Mindretal af modstand
Lige nu er alle landets kommuner i gang med at få budgetterne for næste år på plads. Kommuner på stribe kommer med glade meldinger om flere penge til velfærd.
Men mange af de penge, der i budgetterne er afsat til ældreplejen, socialområdet, skoler, daginstitutioner eller andre velfærdsområder, vil aldrig blive brugt til formålet.
Hvert år undlader de danske kommuner at bruge enorme summer, der ellers er afsat til velfærd. Fagforbundet FOA peger på budgetloven og dens indbyggede straffemekanismer som årsag til den absurde situation.
Alene sidste år blev 2,9 milliarder af det beløb, der var afsat til service i landets kommuner, ikke brugt.
27,7 milliarder i underforbrug på 10 år
Det betyder, at de kommunale velfærdsområder gik glip af penge, som der ellers er hårdt brug for. For de 2,9 milliarder kroner kunne alle 122.500 borgere i hjemmeplejen have fået en times ekstra rengøring om ugen, viser beregninger fra FOA.
– Vi oplever, at vores velfærd forsvinder i stram og unødvendig lovgivning. Meningen med budgetloven er at styre økonomien og forhindre, at udgifterne løber løbsk, men i stedet oplever vi, at loven forhindrer, at velfærden kommer ud til borgerne, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Det giver ikke nogen mening at straffe kommuner for at bruge deres egne penge. Den danske økonomi er sund, så derfor giver den slags drakoniske strafferegimer ingen mening.
Thomas Enghausen, næstformand FOA
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
Overskrider kommunerne de økonomiske rammer, risikerer de at miste op mod fire milliarder i bloktilskud.
Frygten for økonomiske sanktioner betyder, at kommunerne hvert år siden indførelsen af budgetloven har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme har givet mulighed for.
I 2020 var kommunernes samlede underforbrug altså på 2,9 milliarder kroner. 77 ud af 98 danske kommuner bruger færre penge på service i 2020 end aftalt. Det er næsten 80 procent.
I for eksempel Gribskov og Ikast kommuner brugte man mere end 2300 kroner mindre per borger end budgetteret. Det svarer til cirka fem procent af de samlede udgifter til velfærd.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet ud, at kommunerne siden 2011 har brugt 27,7 milliarder kroner mindre på velfærd end budgetteret med. Penge som velfærden altså er gået glip af.
Krav om ændring af budgetlov
Både Fagbevægelsens Hovedorganisation og FOA mener, at der er hårdt brug for ændringer af budgetloven, når den i efteråret skal revideres.
– For det første skal grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent. Det kan vi allerede efter EU-reglerne, og det bliver anbefalet af vismændene. Og så skal budgetloven have mere fleksible flerårige budgetrammer, så kommunerne kan overføre midler mellem de enkelte budgetår, siger Thomas Enghausen.
FOA vil også lempe de sanktioner, der er ved at overskride de såkaldte servicerammer.
– Det giver ikke nogen mening at straffe kommuner for at bruge deres egne penge. Den danske økonomi er sund, så derfor giver den slags drakoniske strafferegimer ingen mening, konstaterer FOA’s næstformand.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
FOA foreslår også, at regeringen afsøger mulighederne i EU for, at særligt store og væsentlige investeringer, som for eksempel klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter kan holdes ude af opgørelsen. Det vil betyde, at Danmark kan lave store, vigtige, langsigtede investeringer uden at skulle gøre indhug i velfærden.
Lige nu slås landets kommuner med at få budgetterne for næste år skåret til, så de holder sig inden for de økonomiske rammer, som regeringen har fastlagt i den årlige økonomiaftale med kommunerne.
I de første budgetudkast fra kommunerne var der samlet set udsigt til at overskride den økonomiske ramme for service- og anlægsudgifter med omkring fem milliarder kroner. Gennem flere forhandlinger mellem kommunerne er overskridelsen bragt ned, men er endnu ikke indenfor den økonomiske ramme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
