Mindretal af modstand
At kunstnere skal føle sig misforstået er en forslidt kliché. Alligevel er det netop udgangspunktet for Kristian von Hornsleths selvbiografi Mig, mig, mig.
Kunstneren mener nemlig, at han har provokeret så meget, at både han selv og hans kunst er blevet trængt op i et hjørne, hvor folk fokuserer mere på hans fremgangsmåde og udtryk end på hans mål og mening med kunsten.
– Man ligger, som man har redt. Jeg har haft kunsten i min magt i en vild grad, men må erkende, at den er blevet for kraftfuld og ukontrollerbar, siger Kristian von Hornsleth, som nu vil hjælpe os allesammen med at forstå meningen med hans kunst.
– Ved at kommentere mine værker vil jeg forsøge at genvinde kontrollen. Jeg vil undgå, at kunsten overses. For provokation for provokationens skyld er slet ikke interessant, forklarer han.
Ude af kontrol
Kristian von Hornsleth er kendt for blandt andet at have forårsaget en diplomatisk krise i Afrika, været menneskehandler i London, begået indbrud med Bubber og instrueret en U2-inspireret pornofilm.
Men selv om alle disse provokationer har skabt enorm opmærksomhed om Hornsleths person, oplever han, at budskaberne ikke er trængt tydeligt igennem til modtagerne.
Meningen var ifølge kunstneren, at Hornsleth-figuren skulle udstille, hvordan markedsmekanismer har overtaget kunstverdenen, men det han betegner som “balancen mellem Kristian og Hornsleth” er tippet, og alt fra anmeldere til hans egne børn har svært ved at adskille personen fra kunsten, forklarer han.
– I mit dobbeltgængerliv er jeg hjemsøgt af Hornsleth-figuren, min egen cash cow. Hornsleth åbner døre til den danske kunstscene, men står også i vejen for, at min kunst og jeg selv bliver taget alvorligt, siger Kristian von Hornsleth.
“Et æstetisk fangenskab”
I bogen Mig, mig, mig ønsker Hornsleth gennem anekdoter fra kunstverdenen og passager fra privatlivet at tegne et billede af hans oplevelse af, at kunsten har overtaget og er blevet for meget og for vild.
– I bogen deler jeg min crazy rejse gennem kunstlivet med masser af nederlag og få sejre, og bogen skal på velskrevet vis både advare og give et varmt grin i en kold tid. Det er en underholdende bog om at befinde sig i en kunstners æstetiske fangenskab, som man ikke kan rive sig fri af. Ikke kun fordi omverdenen sætter en bag lås og slå, men også fordi det ville være at forbryde sig mod sit eget væsen, siger Kristian von Hornsleth og tilføjer:
– Sarte sjæle, og folk, der hader satire og forarges let, skal holde sig langt væk fra at læse min bog. Jeg har taget nogle ekstreme valg i kunstens navn, der i den grad konflikter med politisk korrekthed og dele af tidsånden. Det har i dag skabt et næsten religiøst pres mod kontroversiel provokunst.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
