Hvor demokratisk er EU's parlament egentligt
Folketinget var blot en halv time om at førstebehandle regeringens forslag om at melde Danmark ind i EU’s forstærkede militære samarbejde – også kaldet PESCO – i sidste uge.
Allerede inden forslaget er vedtaget, erklærer de to regeringspartier – Venstre og Moderaterne – sig klar til at sende danske soldater til militære EU-operationer i Afrika.
– Nogle af de mest succesfulde operationer, danske soldater har været på, har været søværnets operationer i Adenbugten og andre steder, og sådan nogle operationer synes vi i Venstre er meget fornuftige. Danmark er en af verdens største skibsførende nationer, når det handler om transport af gods, så det ville være meget underligt, hvis vi ikke deltog i at gøre søvejene mere fredelige, så det har jeg svært ved at forestille mig, at Venstre ikke vil bakke op om i fremtiden, lød det fra Venstres forsvarsordfører Mads Fuglede.
Også det andet regeringsparti, Moderaterne, er klar til at bakke op om militære EU-operationer i Afrika.
– Hvis det eksempelvis gavner dansk skibsfart, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne det, lød det fra Moderaternes forsvarsordfører Peter Have.
Forpligter til at støtte EU-kampgrupper
Som medlem af EU’s militære PESCO-samarbejde forpligtes Danmark til at opfylde 20 juridisk bindende, konkrete krav om blandt andet “Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne”, som det er formuleret i beslutningsforslaget.
Læs også
Herudover forpligter Danmark sig til at “yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne” samt at “yde betydelig støtte FSFP-operationer (for eksempel EUFOR) og -missioner (for eksempel EU-uddannelsesmissioner – med personel, materiel, uddannelse, øvelsesstøtte, infrastruktur eller lignende”.
Danmark skal også “stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU’s ambitionsniveau som supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe”.
Vil tage stilling “fra gang til gang”
Socialdemokratiet vil ikke svare på, om partiet er klar til at sende danske soldater til EU’s militære operationer i Afrika.
Den socialdemokratiske forsvarsordfører, Simon Kollerup, ønskede under debatten om det militære PESCO-samarbejde, ikke at løfte sløret for, hvad det kan få af konsekvenser for Danmark at blive en del af EU-militæret. Han erklærede blot, at Socialdemokratiet “fra gang til gang vil forholde sig til de konkrete missioner, og hvordan de i givet fald skal se ud”.
– Det forholder jeg mig slet ikke til, for det mener jeg ikke er en aktuel diskussion. Det, vi forholder os til i dag, er de rammer, som vi kan indtræde i, og som både styrker Europas sikkerhed, fordi vi er flere, der deltager, men som jo også er med til at styrke Danmarks sikkerhed, fordi vi dermed er med til at præge retningen for den fælles europæiske forsvarspolitik og de mellemstatslige koordineringer af forsvarspolitikkerne. Det er det, jeg synes er det vigtige, og det er det, der er til behandling i dag, lød det fra Simon Kollerup.
Dermed fortsætter den socialdemokratiske forsvarsordfører den tavse linje, som partiet anlagde op til folkeafstemningen, hvor den danske befolkning skulle stemme, om forsvarsforbeholdet skulle afskaffes.
Du kan se hele debatten om Danmarks deltagelse i EU-miitæret på Folketingets TV.
Læs også
Seks ud af EU’s syv militære operationer foregår i Afrika
Spørgsmålet om, hvorvidt danske soldater skal deltage i militære EU-operationer i Afrika, er ikke grebet ud af den blå luft. Seks ud af syv militære EU-operationer foregår nemlig i Afrika.
Her træner og bevæbner EU sikkerhedsstyrker i lande som Mali og Libyen – på trods af at menneskeretsorganisationer i flere år har advaret om overgreb på civilbefolkningen.
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan Amnesty, FN og Læger Uden Grænser har kortlagt store udfordringer med undertrykkelse af menneskerettighederne i de regimer, som EU sender våben og instruktører til.
EU har eksempelvis været militært til stede i Mali siden 2013. Der er tale om EU’s største militære mission uden for Europa, og alene i 2022 er budgettet for denne indsats ikke mindre end 442 millioner kroner.
Det er dog højst usikkert, om pengene vil blive brugt. EU-missionen blev nemlig sat på pause i marts sidste år.
Det skete, efter det kom frem, at de regeringsstyrker, som EU har trænet og bevæbnet, er sat i forbindelse med en massakre på civile udført sammen med den russiske lejehær Wagner Gruppen, som er på EU’s sanktionsliste.
Læs også
Læs også
Indland
Tyveri af fisk, dumping af fødevarer og toldmure
EU er selv med til at skabe de konflikter, man påstår at ville løse
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
