Når jobbet har med mennesker at gøre
Den danske regering skal presse på i NATO og EU for at nedtrappe konflikten med Rusland og afvise trusler om militær og økonomisk krigsførelse – og i stedet iværksætte diplomatiske forhandlinger og genoplive af Minsk-processen.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet fredsbevægelse i en udtalelse fra Fredsministerium, der er et netværk bestående af 17 danske fredsgrupper.
En grundlæggende forudsætning for konfliktløsning er at prøve at forstå, hvorfor dem, man er i konflikt med, handler som de gør.
Carsten Andersen, Aarhus mod Krig og Terror
“Europa har brug for konfliktnedtrapning, tilbagetrækning af militæret på begge sider af konfrontationszonen ned gennem Europa og forhandling om begrænsning af missiler og andre angrebsvåben samt genoptagelse af de
afbrudte tillidsskabende kontakter og aftaler”, skriver Fredsministerium blandt andet i sin udtalelse om krigen i Ukraine.
“Ligesom fred i Ukraine kun kan opnås ved en gensidig aftale, som respekterer alle parter, så kan den bagvedliggende sikkerhedspolitiske krise i Europa mellem Rusland, USA og NATO kun løses gennem en dialog, som giver sikkerhed for befolkningerne i alle lande i Europa”.
Der findes en køreplan for fredelig sameksistens
Fredsministerium mener, at den såkaldte Minsk-aftale (indgået mellem Rusland og Ukraine) er et alternativ til krig og oprustning.
Samtidig findes der allerede i dag internationale aftaler, der garanterer nationale mindretals ret til eget sprog, skoler, aviser og så videre – en ret som man fra russisk hold kritiserer Ukraine for at krænke, når det gælder det store russiske mindretal i landet. En krænkelse som Putin bruger som påskud for det russiske angreb på Ukraine.
– Når stormagterne ikke formår at løse deres konflikter fredeligt, så er det civilbefolkningen, der betaler prisen. Det er første gang i min levetid, at vi har en avanceret krig, hvor et suverænt land angriber et andet suverænt land, siger Hasse Schneidermann fra Fredsministerium til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Der er brug for dialog og fredelige løsninger. Der er brug for eftertænksomhed og for at genoplive Minsk-processen i OSCE-regi. Det vil sikre en anerkendelse af, at Rusland og Ukraine er to selvstændige stater, og det vil sikre, at vi beskytter det store russiske mindretal i Ukraine og sikrer deres rettigheder. Hvis alle parter lever op til Ukraine-aftalen, kan det lade sig gøre at leve side om side i fredelig sameksistens.
– Den danske regering udnytter situationen til oprustning og mere NATO-integration og amerikanske baser i Danmark og økonomisk krig mod Rusland. Det er alt sammen tiltag, der er med til at optrappe konflikten. Der er brug for det modsatte.
“Der findes altså anerkendte løsningsmuligheder, og Minsk-forhandlingerne anviste en mulig vej. Men Ukraines præsident Zelenskij har ikke villet realisere aftalerne – og Rusland valgte så magtens hårde sprog. Europa har ikke brug for yderligere konfliktoptrapning, militær oprustning og økonomisk sanktionskrig. Fredsministerium kræver derfor, at Rusland trækker soldaterne ud, og at Ukraine efterlever Minsk-aftalerne”, skriver Fredsministerium i sin udtalelse.
Begge parter har et ansvar for fred
Fredsministerium understreger, at Ruslands anerkendelse af løsrivelsesrepublikkerne i Donetsk og Luhansk er en krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale rettigheder, og protesterer mod dette brud på folkeretten.
– De danske politikere har reageret med entydig fordømmelse af Rusland. Det er vigtigt at have en balance, hvor man på den ene side slår fast, at Rusland skal trække sig ud af Ukraine. Men samtidig også kræver, at Ukraine overholder folkeretten, siger Carsten Andersen til Arbejderen.
Han er talsperson for Århus mod Krig og Terror og med i Fredsministeriums bestyrelse.
– Herhjemme hører vi ikke så meget om baggrunden for konflikten: Det højreorienterede kup på Maidan-pladsen, og at Ukraines nye højreorienterede regering forbød russisk i skolen og forbød russiske aviser. Det er ikke en måde at behandle et mindretal på. Og det har været med til at skabe grobund for konflikt.
– Hvis vi skal have en varig fred mellem Ukraine og Rusland og det russiske mindretal i Ukraine, må der findes en løsning, som alle kan leve med. Med Minsk-aftalen fik vi en køreplan for øget selvstyre og en måde at sikre det store russiske mindretal i Ukraine rettigheder og selvstyre indenfor Ukraines grænser, siger Carsten Andersen.
Han uddyber:
– Vi får ikke fred, så længe den danske regering ikke vil snakke med eller i det mindste prøve at forstå dem, man er i konflikt med. Derfor er det grotesk, at vi har en udenrigsminister, der siger, at han ikke engang vil prøve at forstå Rusland. En grundlæggende forudsætning for konfliktløsning er at prøve at forstå, hvorfor dem, man er i konflikt med, handler som de gør. Det er vigtigt, hvis vi vil forstå, hvad der skal til for at nå til et kompromis. Ellers er der kun én vej tilbage: Krig og konflikt.
Fredsdemonstrationer 5. marts
Han håber, at så mange som muligt vil deltage i fredsdemonstrationerne næste lørdag den 5. marts forskellige steder i landet.
Læs også
– Vi skal tage afstand fra de politikerne, der forsøger at bruge krisen til at opruste og poste yderligere milliarder i forsvaret. Fredsbevægelsen skal vise et alternativ til de kræfter, der nu har fået frit spil for mere integration i NATO og mere oprustning og proklamerer åbenlyst, at det vil koste mange milliarder kroner. Men de fortæller ikke, hvor pengene skal komme fra. De mange milliarder kan jo i stedet bruges til at styrke velfærden og den grønne omstilling, siger Carsten Andersen.
I Aarhus afholder Århus mod Krig og Terror efter demonstrationen en konference, der sætter fokus på, hvordan krig skader klimaet og velfærd med oplæg fra blandt andet klimabevægelsen og fagbevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
