Udtalelse
Når Socialdemokraterne kalder ghettoloven solidarisk kan det ikke blive mere fake og klasseforædderi.
Log ind for at svareAlmene boligområder der har knoklet med at få beboere i arbejde og ud af kriminalitet, og på den måde er kommet af den hårde ghettoliste, skal alligevel rive boliger ned eller sælge dem til private. I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiet.
Med et nyt lovforslag vil regeringen pålægge boligområder, som er kommet af den hårde ghettoliste, at de fortsat skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent. Noget som indtil videre kun er sket gennem salg og nedrivninger af boliger, men som teknisk set også kan opnås ved at udvide den samlede boligmasse.
Det er totalt solidarisk og retfærdigt og bekæmper ulighed i samfundet.
Tanja Larsson, Socialdemokratiets boligordfører
– Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området. Vi skal holde fast og hjælpe dem til at blive endnu bedre boligområder. Det er totalt solidarisk og retfærdigt og bekæmper ulighed i samfundet, forklarede den socialdemokratiske boligordfører, Tanja Larsson da lovforslaget blev førstebehandlet i sidste uge.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Også boligminister Kaare Dybvad gik på talerstolen for at forsvare sit lovforslag.
– Formålet med en udviklingsplan er at sikre en gennemgribende fysisk forandring af området blandet med en nedbringelse af andelen af almene familieboliger – også selvom området ikke længere opfylder betingelsen for at være et hårdt ghettområde, lød argumentet fra boligministeren.
– Der skal sikre en langsigtet forandring i de mest belastede boligområder. Det er ikke unaturligt at nogle boligområder i et år kommer af listen for at komme på listen året efter. Men det betyder ikke at områderne ikke skal omdannes. Det skal de selvfølgelig. Hensigten med indsatsen er at forbedre de her områder. Det hjælper ikke noget at give op på halvvejen.
Mål nået uden nedrivninger
Enhedslisten tog som det eneste parti ordet for at stille kritiske spørgsmål og tale imod forslaget.
– Socialdemokratiet vil reducere antallet af de “farlige” almene familieboliger i boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste. De her boligområder er kommet af den hårde ghettoliste uden at reducere i antallet af familieboliger. Alligevel vil Socialdemokratiet fjerne de almene familieboliger, konstaterede Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen.
Han fortsatte:
– Områder er blevet mindre kriminelle og flere er kommet i arbejde. Alligevel vil man nu straffe beboerne og tage boligen fra flere af dem, der bor i de her områder. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver almene boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste pålagt at agere som om de var en hård ghetto.
Det er hidtil lykkedes for fire boligområder – Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle, Gadehavegård i Høje Taastrup og Munkebo i Kolding – at komme af den hårde ghettoliste uden at rive en eneste bolig ned, men ved hjælp af boligsocialt arbejde, der har fået flere beboere i arbejde og ud af kriminalitet.
– De fire boligområder er kommet af den hårde ghettoliste, uden at reducere de almene familieboliger med 60 procent, men ved at lave en indsats for beskæftigelse og for at forebygge kriminalitet. Udviklingsplanerne er flere steder blevet overhalet af virkeligheden. Hvorfor holde fast i at reducere antallet af almene familieboliger. Vi har brug for flere – ikke færre – almene boliger, påpegede Søren Egge Rasmussen.
Kritiske høringssvar
Også udenfor Folketinget møder lovforslaget kritik.
I Lejernes Landsorganisation (LLO) advarer man om at lovforslaget skaber en situation hvor “patienten er kureret, men operationen fortsætter”.
LLO opfordrer Folketinget til “at undlade at bruge yderligere indgreb eller økonomske midler til at opnå et mål, der allerede er nået, og dermed undlader at gennemføre de udviklingsplaner, som glædeligt måtte have vist sig overflødige.”
I stedet bør Folketinget glæde sig over, at de politiske mål i parallelsamfundspakken kan nås med “mindre indgribende midler overfor borgerne, herunder at en række mennesker slipper for at miste en god og betalelig bolig”.
Også Rådet for Etniske Minoriteter advarer om at lovforslaget vil have voldsomme konsekvenser for beboerne.
“Det er rådets holdning, at man ikke kan straffe sig til bedre integration. Udsatte boligområder skal derimod løftes og ikke straffes. Fastholdelse af udviklingsplanerne i en situation, hvor det er lykkedes for et boligområde at komme af ghettolisterne har voldsomme konsekvenser for et boligområde generelt, idet det drejer sig om både nedrivning af beboernes hjem og afhændelse af almene boliger til private investorer, hvilket formentlig vil føre til drastiske huslejestigninger. Det er derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje”, skriver rådet blandt andet i sit høringssvar.
Skal afvise arbejdsløse
Lovforslaget får også konsekvenser for, hvem der skal kunne flytte ind i alle de boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste.
Regeringen kræver nemlig at de tidligere såkaldt “hårde ghettoområder” skal afvise boligsøgende på ventelisten, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer i sit høringsvsar regeringen til at at undersøge “hvordan de skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver anvendt i praksis”, og hvilke “konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er steget efter reglernes indførelse.”
Institut for Menneskerettigheder opfordrer i sit høringssvar regeringen til at afvente de tre retssager om lokale udviklingsplaner som i øjeblikket verserer ved Østre Landsret.
“Institut for Menneskerettigheder anbefaler at Indenrigs- og Boligministeriet afventer fremsættelsen af lovforslaget indtil domstolene og Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i de verserende sager om lovligheden af en udviklingsplans indhold samt
kriterierne for, hvornår et område er en ghetto”, skriver instituttet i sit høringssvar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
