle og styrke på AI-området. Nogle lægger afstand til alt om Kina, men det skyldes nok, at mange har en bias med sig på grund af en ensidig mediedækning af Kina, og hvad der foregår i Kina.
Jeg tillader mig en lille personlig oplevelse:
Jeg var i Kina for første gang for cirka 15 år siden, fyldt med viden om Kina, sådan som den blev præsenteret i medierne. For eksempel at kineserne svinede løs med kul. Besøget var en officiel delegation af undervisere, så vi fik en særlig behandling, der blandt andet indebar et foredrag på den danske ambassade i Beijing af den daværende ambassadør, som fortalte en historie helt anderledes end de danske medier (og politikere).
Han fortalte om et land, hvor det var lykkedes at få halvdelen af befolkningen op på et niveau, der matchede Vestens, at de var på vej med den sidste halvdel, som kineserne udmærket vidste ikke kunne løftes med kul. Derfor var og er de i gang med en hurtig overgang til grøn energi. Og vi så blandt andet med egne øjne fra en bus på motorvejen en kilometerlang kolonne med vinger til kæmpe vindmøller.
Kapitel 18 fortsætter med at sætte spot på den geopolitiske kappestrid mellem først og fremmest USA og Kina og deres meget forskelligartede roller i den kamp.
Et andet samfund er nødvendigt
Kapitel 19 indledes med et citat af Marx fra 1859:
“En samfundsformation går aldrig til grunde, før alle de produktivkræfter er udviklet, som den er vid nok til at rumme, og nye højere produktionsforhold træder aldrig i stedet, før de materielle eksistensbetingelser for dem er fostret i det gamle samfunds skød.”
Kapitlet handler blandt andet om visioner og illusioner. Og ikke mindst om etikkens 12 hovedpunkter.
I kapitel 20 kommer forfatterens afsluttende ord, hvor han begrunder, hvorfor han har givet bogen titlen: “Stilhed før stormen”. Ligeledes argumenterer han for, at en samfundsforandring både er mulig og nødvendig, hvis menneskeheden skal overleve AI.
Sidst i bogen er der mere end seks sider med referencer, der leverer et stort udvalg af kilder til bogens viden – og til videre studier. Efter forfatterens tak til sine hjælpere undervejs er der en udvidet indholdsfortegnelse, som jeg selv har brugt meget under læsningen.
Endnu engang tak til Sven Tarp for en vigtig bog. Jeg håber, at han vil følge op på den i de kommende vigtige år i AI’s historie.
Sven Tarp: Stilhed før stormen – kunstig intelligens og menneskets fremtid, 317 sider, Forlaget Arbejderen. Udkommer 1. maj. Forhandles i boghandlere og på de bogportaler, hvor du normalt køber dine bøger.
Klaus Fink er tidligere lærer og arbejder med formidling af matematikundervisning.
Læs også
Den kapitalistiske vision med kunstig intelligens: Profit, magt og kontrol
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


