Sociale hjælpeorganisationer melder om et rekordstort antal ansøgere til julehjælp i år i forhold til sidste år, hvor der også var rekordmange ansøgninger.
Det er tydeligt, at inflation og prisstigninger presser de fattigste familier meget hårdt.
Røde Kors har fået 20.000 ansøgninger om julehjælp mod 15.000 sidste år. Hos Dansk Folkehjælp har 18.796 børnefamilier søgt om hjælp – det er en stigning på 11,5 procent i forhold til sidste år. Blå Kors Danmark har modtaget 12.086 ansøgninger fra økonomisk trængte familier. Det er 39 procent flere end i 2021. Samme melding lyder fra en række andre hjælpeorganisationer.
– Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation. Nogle familier har ikke råd til madpakker til deres børn eller springer måltider over, mens andre er stoppet med at betale af på deres gæld. Derfor er julehjælpen en kærkommen hjælp her og nu, så de kan give deres børn en god jul med hygge, mad og gaver, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Stor støtte fra Næstehjælperne
En af de familier, der er afhængige af julehjælp for at kunne få en lækker julemiddag og en lille gave til børnene, er Mira og hendes to sønner, der bor i København.
Mira ønsker at være anonym af hensyn til sine sønner og for at undgå hetz på de sociale medier. Arbejderen kender hendes fulde navn.
Som følge af et overfald begået af en dement beboer på det plejehjem, hvor hun arbejdede, har Mira været ude af stand til at arbejde i godt et års tid. I stedet skal familien klare sig for kontanthjælp. Det har betydet omkring 6000 kroner mindre hver måned i en tid med voldsomt stigende priser på el, varme og mad.
Nu får vi i hvert fald god mad på bordet juleaften. Jeg har ikke råd til gaver til drengene. De siger, at det er o.k., men jeg tror, de bliver skuffede den 24. december.
Mira
Mira har søgt julehjælp hos Børnenes Kontor, hvor hun ligesom mange andre fik afslag på at få hjælp. De fleste hjælpeorganisationer får ansøgninger fra flere familier, end de kan hjælpe.
– Til gengæld har vi fået julehjælp fra Næstehjælperne. Et gavekort på 2000 kroner til Salling, en lille gave til hver af mine drenge og også noget mad, som ikke var blevet hentet. Det er en kæmpe hjælp. Nogle af pengene har vi måtte bruge inden jul for at få råd til mad. Men nu får vi i hvert fald god mad på bordet juleaften. Jeg har ikke råd til gaver til drengene. De siger, at det er o.k., men jeg tror, de bliver skuffede den 24. december, siger Mira.
– Men det vigtigste er jo, at vi er sammen, tilføjer hun.
Hver måned har den lille familie svært ved at få pengene til at række til mad alle dagene. Det er kun gået på grund af stor hjælp fra Næstehjælperne.
– Jeg ville ikke have kunnet klare det sidste år uden Næstehjælperne. De har hjulpet os med at få mad på bordet. Jeg er så taknemmelig. De gør bare et kæmpe stort arbejde. Jeg har også fået skraldemad fra butikkernes affaldscontainere, som andre har hentet til mig, og min kæreste hjælper os heldigvis også, forklarer Mira.
Måtte stoppe arbejde efter overfald
Hun har i over 10 år arbejdet som ufaglært vikar i ældreplejen og elsket sit arbejde. Sidste forår var hun på et plejehjem, hvor en dement beboer overfaldt hende.
– Han holdt mig om halsen og slog mig. Det var meget voldsomt. Jeg var alene med en ny afløser, og fik ikke nogen krisehjælp efter overfaldet. Jeg prøvede efterfølgende presset af lederen, at holde arbejdet kørende et par måneder. Jeg blev tvunget til at fortsætte på samme afdeling. Men jeg kunne ikke klare at være ved den beboer, der havde overfaldet mig. Jeg kom til at ryste og fik kvalme, fortæller Mira.
– Jeg bebrejder ikke ham noget. Han kan ikke gøre for det. Demens er en forfærdelig sygdom, tilføjer hun.
Til sidst sagde kroppen stop. Mira fik selvmordstanker og depression. Omkring et halvt år efter overfaldet var hun tvunget til at sygemelde sig.
– Jeg fik det så skidt, at jeg ikke kunne passe godt på de gamle længere. Jeg kunne ikke klare de mest almindelige hverdagsting. Når jeg var på vej til arbejde fik jeg det dårligt og begyndte at ryste og svede. Da jeg blev sygemeldt, sagde min læge, at min krop var gået i overlevelsestilstand.
Men det var først for fire måneder siden, at det lykkedes for Mira at få en egentlig diagnose. Hun lider af PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion), depression og angst. Samtidig blev hun tilknyttet distriktspsykiatrien og føler, at hun først der fik rigtig hjælp.
Hele det sidste år på kontanthjælp har Mira haft svært ved at overkomme de mest almindelige hvertagsting som at komme ud af sengen, lave mad og gøre rent.
Det er ikke kun et økonomisk tab
– Det har været meget slemt. Det er først nu, at jeg er begyndt, at kunne komme lidt ud og handle ind. Jeg savner mit liv. Mange siger, at os på kontanthjælp ikke gider arbejde, men det er ikke sjovt at sidde hjemme. Jeg har elsket mit arbejde. Jeg savner beboerne og savner, at kunne gøre en forskel, erklærer Mira.
– Det har været forfærdeligt at komme på kontanthjælp. Jeg har mistet min glæde i livet, arbejdsglæden, de daglige rutiner. Arbejdet har betydet meget for mig. Jeg har ikke kun mistet det, som giver mad på bordet, men også det, som gjorde mig glad hver dag. Det er ikke kun pengene, man mister, tilføjer hun.
Økonomisk blev det endnu sværere, fordi Mira ikke kunne få sygedagpenge, da hun blev sygemeldt. Det skyldtes, at hun arbejdede som vikar og ikke havde sygemeldt sig på første sygedag, men i stedet aflyst sin vagt, som de plejede at gøre i vikarbureauet.
– Det betød, at jeg havde et par måneder uden indtægt, hvor jeg lånte penge. Men de skal jo afleveres tilbage, så det er en ond cirkel. Jeg var nødt til at søge kontanthjælp. Men der er så meget bøvl med det. Jeg skal til samtaler på jobcentret, selvom jeg ikke har overskud til det.
Det gør det ikke lettere at få pengene til at slå til, at Mira har en stor gæld, som en ekskæreste har lavet i hendes navn ved misbrug af hendes cpr-nummer.
– Jeg har ikke råd til at afdrage på gælden nu, hvor jeg er på kontanthjælp. Jeg har forsøgt at få sat det midlertidigt i bero, men det kan ikke lade sig gøre. De bliver ved med at ringe og presse mig. Det er mega dårligt psykisk for mig. Nu trækker de penge fra min ældste søns børnecheck. Bare de ser, at der er lidt ekstra, så trækker de. Det er så hårdt. Min søn kan jo ikke forstå det og bliver vred.
Alt overflødigt er blevet skåret ud af familiens budget. Oplevelser som at komme i svømmehal, i biografen eller ud at spise er det slut med.
– Jeg har opsagt alt, hvad der kan opsiges: Fagforening, a-kasse, fitness og så videre. Jeg har heller ikke købt noget tøj til mig selv det sidste år. Det er et problem, for jeg har taget 30 kg på på grund af medicinen og har nu kun et par bukser tilbage, jeg kan passe. Jeg har også været nødt til at droppe at købe noget medicin, fordi det var alt for dyrt, fortæller Mira.
Det tøj, hun ikke kan passe mere, giver Mira til andre fattige familier. Det samme gør hun med drengenes legetøj, tøj og andre ting, de ikke bruger længere.
– Det er nemmere at modtage hjælp, når man selv giver noget væk, konstaterer hun.
Ingen forventning til ny regering
Mira har ingen forhåbning til, at den nye regering vil sikre forbedringer for kontanthjælpsmodtagerne.
– Politikerne er ligeglade med almindelige mennesker. Hvis de var til for befolkningen, ville verden se anderledes ud. De lover noget, men gør det modsatte, man mister tilliden til dem. Nu vil de nedlægge jobcentrene, men hvad skal der ske med os syge, der er på kontanthjælp, spørger hun.
Mira kan ikke selv stemme til folketingsvalg. Hun har boet 16 år i Danmark, men er ikke født og opvokset her.
På grund af den konstante kamp for at sikre mad på bordet, får hun ikke fulgt løbende med i nyhederne. Men hun har et konkret ønske til, hvad den nye regering burde gøre.
– De skal tage hensyn til dem, der har brug for det, og så skal de afskaffe 225-timersreglen. Den rammer de forkerte. De siger, at jeg ikke er under reglen, men jeg bliver trukket alligevel. Jeg orker ikke at diskutere det eller finde ud af det. Jeg har givet op. Jeg er så mega presset,
225-timersreglen betyder, at man skal have 225 timers ordinært arbejde om året for at modtage fuld kontanthjælp. Syge kontanthjælpsmodtagere kan undtages for reglen.
Dansk Folkehjælp efterlyser politisk handling
Hos Dansk Folkehjælp er der bekymring over den stigende fattigdom. Herfra lyder en opfordring til politisk handling.
– For tredje år i træk slår antallet af julehjælpsansøgere en markant rekord, og det vidner desværre om et stigende fattigdomsproblem i Danmark. At hver femte søger for første gang, viser også, at de økonomisk trængte børnefamilier, der lige akkurat klarede sig igennem coronakrisen, nu ikke længere kan bunde med de prisstigninger, der dominerer hverdagsøkonomien, siger Peder Thorning, der er konstitueret generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.
– Hos Dansk Folkehjælp arbejder vi hårdt på at kunne hjælpe så mange familier som muligt, men vi håber også på, at de nyvalgte folketingspolitikere tager problemet alvorligt og tænker i langsigtede og helhedsorienterede løsninger, der bremser den triste udvikling og hjælper samfundets allermest udsatte borgere igennem en ekstraordinær svær tid, tilføjer han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
