300 beboere i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør er ikke blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, selvom deres boligselskab har opsagt dem på grund af deres etniske oprindelse.
Det vurderer Østre Landsret, der mandag afsagde dom i den retssag, som syv opsagte beboere har anlagt mod deres boligselskab for at få lov til at blive boende i deres lejligheder.
Det almene boligområde Nøjsomhed kom i 2018 på regeringens ghettoliste. For at undgå at komme på den hårde ghettoliste opsagde Nøjsomheds boligselskab, Boliggården, lejere i de syv opgange, hvor der boede flest beboere med “ikke-vestlig baggrund”.
Dommerne i Østre Landsret mener dog ikke, at beboerne er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling. Ghettolovgivningens og boligselskabets henvisning til “ikke-vestlige” henviser nemlig ikke til en bestemt befolkningsgruppe med samme etniske oprindelse, lyder logikken hos dommerne.
Landsrettens afgørelse og dommernes begrundelse undrer Institut for Menneskerettigheder, der er biintervenient i sagen – det vil sige, at instituttet er blevet en del af retssagen på beboernes side.
– Forskelsbehandling bliver ikke bedre af, at den ikke kun foregår overfor en enkelt gruppe, men overfor mange etniske grupper defineret som “ikke-vestlige”. Tværtimod bliver forskelsbehandlingen værre, fordi den rammer endnu flere end blot en enkelt etnisk gruppe, siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Vi er uenige i dommen. Gruppen af “ikke-vestlige” bliver tillagt en række fælles kendetegn – som eksempelvis at de har sværere ved at integrere sig, få en uddannelse og et arbejde, er mere kriminelle og ikke anerkender danske værdier. Uanset om disse karakteristika måtte være rigtige på et gruppeniveau, så risikerer antagelserne at føre til diskrimination på et individniveau. Som en konsekvens af at tilhøre denne gruppe af “ikke-vestlige” kan du eksempelvis blive opsagt fra din bolig og blive nægtet at flytte ind i almene boligområder. Det mener vi kan være ulovlig forskelsbehandling, forklarer Nikolaj Nielsen.
Målet med at opsige de mange lejere i Nøjsomhed var at bringe andelen af beboere med “ikke-vestlig” baggrund i boligområdet ned til under 50 procent – og dermed undgå at boligområdet blev stemplet som en hård ghetto, der kan blive tvunget til at nedrive boliger eller sælge 60 procent af sine almene familieboliger.
Ifølge beboerne og deres advokat er opsigelserne af beboerne i strid med lov om etnisk ligebehandling, der slår fast, at ingen må stilles ringere på grund af deres etniske oprindelse.
300 ud af Nøjsomheds i alt 1080 beboere er blevet opsagt for at gøre plads til beboere over 50 år med arbejde og uden børn.
Ingen af de opsagte beboere har overtrådt boligselskabets regler eller misligeholdt lejekontrakten. Hverken kommunen eller boligselskabet har forsøgt at få beboere til at flytte frivilligt.
Beboerne mener, at det er muligt at ændre beboersammensætningen i området ved hjælp af frivillig fraflytning og sociale indsatser, der skal få flere i arbejde eller uddannelse.
Det er første gang, at Østre Landsret tager stilling til konsekvenserne af ghettoloven.
Institut for Menneskerettigheder frygter, at Østre Landsrets dom kan få vidtrækkende konsekvenser for kampen mod ulovlig forskelsbehandling.
Dommen betyder, at det fremadrettet kan blive svært at bevise, at mennesker med anden etnisk baggrund bliver udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Nikolaj Nielsen, Institut for Menneskerettigheder
– Dommen betyder, at det fremadrettet kan blive svært at bevise, at mennesker med anden etnisk baggrund bliver udsat for ulovlig forskelsbehandling. Hvis domstolene ikke anerkender, at begrebet “ikke-vestlig” er baseret på etnisk oprindelse – og man i stedet i hvert enkelt tilfælde skal bevise, at det er specifikke grupper af etniske minoriteter, som bliver forskelsbehandlet – kan det blive svært at løfte bevisbyrden i lignende retssager, advarer ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.
Han fortsætter:
– Der findes efterhånden i Danmark en del eksempler på tiltag, der er rettet direkte mod mennesker med “ikke-vestlig” baggrund. Det betyder, at borgernes etniske baggrund bliver afgørende for den måde, de bliver behandlet på af myndighederne.
Helsingør Kommune og boligselskabet Boliggården har bevidst valgt at tvangsflytte beboerne i opgange ved de blokke i Nøjsomhed med flest ikke-vestlige beboere.
Det viser interne dokumenter fra Kommunens Styregruppe for Parallelsamfundsindsatsen – som består af byrådsmedlemmer, kommunen og repræsentanter fra boligselskabet bag Nøjsomhed – der arbejder med boligområdet.
Dokumenterne afslører, at kommunen og boligselskabet bevidst gik efter at opsige beboerne i opgange med flest ikke-vestlige beboere.
På et møde afholdt i styregruppen i december 2018 fremlagde Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab en strategi for at undgå, at området blev klassificeret som en hård ghetto i 2021.
Centeret vurderede, at Helsingør Kommune og Nøjsomheds boligselskab, Boliggården, enten kunne anlægge en strategi, der forsøgte at få bragt andelen af beboere med “ikke-vestlig” baggrund ned på mindre end 50 procent af det samlede antal beboere i området eller ændre tre ud af de øvrige fire kriterier, der gør området til et udsat boligområde.
Styregruppen vedtog at nedbringe antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund i boligområdet ved hjælp af til- og fraflytning.
På mødet fremlagde centeret et kort over Nøjsomhed, der viste, hvilke boliger der havde den højeste koncentration af beboere med “ikke-vestlig” baggrund.
På et nyt møde i styregruppen i januar 2019 blev det oplyst, at der per 1. december 2018 var registreret 56,2 procent svarende til 612 beboere med “ikke-vestlig” baggrund i boligområdet.
Af referatet fra mødet fremgår det, at:
“For at være sikker på at boligområdet ikke bliver en hård ghetto, anbefaler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab derfor, at man inden den 1.12.2020 ændrer beboersammensætningen således, at der minimum er 85 færre beboere med ikke vestlig baggrund i boligområdet. Da det ikke vil være lovligt udelukkende at udvælge beboere med ikke vestlig baggrund til permanent genhusning, vil det derfor fx være hele opgange, der skal genhuses, og dermed vil der være behov for boliger til flere end de ovennævnte 85 beboere med ikke vestlig baggrund”.
Med henvisning til en tabel, der viste, hvor mange ikke-vestlige beboere der boede i opgangene Nordvej 23 og 25, vurderede centret, at målet om ikke at blive en hård ghetto kunne opnås ved at opsige beboerne i netop disse to opgange.
Men Østre Landsret afviser, at boligselskabet bevidst gik efter “ikke-vestlige beboere”, og henviser til flere vidneforklaringer fra boligselskabet og når frem til, at:
“… beslutningen om i hvilke opgange der skulle ske ombygning af lejlighederne, blev truffet ud fra kriterier som adgangsforhold, mulighed for etablering af eksterne elevatortårne og udkig, og ikke om de berørte beboere kom fra vestlige eller ikkevestlige lande”, skriver Østre Landsrets dommere blandt andet i deres begrundelse.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvad pokker, skal vi nu til at være racister her i landet??? Er det navnet, hudfarven eller eventuelle accenter, der har udpeget disse uønskede elementer? Hvis det er tilfældet, så siger jeg bare FØJ FOR DEN LEDE!!!! Er det reelle krimisager, der får folk ud, så burde der ryge mindst lige så mange pæne, blåøjede personer med sen-navne, men det er åbenbart ikke tilfældet.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
