Hvis det danske forsvarsforbehold bliver afskaffet ved folkeafstemningen den 1. juni, og Danmark bliver en del af EU-militæret, vil Danmark blive forpligtet til at stille styrker til rådighed for EU’s kampgrupper.
Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, vil regeringen og resten af ja-partierne nemlig have Danmark med i EU’s såkaldte permanent strukturerede militære samarbejde – også kaldet PESCO. Dermed vil Danmark blive juridisk forpligtet til både at opruste og stille soldater til rådighed for EU’s kampgrupper.
Et af de lande, der allerede har oprettet en EU-kampgruppe, er Sverige. Den svenskledede EU-kampgruppe – Nordic Battle Group – kan indsættes i konfliktområder over hele verden med bare ti dages varsel af EU’s Ministerråd og være udsendt i op til tre måneder.
Dyrt bekendtskab
Sveriges parlament vedtog i 2004, at Sverige skulle tage initiativ til at oprette en EU-kampgruppe bestående af 1100 svenske soldater, og afsatte samtidig én milliard svenske kroner til blandt andet indkøb af materiel og træning.
Efter bare to år – i 2006 – var regningen for EU-kampgruppen fordoblet – til to milliarder svenske kroner.
I 2008 var prisen for EU-kampgruppen steget til fire milliarder svenske kroner – fire gange så meget som den svenske regering havde afsat til kampgruppen, da den blev oprettet i 2004.
Gransket af Rigsrevisionen
Den svenske regering orienterede ikke det svenske parlament om den voldsomme budgetoverskridelse, konstaterer den svenske rigsrevision i en kortlægning fra 2010 af EU-kampgruppen.
Riksrevisionen forklarer blandt andet eksplosionen i udgifter til EU-kampgruppen med, at antallet af svenske soldater i EU-kampgruppen voksede fra de 1100 soldater, som regeringen oprindeligt havde budgetteret med, til 2350 soldater.
Herudover betød kampgruppen også, at bureaukratiet i det svenske militær voksede, og kampgruppen havde sine egne særlige behov:
“Under dannelsen (af EU-kampgruppen, red.) blev der tilføjet kontrolfunktioner, der ikke var en del af de væbnede styrker. Forsvarsministeriet oprettede også en ‘uformel arbejdsgruppe’ med det formål at kortlægge behovene for kampgruppen”, konstaterer Riksrevisionen blandt andet.
Samtidig brugte de svenske væbnede styrker meget tid, mange kræfter og økonomiske ressourcer på at implementere EU’s kampgruppe-koncept i sit daglige arbejde. Og det havde “konsekvenser for de væbnede styrkers produktivitet”, konstaterer den svenske rigsrevision.
Riksrevisionen ender med at konkludere, at kontrollen med udgifterne til EU-kampgruppen har været “utilfredsstillende”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
