Et år senere
For ottende år i træk stiger verdens samlede udgifter til militæret. I alt blev der brugt 15.100 milliarder kroner på militæret i 2022.
Det viser den årlige opgørelse over verdens militære udgifter, som det internationale fredsforskningsinstitut SIPRI har udarbejdet.
Til sammenligning brugte verdens 30 rigeste lande kun 1300 milliarder kroner på udviklingsbistand til verdens fattigste lande, ifølge OECD’s bistandsorganisation DAC.
Tænk hvis der var den samme vilje blandt regeringerne i verdens rige lande til at sætte ind mod fattigdom og klimaforandringer.
Rasmus Stuhr Jakobsen, CARE Danmark
Hvis man trækker de mange milliarder kroner fra, som de rige lande “giver” i bistand som lån (der skal betales tilbage), samt de penge, som de rige lande tager fra ulandsbistanden og bruger på at modtage flygtninge og lignende, så er den reelle ulandshjælp langt, langt mindre.
– Det enorme beløb, som især verdens rige lande bruger på militær oprustning, viser, at når regeringerne prioriterer et område, så kan de finde milliarder og atter milliarder. Pengene er der – i astronomiske summer – til krig og konflikt. Det fortæller noget om den vilje og det engagement, der er til stede, når der skal afsættes penge til militære “løsninger”. Tænk hvis der var den samme vilje blandt regeringerne i verdens rige lande til at sætte ind mod fattigdom og klimaforandringer i verdens fattigste lande, siger generalsekretær i ulandsorganisationen CARE Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Forskellen på de to tal viser, at omfanget af hjælp til verdens fattigste først og fremmest er et politisk valg – ikke et økonomisk valg. Tænk hvis de rige lande på samme måde satte sig for at prioritere at afskaffe fattigdom og sætte ind mod konsekvenserne af klimaforandringerne i verdens fattigste lande. De to tal fortæller virkelig noget om, hvor især de rige landes solidaritet ligger. De meget store investeringer i våben og andet militært udstyr burde kanaliseres over i forebyggende indsatser som fattigdomsbekæmpelse og klimatilpasning i de fattige lande – og på den måde skabe mere sikkerhed i verden.
Fremtidens sikkerhedsproblemer
Generalsekretæren i CARE Danmark mener, at klimaforandringer og fattigdom hænger tæt sammen med verdens sikkerhed.
– Vi ved, at fattigdom og voksende ulighed skaber grobund for konflikter og oprør. Derfor bør vi investere meget mere i at bekæmpe netop fattigdom og dermed forebygge fremtidens krige og konflikter, mener Rasmus Stuhr Jakobsen.
Han henviser til, at FN’s udviklingsorganisation UNDP i sin seneste årsrapport advarer om, at der i øjeblikket sker en tilbagegang i den menneskelige udvikling (målt på parametre som levestandard, sundhed, børnedødelighed, levealder, uddannelse).
Også klimaforandringer har indflydelse på verdens sikkerhed, konstaterer CARE Danmark.
– Konsekvenserne af den globale opvarmning udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko. Klimaforandringer som tørke og oversvømmelser gør store områder ubeboelige – især i den fattige del af verden. Det skaber naturligvis grobund for krig og konflikter. Derfor er det en rigtig god ide at skrue ned for de massive investeringer i militært hardware og i stedet skrue op for konfliktforebyggelse og investere i klimatilpasninger i de fattige lande, opfordrer CARE Danmarks generalsekretær.
USA ligger i top
SIPRI’s årsrapport viser, at USA fortsat – suverænt – er det land i verden, der bruger flest penge på militæret.
USA’s militærudgifter nåede i 2022 svimlende 5900 milliarder kroner – svarende til 39 procent af de samlede globale militærudgifter.
Dermed bruger USA tre gange mere end Kina (der bruger 1900 milliarder kroner på militæret) og ti gange så meget som Rusland (580 milliarder kroner).
– Den fortsatte stigning i de globale militærudgifter i de seneste år er et tegn på, at vi lever i en stadig mere usikker verden. Staterne øger deres militære styrke som reaktion på et forværret sikkerhedsmiljø, som de ikke forudser nogen forbedring af i den nærmeste fremtid, forklarer seniorforsker ved SIPRI’s program for militærudgifter og våbenproduktion, Nan Tian.
USA’s militære støtte til Ukraine udgjorde i alt 134 milliarder kroner i 2022. Det er det største beløb i militær bistand, som et land har givet til en enkelt modtager på et år, siden Den Kolde Krig.
– Stigningen i USA’s militærudgifter i 2022 skyldes i høj grad den finansielle militærstøtte til Ukraine, forklarer Nan Tian.
Hvis man lægger alle NATO-landenes investeringer i militæret sammen, når man op på svimlende 8300 milliarder kroner – 55 procent af verdens samlede militære udgifter.
Overstiger Den Kolde Krig
Militærudgifterne i Central- og Vesteuropa udgjorde i alt 2300 milliarder kroner i 2022. Dermed overhaler udgifterne til militæret i Central- og Vesteuropa for første gang udgifterne til militæret ved afslutningen af Den Kolde Krig i 1989.
De største stigninger i udgifterne til militæret i 2022 er sket i Finland (+36 procent), Litauen (+27 procent), Sverige (+12 procent) og Polen (+11 procent).
Central- og Vesteuropa står for langt den største stigning i udgifterne til militæret set over en længere periode.
I perioden 2013 til 2022 har Central- og Vesteuropa øget sine samlede militære udgifter med 30 procent – mens verdens samlede udgifter til militæret i samme periode “kun” steg med 19 procent.
– Invasionen af Ukraine havde en umiddelbar indvirkning på beslutningerne om militærudgifter i Central- og Vesteuropa. Dette omfattede flerårige planer om at øge udgifterne fra flere regeringer. Som følge heraf kan vi med rimelighed forvente, at militærudgifterne i Central- og Vesteuropa vil fortsætte med at stige i de kommende år, fortæller seniorforsker ved SIPRI’s program for militærudgifter og våbenproduktion, Dr. Diego Lopes da Silva.
EU driver Europas oprustningen
Boostet i udgifterne til militæret i Europa bliver først og fremmest drevet op af EU’s såkaldte Fredsfacilitet – en militær EU-fond, der bliver brugt til at eksportere våben og andet militært udstyr til krige og konflikter, hvor EU har interesser på spil.
Ud af de 43 milliarder kroner der var til rådighed i EU’s Fredsfacilitet, har EU allerede brugt mere end halvdelen af pengene på at sende våben og andet militært udstyr til Ukraine.
Derfor har EU besluttet at booste fonden, så der fremover vil være 87 milliarder kroner til rådighed i oprustningsfonden.
De mange nye milliarder skal sikre, at der fortsat er penge i EPF-fonden til indkøb af “dødbringende våben og ikke-dødbringende udstyr til Ukraine”, skriver regeringen blandt andet i et notat til Folketingets Europaudvalg.
Læs også
Indland
Værd at vide før folkeafstemningen
EU's fredsfond finansierer våbeneksport og militære interventioner
Våbenindustriens profitter følger med
Våbenindustrien nyder godt af de øgede militære budgetter.
Det viser en opgørelse, som Global Campaign on Military Spending har udarbejdet.
Global Campaign On Military Spending er et netværk, der består af mere end 100 organisationer fra 35 lande.
Blandt de våbenfirmaer, der har nydt godt af de svimlende våbenbudgetter, er Lockheed Martin, der i november og december sidste år modtog ordrer på HIMARS-missilsystemet og GMLRS-raketsystemet for i alt 6400 millioner kroner fra USA’s militær.
Et andet våbenfirma, der tjener på oprustningen, er Raytheon – der skal levere missilsystemer til en værdi 13 milliarder kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
