GO globaloffice Analytics
Euro hær
Afstemningen om forsvarsforbeholdet viste også at vi nejsigere havde godt 33% af befolkningen bag os og det, om noget, er et tillidsmandat at bygge videre på for fredsbevægelsen og antimilitaristerne.
Træk NATO tilbage – og send alle vestens rådgivere hjem. Stop kapitaliseringen og kannibaliseringen af Ukraine👊
Tirsdag førstebehandlede Folketinget et forslag fra regeringen om at melde Danmark ind i EU’s Forsvarsagentur (EDA) og EU’s permanente militære samarbejde (PESCO).
Men der er ingen reel parlamentarisk kontrol og demokratisk indsigt i hverken økonomi eller i de konkrete projekter, advarer både et medlem af EU-parlamentet og en ekspert, der følger EU’s militære udvikling tæt.
Der er en enorm mangel på både økonomisk og demokratisk kontrol med EDA og PESCO – og resten af EU’s militære dimension.
Laetitia Sedou, European Network Against Arms Trade
– EU-parlamentet har ingen kontrol med EU’s Forsvarsagentur og EU’s militære PESCO-samarbejde, siger Laetitia Sedou fra det europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade (ENAAT) til Arbejderen.
I 2021 var hun med til at udarbejde en 96 sider lang kortlægning af den øgede militarisering af EU.
– EU-parlamentet kan blot en gang om året vedtage en udtalelse om PESCO. Men det er er blot en politisk udmelding uden reel indflydelse. Der er en enorm mangel på både økonomisk og demokratisk kontrol med EDA og PESCO – og resten af EU’s militære dimension, fortsætter hun.
Medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke, Özlem Demirel, er frustreret over den manglende indsigt og kontrol med EU-militæret.
– Vi modtager blot listen over PESCO-projekter, som forsvarsministrene og EU’s Forsvarsagentur har vedtaget. EU-parlamentet kan blot godkende PESCO’s langtidsbudget, men har derudover ingen parlamentarisk kontrol med PESCO, forklarer hun.
Magtesløst Folketing?
Heller ikke Folketinget vil få det store indblik i EU’s militære projekter:
“EU-sager på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, herunder sager relateret til Forsvarsagenturet og PESCO, vil fremover blive behandlet i Folketingets Europaudvalg”, skriver Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i et notat om Danmarks deltagelse i PESCO og EDA.
Møderne i Europaudvalget er ofte lukkede for offentligheden.
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen glæder sig til, at Danmark kommer med i PESCO og EDA. De demokratiske værdier er nemlig under pres, bebuder han:
– Den internationale orden er under opbrud, og demokratiske værdier er under pres globalt. Derfor skal vi bruge vores alliancer og vores medlemskab af både NATO og EU. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark nye muligheder for at tage et større ansvar for fred og sikkerhed i Europa, og derfor foreslår regeringen, at Danmark fremover deltager i PESCO og Forsvarsagenturet, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets, Venstres og SF’s europaordførere om den omfattende lukkethed og manglen på parlamentarisk kontrol med EU’s militære samarbejde.
Også kampgrupper er uden kontrol
Også de øvrige dele af EU’s stadigt voksende militære struktur – som EU’s kampgrupper, EU’s militære operationer, EU’s Forsvarsfond og EU’s såkaldte Fredfacilitet – er ikke underlagt parlamentarisk kontrol i EU-parlamentet.
– EU-parlamentet har ingen reel indsigt i økonomien og mandaterne bag EU’s kampgrupper eller militære operationer. Beslutninger om, hvor EU’s kampgrupper eller de kommende hurtige rekationsstyrker (RDC) skal indsættes, bliver truffet i hemmelighed af medlemsstaterne uden om EU-parlamentet, konstaterer Laetitia Sedou fra European Network Against Arms Trade.
Hun uddyber:
– Det betyder i praksis, at EU’s kampgrupper undgår demokratisk kontrol, og at der ikke er indsigt i, hvordan EU’s kampgrupper bliver brugt, og hvor meget de koster. EU-parlamentet bliver blot orienteret med jævne mellemrum om de overordnede linjer i EU-militæret.
Forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet indrømmede den daværende forsvarsminister, Morten Bødskov, i et svar til Enhedslistens Søren Søndergaard, at EU-parlamentet har “en stærkt begrænset rolle” i den parlamentariske kontrol med EU’s militære operationer – herunder udsendelse af EU’s kampgrupper.
“Europa-Parlamentet har en stærkt begrænset rolle. Europa-Parlamentets rolle er således begrænset til, at udenrigsrepræsentanten regelmæssigt hører Europa-Parlamentet om de vigtigste og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og underretter Europa-Parlamentet om udviklingen i disse politikker”, skriver forsvarsministeren i svaret.
Samtidig er store dele af kampgrupperne mørkelagt for offentligheden.
Eksempelvis er hele arbejdsgrundlaget for EU’s kampgrupper ikke offentligt tilgængeligt. Ligesom offentligheden heller ikke må se flere centrale dokumenter om finansieringen af kampgrupperne.
Støtte til våbeneksport og våbenproduktion
EU-parlamentet har heller ingen indflydelse på eller indsigt i EU’s såkaldte Fredsfacilitet (der eksporterer våben og militært udstyr til konfliktlande som Ukraine og Mali) og EU’s Forsvarsfond (der støtter forskning og udvikling af nye våbensystemer og andet militært udstyr).
– EU’s såkaldte Fredsfacilitet har leveret våben til Ukraine for milliarder af euro. Det er EU’s Ministerråd alene, der bestemmer over Fredsfacilitetens budget, forklarer medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke, Özlem Demirel.
Samme lukkethed og mangel på indsigt gælder også beslutninger om EU’s Forsvarsfond:
– Normalt kan EU-parlamentet føre tilsyn med fonde, der er finansieret med EU-midler, og kontrollere de flerårige arbejdsprogrammer inden for eksempelvis civil forskning. Men det gælder ikke EU’s Forsvarsfond. Her kunne EU-parlamentet blot stemme om Forsvarsfondens langtidsbudget på 60 milliarder kroner i perioden 2021-2027. Men i de syv år, budgettet gælder, er der ingen reel parlamentarisk kontrol, og EU-parlamentet har intet at skulle have sagt, når det gælder udmøntningen af de mange milliarder, forklarer Laetitia Sedou fra det europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade (ENAAT).
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
