Tale
Flere sociale organisationer slår fast, at der er brug for flere penge til kontanthjælpssystemet, hvis der skal sættes ind overfor børnefattigdom.
Udmeldingerne kommer, efter at Ydelseskommissionen den 1. juni offentliggjorde sit forslag til et helt nyt kontanthjælpssystem, der skal sikre bedre forhold for fattige børn.
Ydelseskommissionen er af regeringen blevet pålagt, at dens udspil ikke må koste mere end det nuværende kontanthjælpssystem.
De seneste års nedskæringer af kontanthjælpsydelserne har sparet mange penge i systemet. Da kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen blev indført af Løkke-regeringen, blev der lagt op til en samlet besparelse på over 900 millioner kroner i kontanthjælpssystemet hvert år.
Vores klare budskab er, at det er nødvendigt at tilføre flere penge. Det går vi nu videre med til de politiske partier, der skal forhandle om udspillet.
Ninna Thomsen, direktør Mødrehjælpen
Men de penge må Ydelseskommissionen altså ikke bruge til sit nye kontanthjælpssystem.
– Vores klare budskab er, at det er nødvendigt at tilføre flere penge. Det går vi nu videre med til de politiske partier, der skal forhandle om udspillet, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
– Politikerne har jo sagt til kommissionen, at forslagene ikke må koste penge – jeg bider mærke i, at formanden, Torben Tranæs, sagde, at man jo godt kunne hæve levestandarden, hvis man brugte penge på det. Det kan politikerne jo frit vælge at gøre, og det vil vi i hvert fald kæmpe for, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.
Samme holdning har Forældrenes Landsorganisation, FOLA.
– Det er nødvendigt at sikre flere midler. Det nytter ikke noget at tage fra en udsat gruppe og give til børnefamilierne, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.
Her henviser hun til, at Ydelseskommissionen lægger op til en omfordeling fra enlige til børnefamilier. For eksempel vil unge med psykiatriske diagnoser som skizofreni og borderline ifølge udspillet ikke længere kunne få et ekstra tilskud til kontanthjælpen. De vil skulle klare sig på den lave grundsats på 6600 kroner om måneden.
– Vi går ikke ind for, at midlerne tages fra andre grupper i systemet, understreger FOLA-formanden.
Læs også
Indland
Udspil fra Ydelseskommission
Unge med psykiske lidelser mister penge i udspil til nyt kontanthjælpssystem
Modsat de tre organisationer har Agi Csonka, formand for Børnerådet, ikke en holdning til, om der burde tilføres flere penge til et nyt kontanthjælpssystem.
– Det, jeg forholder mig til, er de børn, der lever i fattigdom, fastslår hun overfor Arbejderen.
Ikke færre fattige børn
Ved fremlæggelse af udspillet sagde kommissionens formand Torben Tranæs, at det ville løfte mellem 4000 og 6000 børn ud af lavindkomstgruppen.
Efterfølgende har Jyllands-Posten afdækket, at der reelt set ikke bliver færre fattige børn med kommissionens forslag.
Det skyldes, at de 4000-6000 er beregnet ud fra det nuværende kontanthjælpssystem uden det midlertidige børnetilskud til fattige familier, der er på integrationsydelse eller ramt af kontanthjælpsloftet. Børnetilskuddet blev besluttet i 2019 og har samlet set kostet 250 millioner kroner om året. Men de penge indgår ikke i finansieringen af det nye kontanthjælpssystem.
Ydelseskommissionen kom den 31. maj med forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Her er hovedpunkterne i udspillet:
- Der skal kun være to forskellige satser: Grundsats på 6600 kroner og forhøjet sats på 10.450 kroner.
- Man skal optjene ret for at få forhøjet sats. Der er to veje til at opnå det: 1. Hvis man har en kompetencegivende uddannelse eller har haft to et halvt års ordinær beskæftigelse indenfor de seneste ti år og samtidig har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år efter det fyldte 18 år. 2. Hvis man har gennemført grundskolen eller Forberedende Grunduddannelse samt ophold i Danmark i 12 ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.
- Forsørgere vil modtage et børnetillæg på 3550 kroner per forældre uanset antallet af børn.
- Der indføres et skattefrit fritidstillæg på 450 kroner per barn, dog max 1800 kroner per måned. Beløbet må kun bruges til barnets fritidsaktiviteter som for eksempel sportsklubber, foreninger, ferie, køb af computer eller lignende. For enlige forsørgere fradrages 75 procent af tillægget i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere.
- Børnefamilier på kontanthjælp må samlet set ikke kunne få mere i offentlige ydelser efter skat, end hvad der svarer til højest 85 procent af den maksimale dagpengesats.
- Enlige uden børn får et tillæg på 1000 kroner, hvis de er på grundsats, og 2250 kroner på forhøjet sats.
- Kontanthjælpsloft, 225-timersreglen, aktivitetstillæg særlig støtte og forhøjede satser for gravide og mennesker med psykisk sygdom afskaffes.
- Kontanthjælpsmodtagere på grundsatsen kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, uden fradrag i kontanthjælpen.
Torben Tranæs bekræfter overfor Jyllands-Posten, at det betyder, at antallet af familier under fattigdomsgrænsen vil være på det samme niveau med kommissionens udspil til nyt kontanthjælpssystem som i dag.
– Det er helt grotesk, at vi ikke rykker børn ud af fattigdom, når vi lavet et nyt kontanthjælpssystem. Jeg kan ikke forstå, at et så rigt land som Danmark vil være bekendt at have fattige børn, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.
Der er mange måder at opgøre børnefattigdom på. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom slået fast, at der i 2019 var knap 60.000 fattige børn i Danmark. Mange af dem har forældre på kontanthjælp.
Tillæg til fritidsaktiviteter
Alle fire organisationer glæder sig over kommissionens forslag om at indføre et såkaldt fritidstillæg på 450 kroner til alle børn af forældre på kontanthjælp. Pengene kan bruges på kontingent til foreninger, sportsklubber, ferie, computer og andre fritidsaktiviteter. Der er en grænse på højst 1800 kroner om måneden per familie.
– Flere undersøgelser peger på, at fattige forældre går langt for at beskytte deres børn mod fattigdom. De lider mange afsavn selv for at give børnene en god og tryg barndom. Vi skal hjælpe forældrene ved at sikre, at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter. Det ved vi er virkelig vigtigt i et børneliv, siger Agi Csonka, formand for Børnerådet.
– Vi har påpeget, hvor store afsavn børnene har. De betaler prisen, når de ikke kan gå til spejder, børnefødselsdage eller tage på lejrskole. Vi er positive overfor, at kommissionen prøver at finde løsninger på det. Men vi er bekymrede for, om det bliver alt for bureaukratisk, og forældrene skal stå for meget med hatten i hånden, siger Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen.
Her henviser hun til, at pengene skal øremærkes til børnenes fritidsaktiviteter, og forældrene overfor kommunen skal dokumentere, hvad pengene er brugt til. Den endelige form for, hvordan det skal foregå, er ikke en del af kommissionens udspil.
Samtidig peger Ninna Thomsen på, at flere ting kunne omfattes af et sådant ekstra tillæg som for eksempel gratis medicin til børn og unge.
Enlige får ikke fuldt tillæg
Organisationerne er skuffede over kommissionens forslag om, at enlige forsørgere ikke skal have det fulde fritidstillæg til deres børn. Her fratrækkes 75 procent af tillægget i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere.
– Det er uheldigt med en modregning. Enlige forsørgere er på mange måder pressede også ud over det økonomiske. Det er vigtigt at værne om det, siger Ninna Thomsen.
– Det er helt grotesk, at enlige forsørgere ikke får del i hele tillægget. Det er jo ikke fordi, man når langt for 450 kroner. For eksempel går mine piger til gymnastik, der koster 500 kroner hver tredje måned, og svømning koster omkring 1000 kroner per barn for et halvt år. I den her snak skal vi også huske, at en 9-10-årig, der ikke ejer en mobiltelefon, i dag kan ende med at blive socialt isoleret, erklærer Signe Nielsen fra FOLA.
Et mere enkelt system
Ydelseskommissionen lægger op til et mere enkelt og overskueligt system med en grundydelse på 6600 kroner om måneden og en forhøjet sats på 10.450 kroner om måneden. Typisk vil unge, flygtninge og mange indvandrere ende på den lave sats. Dertil kommer tillæg til enlige og børnefamilier.
– Det er godt, at kommissionen vasker tavlen helt ren og kommer med forslag til et helt nyt system, der er mere enkelt med få forskellige ydelser og lettere at administrere. Mange familier farer vild i det nuværende system og kan ikke gennemskue reglerne, siger Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen.
Hun glæder sig også over, at kommissionen lægger op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
– Overordnet set er det positivt, at der er lagt op til et mere gennemskueligt og enkelt system, som folk bedre kan forholde sig til, og som sikrer et mere ensartet leveniveau og for de fleste et mere rimeligt niveau. Der er mange gode takter set i forhold til, at der er tale om en bunden opgave, mener Agi Csonka, formand for Børnerådet.
Børnerådet er ligesom en række andre interesseorganisationer lige nu i gang med at se nærmere på kommissionens udspil og vurdere konsekvenserne af det.
Der skal nu gang i politiske forhandlinger mellem partierne om et nyt kontanthjælpssystem.
Læs også
Arbejderen mener
Det er ikke samfundets opgave at holde prisen på arbejdskraft nede
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
