Kommentar
Dansk stabsofficer skal indgå i USA’s flåde i Stillehavet
For første gang nogensinde sender det danske militær en stabsofficer til den amerikanske stillehavsflådes hovedkvarter på Hawaii. Planen er, at den danske officer skal være en del af USA’s stillehavsflåde i omkring tre år.
– Der er ikke kommet en specifik anmodning fra USA om, at vi skal stille derovre. Men det er klart – det ligger i næsten alt, USA gør, at de gerne ser, at vi europæere og dermed også Danmark involverer os i den region af verden, siger kommandør Kristian Haumann, der er chef for planlægningsafdelingen i Forsvarets Operationsstab, til DR Nyheder.
I de seneste år har USA i stigende grad forsøgt at flytte sit primære militære fokus mod Kina og Stillehavet i bekymring over Kinas stigende styrke og indflydelse.
Kristian Haumann ser det danske initiativ som første skridt i et engagement på den anden side af jordkloden.
– Nu er det med en stabsofficer, senere kan det blive øvelser, og det kan blive som en del af en deployering sammen med USA eller Storbritanniens hangarstyrker eller andre, siger han.
45 procent af danskerne mener, at Israel er gået for vidt i Gaza
45 procent af danskerne mener, at Israels militære operationer i Gaza har været “for vidtgående”, viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
Modsat svarer 20 procent, at Israels militære operationer enten har været “passende” eller “for lidt indgribende”.
Lidt over en tredjedel har svaret enten “ved ikke”, eller at de ikke ønsker at svare.
Undersøgelsen er lavet i anledning af et-årsdagen for starten på Israels igangværende krig mod Gaza.
I løbet af det sidste år er knap 42.000 palæstinensere i Gaza registreret døde. Dertil kommer alle dem, der ligger begravet under murbrokkerne.
Tænketanken Cevea lukker
Centrum-venstre tænketanken Cevea, der de sidste 16 år har kæmpet for at sætte fokus på den stigende ulighed i Danmark, lukker på grund af økonomiske problemer.
Cevea har først og fremmest været finansieret med penge fra fonde og fagbevægelsen. I en tid, hvor mange fagforbund fokuserer på kerneaktiviteter, er det ifølge direktør for Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, beklageligt, men ikke overraskende, at det påvirker finansieringen af projekter og initiativer på tværs af bevægelsen.
– Cevea har gennem en årrække arbejdet for at sætte en progressiv politisk dagsorden for et mere retfærdigt, mindre ulige og mindre skævt Danmark. Vi er hver dag gået på arbejde for at præge samfundsdagsordener, løfte stemmer og meningsdannere i alle samfundslag og tale tal og fakta i en politisk virkelighed, hvor det kan være svært at skære igennem. Med lukningen sætter vi et punktum for Cevea, men kun et komma for kampen for et mere lige samfund, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Ceveas bestyrelse har besluttet, at lukningen gennemføres fra 1. december i år. Den formelle beslutning bliver taget på et ekstraordinært årsmøde.
Ulighedens Topmøde den 15. november, som sætter fokus på Skat, bliver dermed Ceveas sidste officielle eksterne aktivitet.
Det er blevet sværere at få seniorpension
Det er blevet markant sværere at få tilkendt seniorpension. Mere end en tredjedel af alle, der søger ordningen, får afslag. Det har TV2 afdækket.
I januar 2020, da seniorpensionen blev indført, fik 97 procent af ansøgerne ja til at komme på ordningen. I andet kvartal i år gjaldt det kun for 64 procent af ansøgerne.
– Det giver anledning til betydelig undren. Noget tyder på, at der på en eller anden måde er sket en opstramning af praksis, siger John Klausen, som er professor i socialret ved Aalborg Universitet til TV2.
En af dem, der har fået afslag, er 64-årige Herdis Jeppesen fra Hinnerup. Hun har alvorlig gigt i begge hænder, i begge knæ og i begge hofter.
Hendes læge konstaterer, at Herdis Jeppesen er nedslidt efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært sygehjælper, dagplejer, pædagogisk assistent og rengøringsmedarbejder.
“Det vurderes, at den reelle arbejdsevne er 15 timer eller derunder”, noterer lægen ifølge Fagbladet FOA.
Men både Seniorpensionsmyndigheden og Ankestyrelsen, som Herdis Jeppesen klagede til, afviste lægens vurdering. De mener ikke, at det er endeligt afklaret, at Herdis Jeppesens arbejdsevne ikke kan forbedres, og henviser til, at hun er blevet opereret i knæet.
Da situationen ikke blev forbedret trods operationen, og hun ikke længere kunne holde til rengøringsarbejdet, har Herdis Jeppesen nu valgt at gå på efterløn og får dermed en noget lavere ydelse.
– Det undrer mig stadig, hvad man vil med seniorpensionen, hvis sådan en som mig ikke er berettiget til den, udtaler Herdis Jeppesen til Fagbladet FOA.
København får en Palæstinas Plads
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation stemte i sidste uge ja til, at der skal være en Palæstinas Plads på Nørrebro.
Det var Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet, der stemte forslaget igennem, mens Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod.
Baggrunden for forslaget er de mange henvendelser, vi har fået fra københavnere med palæstinensiske rødder, forklarer teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
– Vi har en lang tradition i København for at opkalde gader, veje og pladser efter andre lande, sagde hun under debatten i Borgerrepræsentationen ifølge TV2 Kosmopol.
Palæstinas Plads kommer til at ligge mellem Den Røde Plads og Nørrebroparken i København.
Nu skal beslutningen sendes i høring, inden pladsen efter en sidste udvalgsbehandling forventes at kunne blive navngivet til foråret.
Alarmerende iltsvind i de danske farvande
Området med iltsvind og fiskedød i de indre danske farvande er nu større end Fyn og Sjælland tilsammen. Iltsvindet er det næststørste nogensinde, viser nye tal fra Aarhus Universitet.
Det samlede areal med iltsvind er nu på 11.000 kvadratkilometer. Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 procent større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002.
“Både i Kattegat og i en del farvandene var iltsvindet meget intenst, og i nogle områder var der iltfrit eller næsten iltfrit i bundvandet, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden”, fastslår forskerne bag rapporten.
“I en del områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter. I Limfjorden blev der for eksempel observeret døde hummere, krabber og søstjerner, ligesom der er fundet døde kutling, fladfisk og havørred”, skriver de.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
