STARK bryder sympatikonflikt
Oprindelig var den sag, som Københavns Kommune har rejst mod social aktivist og partsrepræsentant Bitten Vivi Jensen, beregnet til kun at skulle vare halvanden time.
Efter protest fra Bitten Vivi Jensen og hendes advokat lykkedes det i første omgang at få afsat en hel dag til det første retsmøde i sagen. Det fandt sted i mandags, og på ønske fra både forsvarer og anklager blev det her besluttet, at der skal bruges yderligere halvanden dag på retssagen.
Det glæder Bitten Vivi Jensen, som lægger vægt på, at der kommer vidner med i sagen, og at der er tid til, at hun grundigt kan forklare, hvorfor hun har handlet, som hun har gjort.
Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane mod 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune.
Anklageskriftet beskriver, at hun i en periode over to år fra september 2018 til august 2020 har lavet en række opslag på Facebook med kritik af navngivne sagsbehandlere. Anklagen omfatter også en række lydfiler, som Bitten Vivi Jensen har optaget fra syge borgeres møde med sagsbehandlere, hvor hun har været med som partsrepræsentant.
Anklagers afhøring af anklagede
Mandagens retsmøde blev brugt på anklager Stephanie Brocks afhøring af Bitten Vivi Jensen. Undervejs blev der spillet en række af de lydfiler, der er nævnt i anklageskriftet.
Hvad er baggrunden for, at du begynder at nævne navne, spurgte Stephanie Brocks.
– Der gik lang tid, før jeg gjorde det. Inden havde jeg oplevet mishandling af mange borgere og haft mange søvnløse nætter. Jeg ville have det stoppet. Jeg har været med til at følge folk på psykiatrisk afdeling efter deres møde med jobcentret og oplevet borgere tage deres eget liv. Jeg kan ikke forstå, at man tillader torturlignende behandling af syge borgere, svarede Bitten Vivi Jensen.
Hun forklarede også, at hun inden havde forsøgt at klage til ledelsen, skrive læserbreve og protestere på anden vis.
Hvorfor bruger du et begreb som sagsmishandling, ville anklageren vide.
– Som offentligt ansatte har sagsbehandlerne pligt til at hjælpe borgerne og få dem videre i livet. Jeg har været vidne til sagsbehandlere, der i stedet ødelægger mennesker. Det er helt forkert, sagde Bitten Vivi Jensen.
Hun understregede under afhøringen, at der også er gode og dygtige sagsbehandlere, og at det kun er de allerværste, hun har skrevet om med navns nævnelse på Facebook.
- 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.
- November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
- Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
- Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
- Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
- Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
- April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
- Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
- September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
- Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
- Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
- 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
- 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.
- 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.
- April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.
- 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.
- 7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.
- 13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.
- 19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.
- 5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.
- 12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.
- 23. april 2024: Der falder dom i chikanesagen.
Den 20. oktober 2018 lagde Bitten Vivi Jensen følgende tekst på Facebook:
“Advarsel. Har jeg flere gange grebet den samme sagsbehandler i
personfarlig virksomhed offentliggør jeg navnet. Nu er det sagt.”
Anklageren spurgte ind til baggrunden for det opslag.
– Jeg ved, at nogle sagsbehandlere ikke har det godt med den måde, de skal arbejde på. Mit ønske og håb var, at de ville slutte sig sammen og protestere overfor deres chefer og sige, at de ikke vil være med til det, forklarede Bitten Vivi Jensen.
– Jeg følte afmagt ved at opleve, at borgere, der opfylder plejehjemskriterierne, skal i jobafklaring. Én døde dagen efter, at jeg havde skaffet vedkommende pension. Det som dødssyge folk oplever, det skal stoppe, tilføjede hun.
Stephanie Brocks hæftede sig også ved hyppigheden af opslag på Facebook, hvor der blev nævnt navne på sagsbehandlere. Hun henviste konkret til fire opslag fra den 15. juli til den 21. juli 2019.
Det forklarede Bitten Vivi Jensen med, at hun var partsrepræsentant i mange sager på det tidspunkt, og der var tale om oplevelser fra forskellige sager.
“Dødens forgård med “højt beredskab”, der skal bekæmpe alt, der ikke kan forsøge sig selv. Det kaldes også velfærdsstat. Hvorfor kommer jeg til at tænke på Stasis hovedkvarter? skrev Bitten Vivi Jensen i et opslag på Facebook den 17. juni 2019.
Hvorfor er sådan en sammenligning nødvendig, ville Stephanie Brocks vide på mandagens retsmøde.
– Jeg oplever jobcentret som en kæmpe kolos, der beskytter sig mod borgerne. De psykologiske mekanismer er de samme. Det er ikke møntet på konkrete personer, men på systemet, svarede Bitten Vivi Jensen.
Afslørende lydfiler
På den sidste del af retsmødet blev afspillet en række lydfiler, som Bitten Vivi Jensen har optaget af møder på jobcentret, hvor hun har været med som partsrepræsentant for den indkaldte borger. Efterfølgende har hun delt filerne på nettet.
En af optagelserne er fra et møde med en sagsbehandler på jobcentret, hvor Bitten Vivi Jensen var med som partsrepræsentant for en 60-årig kvinde med pakistansk baggrund. Kvindens datter var også med som tolk.
Mødet var indkaldt af kommunen, efter at Ankestyrelsen havde givet datteren ret i en klage i kølvandet på, at den syge mor efter et treårigt ressourceforløb blev sendt tilbage på kontanthælp i stedet for at få førtidspension. Kvinden lider af alvorlig leddegigt.
På retsmødet blev en del af lydfilen fra mødet afspillet. Sagsbehandleren starter med at bede den 60-årige kvinde om en ny samtykkeerklæring, da hun har skrevet forkert dato på en tidligere erklæring.
Derefter orienterer sagsbehandleren kvinden om, at hun har ret til støtte, hvis hun ønsker at vende tilbage til hjemlandet Pakistan. Kvinden gør klart, at hun ikke ønsker at vende hjem. Hun har boet 40 år i Danmark og har fire børn.
Dermed mener sagsbehandleren, at mødet er slut. Det skaber frustration og vrede hos Bitten Vivi Jensen samt mor og datter.
– Var det bare derfor, vi skulle komme. Vi havde regnet med, at skulle tale om, hvordan vi får en førtidspension. Der har været fejlet i den her sag siden 2006. Her er en kvinde, der lider af en kronisk, progressiv, smertefuld leddegigtsygdom. Alligevel har I sendt hende i arbejdsprøvning flere gange og ville have gjort det igen, hvis datteren ikke havde fået det stoppet ved at klage til Ankestyrelsen, siger en vred Bitten Vivi Jensen på lydfilen.
Jeg følte afmagt ved at opleve borgere, der opfylder plejehjemskriterierne, skal i jobafklaring. En døde dagen efter, at jeg havde skaffet vedkommende pension. Det som dødssyge folk oplever, det skal stoppe.
Sagsbehandleren erkender, at hun ikke kender til kvindens sag, som hun kun har haft i kort tid. Hun ser alene sin rolle som at sende sagen ned til kommunens rehabiliteringsteam, der skal tage stilling til, hvad der videre skal ske.
– Min rolle er at få sagen til rehabiliteringsteamet. Jeg har ikke indflydelse på, hvad afgørelsen bliver på deres møde, erklærer sagsbehandleren.
– Det kan du få en piccolo til. Det er jo bare at være bydreng, konstaterer Bitten Vivi Jensen.
Den kommentar hæftede anklager Stephanie Brocks sig ved, da hun efter afspilning af lydfilen spurgte ind til forløbet.
Hvad vil du opnå ved at bruge et udtryk som bydreng? Det virker som om, der er lagt op til et andet møde, hvor det, du ønsker, tages op. Hvorfor tager du ikke det for gode varer, spurgte anklageren.
Bitten Vivi Jensen forklarede, at hun ligesom mor og datter havde forventet, at mødet skulle bruges til at forberede ansøgningen om pension til mødet i rehabiliteringsteamet.
Hendes forsvarer, Mads Pramming, bad om ordet for at forklare, at der var en rigtig god grund til, at de havde den forventning.
Han læste op fra afgørelsen fra Ankestyrelsen. Her står helt klart, at kommunen skal lave en ny behandling af sagen. De skal opdatere sagens akter, indhente lægeoplysninger og holde møde med borgeren inden, at sagen igen behandles i rehabiliteringsteamet.
Det står altså klart, at kommunen i denne sag ikke har gjort som krævet af Ankestyrelsen. Både mor, datter og partsrepræsentant kunne helt berettiget forvente, at ansøgningen om førtidspension indgik på mødet med sagsbehandleren. Det faktum kommenterede anklageren ikke yderligere på.
En anden af de lydfiler, der blev afspillet på retsmødet, stammer fra den 1. august 2019. Her står Bitten Vivi Jensen sammen med en anden aktivist og en borger, som hun er partsrepræsentant for, i receptionen i Center for Afklaring og Beskæftigelse i Gamle Vasbygade. De venter på at blive hentet til en samtale.
Inden det sker, får Bitten Vivi Jensen øje på en sagsbehandler, som hun har dårlige erfaringer med. Hun retter en skarp kritik af sagsbehandleren.
I anklageskriftet beskrives sagen på følgende måde: “tiltalte i flere borgeres påhør sagde til ……., at hun skulle skamme sig over den sagsbehandling, hun lavede, samt efterfølgende at sige til de omkringstående, at: “Det er …….., og jeg tænkte nok, at det var hende, for jeg har været inde på hendes facebookprofil eller lignende, samt: “Det er godt, at jeg ikke skal være med til det rehabmøde, hun skal være med til”, ligesom tiltalte til …….. udtalte: “dårlig sagsbehandler, du laver et dårligt stykke arbejde, at det var ulovligt det, som du arbejder på”, eller lignende.
Da lydfilen fra episoden blev afspillet på retsmødet, stod det klart, at forløbet ikke er korrekt beskrevet i anklageskriftet. Bitten Vivi Jensen siger ikke noget til tilfældige omkringstående borgere. Hun taler med de to, som hun er sammen med. Det, hun siger til sagsbehandleren, hvis navn vi har udeladt her, er heller ikke korrekt gengivet i anklageskriftet.
“Jeg har ikke gode erfaringer med dig. Det er lusk, du laver. Du skulle skamme dig over den sagsbehandling, du laver”, siger Bitten Vivi Jensen til sagsbehandleren, inden vedkommende vælger at trække sig tilbage til sit kontor.
Sagens videre forløb
Det er i øvrigt kun denne enkelte episode, der danner baggrund for påstanden om chikane af denne sagsbehandler.
Det gælder også for flere af de andre 16 sagsbehandlere, der står bag anklagen om chikane, at der kun er tale om et enkelt anklagepunkt.
Afspilningen af lydfiler viste også, at der på flere af filerne og de tilhørende opslag ikke nævnes navne på sagsbehandlerne.
På det kommende retsmøde skal forsvarer Mads Pramming afhøre Bitten Vivi Jensen, og der skal føres vidner. Forsvaret vil føre to eller tre vidner, blandt andet et par af de borgere som Bitten Vivi Jensen har været partsrepræsentant for. Også anklager vil føre vidner herunder flere af de sagsbehandlere, der står bag anklagen om chikane.
Dato for de kommende retsmøder er endnu ikke fastlagt.
Anklageren kræver en bødestraf på 30.000 kroner.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
