Trods 30.000 drab
Borgere og miljøorganisationer skal ikke have adgang til at klage over Lynetteholm frem til år 2025, hvor den kunstige ø er anlagt ud for Københavns Nordhavn.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil med en ny bekendtgørelse lukke for den klageadgang, som borgere og organisationer normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Hvis bekendtgørelsen bliver vedtaget, vil ikke mindre end otte loves klageinstanser blive sat ud af spil under hele anlæggelsen af Lynetteholm: Byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
En vigtig del af demokratiet
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er vrede over, at regeringen vil afskære borgere og organisationer fra deres demokratiske ret til at klage.
– Man fratager borgere og organisationer deres demokratiske ret til at kigge myndighederne over skulderen, når der træffes afgørelser – og dermed muligheden for at få afgørelserne prøvet ved et klagenævn. Bekendtgørelsen er nok den mest vidtgående dispensation fra eksisterende lovgivning gennem ministerbemyndigelse i nyere tid, siger næstformand for Danmarks Naturfredningsforening København Ole Damsgaard til Arbejderen.
Klageadgangen er med til at sikre, at alle oplysninger og spørgsmål kommer frem, når kommuner, regioner eller staten sætter gang i eksempelvis anlægsprojekter. Det er vigtigt at kunne efterprøve beslutninger ved en klageinstans.
Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening
Forslaget om at afskaffe klageadgangen vækker også bekymring hos Dansk Ornitologisk Forening.
– Det er en rigtig dårlig ide at afskaffe adgangen til at klage. Det skal selvfølgelig være muligt at klage over en beslutning, hvis eksempelvis natur- og miljølovgivningen bliver overtrådt, siger biolog og naturpolitisk medarbejder hos Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted til Arbejderen.
– Klageadgangen er med til at sikre, at alle oplysninger og spørgsmål kommer frem, når kommuner, regioner eller staten sætter gang i eksempelvis anlægsprojekter. Det er vigtigt at kunne efterprøve beslutninger ved en klageinstans. Klageadgangen er en vigtig del af dansk natur- og miljølovgivning, og den skal selvfølgelig også gælde i forhold til Lynetteholm-projektet.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Ifølge Knud Flensted omgør klagenævnet hvert år flere anlægsbeslutninger, fordi de er i strid med lovgivningen, eller fordi der kommer nye oplysninger frem om projektet eller naturen.
– Der er masser af eksempler på, at klagenævnet forkaster anlægsbeslutninger eller tilpasser projekter, så miljøskaderne bliver minimeret, fortæller Knud Flensted.
Minister: Det skal gå stærkt
Transportminister Benny Engelbrecht begrunder forslaget om at afskaffe klageadgangen med, at klager kan forsinke og fordyre Lynetteholm-projektet.
Ministeren ønsker ikke at stille op til et interview, men i en mail til Arbejderen skriver han blandt andet, at:
“… en klage med opsættende virkning i forhold til store anlægsprojekters komplekse tidsplan indebærer en for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser.”
Læs også
Indland
Internationalt pres på Folketingspolitikere
Østersølande frygter for konsekvenserne af den kunstige ø Lynetteholm
Danmarks Naturfredningsforening medgiver, at et anlægsprojekt kan blive forsinket, hvis en borger eller en miljøorganisation for medhold i sin klage.
– Jeg kan ikke se noget problem i, at et projekt bliver sat i stå, mens klagen bliver undersøgt. Og ja, det kan gøre et projekt dyrere. Men sådan fungerer systemet. Det er en vigtigt del af demokratiet i Danmark, at man kan få efterprøvet en tilladelse, beslutning eller en afgørelse truffet af en myndighed, forklarer Ole Damsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.
Transportministeren henviser til, at borgere og organisationer bare kan anlægge en retssag og “få prøvet spørgsmålet ved domstolene”, skriver ministeren i mailen til Arbejderen.
Høringsfrist den 29. september
Ministerens opfordring til bare at lægge sag an ved domstolene bliver fejet af bordet af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.
– Det er jo ikke noget, man bare lige gør, for det koster jo penge, medmindre man får fri proces, så det kræver mange ressourcer, forklarer Ole Damsgaard.
Enhedslisten har indkaldt både miljøminister Lea Wermelin og transportminister Benny Engelbrecht i samråd om sagen.
Det er planen, at bekendtgørelsen skal træde i kraft allerede den 6. oktober.
Onsdag den 22. september afholdt borgergruppen STOP Lynetteholm demonstration mod den kunstige ø. Samme dag blev der afholdt besigtigelse af Lynetteholm og den adgangsvej, der skal anlægges fra Prøvestenen til Refshaleøen.
På gruppens facebookside ligger en opfordring til at sende et høringssvar til ministerens forslag om at afskære modstandere af den kunstige halvø fra at klage. Høringsfristen er den 29. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
