Folketingets åbner til lyden af kampråb og protester
“Landbrugslobby: Ud af politik! Nu’ det nok: Ikke mere svigt. Vi vil ha’ et bedre landbrug. Alt vi får er techno-fix…”
“Grøn Trepart er pis og papir! Lyt til hvad eksperterne si’r”.
“Utilstrækkelige planer – Vi vil ha’ I genforhandler”.
Det ene slagord tager det andet foran Christiansborg tirsdag formiddag…
Op mod 200 klimademonstranter råber alt hvad de kan mod politikere i jakkesæt og kjole, der haster forbi, bekyttet af politi og et stort jerngitter.
Arbejderen er taget med til Folketingets åbning, og der er fuld gang i protesterne lige fra morgenstunden.
Hvad er planen?
Især den såkaldte Trepartsaftale som regeringen har forhandlet på plads med landbruget, står for skud. Aftalen skal nu forhandles på plads og vedtages af Folketinget, og aktivisterne gør alt hvad de kan for at lægge pres på politikerne.
– Når ministrene går forbi her om ikke så længe, kan vi konkludere, hvad vi har gjort før: At der er gået endnu et tabt år. Vi har sagt det så mange gange efterhånden, at det nærmest er blevet et slogan. Og det er jo i sig selv ret skræmmende. For hvor mange tabte år tør vi tælle? Når det ene år, bliver taget af det næste tager det næste, så kan det godt være, at et år kan virke ubetydeligt og at den folkevalgtes medansvar kan virke minimalt. Men vi må bare indse, at der er gået endnu et tabt år. Og at vi har ikke råd til flere, råber Felics Lindberg Pedersen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse i megafonen.
Rundt om ham har aktivister dannet en stor halvmur med en masse store bogstaver, der tilsammen danner budskabet: “Trepart = Klimasvigt”.
Netop politikernes klimasvigt er omdrejningspunktet i Felics Lindberg Pedersens tale:
– Hvad er planen? Hvad er den rigtige plan? Hvad gør vi, når de nuværende planer viser sig ikke at være tilstrækkelige. Hvad gør vi, når det bliver klart, at frivillige aftaler har gjort den grønne trepart utilstrækkelig? Hvad er den egentlige plan? Planen der ikke kalkulerer med mirakelreduktioner og lykketræf? Hvert år står vi her og kræver reel handling. Og hvert år misser vi en klimamålsætning mere eller må nedjusterer vores grænseværdier, for hvad der er acceptabelt, konstaterer Felics Lindberg Pedersen, før han fortsætter:
– Men klimaet forholder sig ikke til, hvilke grænseværdier vi sætter for os selv. Eller hvad vi synes er godt nok. Klimaet forholder sig ikke til, om vi kalder os selv et foregangsland. Hvis de store havstrømme først stopper – så stopper de. Uanset hvor ministrene siger, at vi befinder os på hockeystavs-kurven.
2024 har hidtil været det varmeste år, der nogensinde er blevet målt. Det har betydet tørker, naturbrande, oversvømmelser og storme.
Og det har samtidig været endnu et år uden reel klimahandling, lyder kritikken fra klimaaktivisterne.
Tværtimod er politikerne i gang med at forhandle en uambitiøs landbrugsaftale med udgangspunkt i den grønne trepart, der ikke vil ændre mærkbart på landbrugets udledninger, advarer Den Grønne Ungdomsbevægelse og Klimabevægelsen, der har taget opstiling foran Folketinget for at insisterer på ambitiøs klimahandling.
En af dem, der gør sit til, at klimaaktivisternes stemmer og råb skulle nå helt ind bag borgens mure, er Anna Bjerre Johansen, der giver trepartsaftalen hårde ord med på vejen.
– Den Grønne Trepartsaftale kunne have været historisk. Men lige nu er det mest historiske, at det lykkedes landbrugets mest magtfulde lobbyorganisation at forhandle CO2-afgiften ned på mindre end en tiendedel af Klimarådets anbefaling og at undgå at røre ved den animalske produktion, selvom den beslaglægger halvdelen af vores land, råber Anna Bjerre Johansen ud til forsamlingen af klimaaktivister.
Foto: Kamille Funding
Mens hun taler er gudstjenesten ved at være slut. Om få minutter forlader folketingspolitikerne kirken og kommer ud og må igen løbe spidsrod forbi klimaaktivisterne på vej ind i Folketinget.
Anna Bjerre Johansen varmer demonstranterne op og opfordrer dem til at råbe alt hvad de kan, når de ser politikerne:
– De roser os til gengæld for vores engagement. De roser os for at gå på gaden, at tage aktiv del i vores samfund. De har så stor respekt for os, de synes det er så fedt det vi laver. Lige indtil vi er lidt for mange. Lige indtil vi er lidt for vrede. Lige indtil de faktisk bliver nødt til at forholde sig til os, lyder det fra den unge klimaaktivist, der fortsætter:
– Så kalder de os naive, fortæller os at demokrati tager tid, at vi forstyrrer forhandlingsrummet. I dag er en af de dage. Så lad os for en gangs skyld blive, hvad de gør os til, og være så forstyrrende, vi overhovedet kan! Nu prøver vi for sidste gang med vreden. At råbe så højt, vi overhovedet kan. Om, hvordan alt kunne være anderledes, hvis dem derinde bare turde.
Sultestrejker for et bæredygtigt landbrug
I en pavillon sidder en gruppe af de 11 unge, der i mandags indledte en sultestrejke foran det nye Ministeriet for Grøn Trepart, hvor forhandlingerne om den grønne trepartsaftale netop nu finder sted.
De unge kræver en højere CO2-afgift, som skal målrettes de største og rigeste forurenere i landbruget. Herudover skal der gøres på med den animalske produktion, og overskuddet fra CO2-afgiften i landbruget skal gives tilbage til plantebaseret og småskala-landbrug.
– Vi har igangsat en sultestrejke for at protestere mod den grønne trepatsaftale. Aftalen gør slet ikke op med den animalske produktion, og så bygger den i høj grad på frivillighed hos de store landbrug. Det er tydeligt, at aftalen er et resultat af en omfattende lobbyindsats fra de storbøndernes og industriens lobbyorganisationer, som Landbrug & Fødevarer, fortæller en af de sultestrejkende, Lukas Ballin til Arbejderen.
Han uddyber:
– Vi kræver et opgør med den største udleder i landbruget – Danmarks massive animalske produktion, der både står for 85 procent af landbrugets udledninger og optager 80 procent af landbrugsarealet, Vi er her for at kræve en genforhandling af aftalen. Det er ikke for sent at redde aftalen og sikre et opgør med den animalske produktion.
Du kan underskrive en støtteerklæring for de sultestrejkende.
Elever og studerende frygter ensretning og færre valgmuligheder
Få meter derfra har elever og studerende på landets gymnasier og videregående samlet sig.
Arbejderen fanger en flok elever fra Gefion Gymnasium.
De er vrede over regeringens planer om at indføre et såkaldt knæktaxameter, som uddeler færre penge per elev, når en skole har over 700 elever. Samtidig fjernes særtilskud for en mindre fag og klasser. Det betyder, at skoler ikke får råd til at oprette højniveaufag i naturvidenskab.
– Vi er her for at bevare mangfoldigheden og støtte op om, at der er flere forskellige fag og linjer på de gymnasielle uddannelser. Hvis mindre fag og linjer bliver sparet væk, risikerer vi, at det går ud over vores muligheder for at vælge, det der interesserer os – og det går også ud over vores valg senere hen, hvis vi gerne vil tage en naturfaglig uddannelse, fortæller Kajsa Jordahn, der går i 2.E på Gefion Gymnasium til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Færre fag at vælge imellem, betyder at flere vil blive tvunget til at læse det samme. Men samfundet er jo en stor maskine. Det er ikke bare to tandhjul. Der findes en masse mindre jobs – som eksempelvis arkæologer, historikere eller filosoffer – som er afhængige af, at vi allerede i gymnasiet får de rette fag.
Bag demonstrationen står 11 elev- og studerendebevægelser, der er gået sammen om en række fælles krav om flere investeringer i praktik og kvalitet i undervisningen.
– Vi har brug for mere faglighed og tid til fordybelse i vores uddannelser. Det handler ikke kun om at komme hurtigt igennem – det handler om kvalitet. Vi vil være stolte af vores fag og være ordentligt klædt på til at sikre Danmarks fremtid, siger forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Klara Hippe Hansen.
Der er også brug for at styrke professionsuddannelserne, der skal uddanne fremtidens sygeplejersker og pædagoger.
– Vi har brug for investeringer særligt i praktikken på professionsuddannelserne. Det er her, vi skal udvikle vores færdigheder og blive dygtige fagprofessionelle til gavn for vores velfærdssamfund. Hvis vi skal sikre fremtidens velfærd, skal der investeres i praktikken og samarbejdet mellem uddannelser og praktiksteder.” forklarer Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssamenslutning.
Huskekager skal minde politikerne om de glemte konflikter
Det er ikke kun buhråb og slagord, der hagler ned over politikerne, der går forbi.
Folkekirkens Nødhjælp deler store brownies ud til folketingspolitikerne. Men det er ikke for sjov. Det er “huskekager”, der skal minde politikerne om de glemte krige og konflikter i verden.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
– Vi er her for at sætte fokus på alle de glemte krige og konflikter, der lige nu foregår i hele verden. Politikerne og medierne har en tendens til kun at sætte fokus på nogle få krige. Men rigtig mange steder – eksempelvis i Syrien, Congo og Sudan – er der konflikter, som næsten ikke får opmærksomhed, fortæller Cirkeline Buron fra Folkekirkens Nødhjælp til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
