Klar politik og stærk musik
I 1959 stod 1002 danskere opført på anholdelseslister udarbejdet af PET.
I 1969 var omfanget af anholdelseslisterne mellem 4000-5000 personer.
Det vurderer PET-kommissionen, der i 2013 offentliggør sin længe ventede beretning om PET’s overvågning og registrering af tusindvis af danskere under den kolde krig.
Kommissionen havde brugt næsten ti år og 60 millioner kroner på at udarbejde en omfattende rapport på 4500 sider, der kortlægger PET’s overvågning af lovlige politiske partier og bevægelser (heriblandt fredsbevægelsen, fagbevægelsen, solidaritetsbevægelsen og EU-modstandere) under den kolde krig.
I 1959 havde Københavns Politis Efterretningsafdeling (KE) udarbejdet en plan for internering af ledende kommunister.
PET-kommissionen
Kommissionens omfattende rapport giver et unikt indblik i, hvordan NATO har spillet en central rolle i overvågningen af danske kommunister og fredsfolk – og har presset på for at få indført undtagelseslovgivning, få oprettet PET, oprettet registre og udarbejdet handlingsplaner for internering af kommunister i Danmark i perioden.
PET’s anholdelseslister under den kolde krig er især et resultat af den klapjagt på kommunister, som NATO – i dyb hemmelighed – indleder fra sin fødsel.
Blandt de mange danskere, der skal anholdes, er folketingsmedlemmer, kommunister der arbejder på såkaldte nøglepunkter samt DKP’s afdelings- og distriktskasserer – som formodes at ligge inde med komplette medlemslister over medlemmer af DKP.
Under den kolde krig var NATO særdeles aktiv i at få sine medlemslande til at oprette efterretningstjenester, der især skulle overvåge og oprette kartoteker over kommunister samt vedtage konkrete planer for, hvordan kommunister skulle anholdes og endda “neutraliseres” i tilfælde af nær-krig eller krig.
NATO trækker i trådene
Ideen om at udarbejde anholdelseslister opstår ikke ud af den blå luft.
PET-kommissionen er ikke i tvivl om NATO’s aktive rolle:
“… efter NATO-beslutningen blev indsatsen systematiseret. PET oprettede en nøglepunktsafdeling i 1956, der skulle foretage personundersøgelser, og i 1959 havde Københavns Politis Efterretningsafdeling (KE) udarbejdet en plan for internering af ledende kommunister. Et andet område, hvor PET’s indsats blev systematiseret på grund af medlemskabet af NATO, var personregistreringen”.
I PET-kommissionens bind 2 om Politiets Efterretningstjeneste kan man læse flere uddrag af referater om, hvordan medlemslandene skal overvåge og registrere deres borgere.
På et hemmeligt rådsmøde den 5. juni 1952 drøfter NATO, hvordan “… personer med ‘onde hensigter’ skulle anholdes i tilfælde af et sovjetisk angreb”.
På samme møde beslutter NATO, at medlemslandene skal udarbejde et overblik over civile og militære nøglepunkter (eksempelvis elektricitetskraftværker, telefoncentraler, radio- og tv-stationer, telekommunikation og militære anlæg), samt hvordan man vil beskytte disse nøglepunkter.
Anholdelseslister og “neutralisering”
I januar 1956 drøfter NATO igen “den indre sikkerhed” – og herunder behovet for et fælles efterretningssamarbejde.
Blandt de konkrete forslag er, at: “… medlemslandene på forhånd forberedte en udveksling af anholdelseslister umiddelbart efter et krigsudbrud”.
Herudover foreslår NATO, at medlemslandene skal “… nå til enighed om, hvilke personer der var mistænkt for at udgøre en sikkerhedsrisiko, og som skulle anholdes umiddelbart efter krigsudbruddet”.
NATO gør det også klart, at man ønsker, at medlemslandenes myndigheder er i stand til “… at tilbageholde eller i et begrænset tidsrum ‘neutralisere’ personer, om hvem der forelå begrundet mistanke om, at de ville deltage i ‘spionage, sabotage eller subversiv aktivitet’ rettet imod NATO”, skriver PET-kommissionen.
Drøftelserne i NATO får i marts 1956 Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at udarbejde en plan, der i detaljer beskriver, hvad der skal ske i en krisesituation:
“Neutralisering af ledende og særligt aktive kommunister, heraf formodede ledere af et (formodet) illegalt kommunistisk partiapparat og en eventuel kommunistisk modstandsorganisation, og indskriden over for mistænkte personer, som var ansat i eller boede i nærheden af nøglepunkter”, står der blandt andet i PET-kommissionens bind 2 om Politiets Efterretningstjeneste.
Efter NATO’s beslutning går PET også i gang med at “… kortlægge den kommunistiske tilstedeværelse på nøglepunkter”. Formålet er at “… holde kommunister og andre formodet politisk upålidelige personer ude fra nøglestillinger”, beretter PET-kommissionen.
PET åbner også op for “aktive sikringsforanstaltninger”, det vil sige anholdelser af mistænkte, interneringer og så videre, i tilfælde af krig eller bare et “forestående krigsudbrud”.
Hemmelige militære netværk klar til kamp
NATO nøjes ikke med i det skjulte at overvåge og registrere kommunister og udarbejde planer for, hvordan de skal anholdes eller ‘neutraliseres’.
Under den kolde krig opretter NATO et såkaldt “stay behind”-netværk i sine medlemslande. Det er en slags bevæbnede skyggehære, der skal bekæmpe kommunistister og andre progressive.
PET-kommissionen har udarbejdet et helt bind på 206 sider om NATO’s stay behind-netværk i Danmark.
Her kan man blandt andet læse, at “Som et led i etableringen af NATO’s beredskab blev det i 1949/50 besluttet at oprette ’stay behind’-net over hele Europa”.
NATO’s hemmelige stay behind-netværk får kodeordet Operation GLADIO. Netværket kommer først til offentlighedens kendskab i 1990, hvor den italienske ministerpræsident Giulio Andreotti under en vidneafhøring fortæller om det hemmelige netværk med tilknytning til NATO og CIA.
Netværket består ifølge vidneudsagn fra centrale militære personer af guerillagrupper, der skal aktiveres i tilfælde af fjendtlig besættelse.
NATO har hidtil benægtet ethvert kendskab til det hemmelige militære netværk.
Men Danmarks repræsentation i NATO (DANATO) skriver ifølge PET-kommissionen i en hemmeligtstemplet rapport fra 1990 om Operation GLADIO, at “Forholdet er, at der rent faktisk er links mellem SHAPE (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) og GLADIO”.
SHAPE er NATO’s europæiske hovedkvarter.
I 1978 afslører den tidligere chef for USA’s efterretningstjeneste CIA, William Colby, i sine erindringer “Hæderlige Mænd”, at også Danmark er en del af NATO’s netværk af paramilitære undergrundsgrupper, der skulle bekæmpe eventuel indre uro og en invasion fra Sovjetunionen, som man frygtede ville komme:
“Mit arbejde med at udvikle stay behind-nettene i Skandinavien varierede markant fra land til land. I et land, som skal forblive uden navn, kunne jeg arbejde frit og åbent med de lokale efterretningsmyndigheder i forbindelse med udvælgelsen i hver region af gode potentielle ledere, der blev sendt udenlands for at træne i guerillakrig, sabotage og psykologiske operationer på skoler ledet af CIA og NATO. I et andet land, som også er uden navn, udpegede de lokale efterretningsmyndigheder, med deres regerings billigelse, en repræsentant, der skulle samarbejde med mig omkring udviklingen af et guerilla-net, og en [repræsentant, der skulle samarbejde med mig] omkring det politiske og psykologiske krigsførelses-net”.
I Danmark hed stay behind-gruppen “Absalon”. Ifølge den tidligere CIA-chef blev der oprettet op til ti våbendepoter i Danmark.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
