Hver tiende medarbejder på bosteder, døgninstitutioner og i behandlingspsykiatrien mener, at ikke alle magtanvendelser på deres arbejdsplads anmeldes til de relevante myndigheder.
Det viser en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA har foretaget blandt knapt 2.000 medlemmer.
Yderligere 17 procent er usikre på, om alle magtanvendelser indberettes, og hver syvende deltager i undersøgelsen oplyser ligefrem, at de er blevet instrueret i at kalde magtanvendelser noget andet for at undgå indberetning.
– Et eksempel er, at man i stedet kalder en magtanvendelse for en ”fysisk guidning”. Men det er klart ulovligt og helt uacceptabelt på borgernes vegne, siger Kim Henriksen, formand for pædagogisk sektion i FOA.
Han tilføjer, at arbejdsgiveren på denne måde også lægger et helt urimeligt pres på de ansatte, som bliver opfordret til at begå lovbrud.
En magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten, som kan sættes i værk over for en borger, som aktivt modsætter sig eller forholder sig passivt til et konkret tilbud eller opfordring.
Det kan i en situation, hvor en ung, som er anbragt eller indlagt, er til fare for egen eller andres sikkerhed, være nødvendigt at foretage “en magtanvendelse.”
Reglerne påbyder, at magtanvendelse sker så sjældent som muligt, og at personalet via blandt andet grundig indsigt i den unges problematik og et professionelt arbejde med relationen, i videst omfang skal undgå magtanvendelse.
Hver gang en borger bliver udsat for en magtanvendelse på et bosted, i psykiatrien eller på en døgninstitution, skal episoden indberettes på et særligt skema og sendes til anbringelseskommunen og det relevante socialtilsyn.
Kilde: Socialstyrelsen
Mere end hver fjerde (28 procent) har i FOA’s undersøgelse inden for det seneste år foretaget magtanvendelser over for borgere månedligt eller oftere.
– Vejen til få magtanvendelser er ikke snyd, men uddannet personale, for det er med høj faglighed, du kan forebygge tvang og magtanvendelser, siger Kim Henriksen og tilføjer, at dér, hvor fagligheden er i orden, kan man også se vigtigheden af at indberette:
– Derfor handler det om at have mennesker med de rette kompetencer ansat i stedet for at ansætte ufaglærte.
Dokumentar om omsorgssvigt på bosteder
Den aktuelle interesse for magtanvendelser og indberetningen af disse kom særligt i fokus i marts i år, da TV2 bragte nogle dokumentarudsendelser med titlen “Nødråb fra børnehjemmet“. De viste, hvordan nogle børn, som var anbragt på bestemte bosteder og en døgninstitution, blev udsat for uforholdsvis voldsom magtanvendelse og nedværdigende behandling af nogle af de ansatte. Samtidigt fremgik det af udsendelserne, at de viste episoder ikke var blevet indberettet til de relevante myndigheder.
TV2-udsendelsernes rystende optagelser og de mange manglende indberetninger peger i samme retning, nemlig på den problemstilling, at unge med komplekse socioemotionelle problemstillinger anbringes for tilfældigt og risikerer at ende i tilbud, hvor personalet ikke har de nødvendige kompetencer til at løse opgaven.
Specialuddannelse ikke et krav i dag
Knud Aarup er tidligere direktør i Socialstyrelsen og i medlemsforeningen Bedre Psykiatri.
Han foreslår, at problemerne skal løses ved, at man tager ved lære af sundhedsvæsenet.
– Hvis vi brækker benet, og det er et almindeligt benbrud, kommer vi på det lokale sygehus, men hvis det er et kompliceret brud, bliver vi sendt til en specialist, siger han til TV2.
I dag kan det være svært at vide sig sikker på, om de anbragte bliver sendt til specialister, tilføjer han og fortæller, at socialrådgiverne bruger et fælles netværk, der hedder ‘Tilbudsportalen’, når de skal finde et sted at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Her beskriver anbringelsesstederne selv deres kompetencer. Ifølge Knud Aarup kan det være, at de eksempelvis skriver, at de er gode til at hjælpe unge med stofmisbrug eller seksuelt misbrugte. Men, fortæller han, der er i dag ikke nogen krav om, at personalet skal have bestemte specialuddannelser inden for områderne. Derfor bør man lave et autorisationssystem, som vi kender det i sundhedsvæsenet, lyder hans forslag.
– Vi skal som offentlighed kunne vide, at de, der behandler de her ofte meget svært skadede børn, har forstand på det. At de har den ypperste uddannelse. Vi sætter jo heller ikke en mekaniker til at ordne en brækket arm, tilføjer han.
Anbringelsesstederne pynter på kompetencerne
Sisi Ploug Pedersen er faggruppeformand i Dansk Socialrådgiverforening.
Hun fortæller i TV2-dokumentaren, at socialrådgiverne i dag er dybt afhængige af, at opholdsstederne reelt har medarbejdere med de kompetencer, som de angiver på Tilbudsportalen.
Sådan forholder det sig langtfra altid, og der er socialrådgivere i alle landets kommuner, som har erfaringer med, at det, som blev lovet, ikke holder stik, fortæller hun:
– Det er så uordentligt, og det er et kæmpe svigt.
Red Barnet: Faglighed og bedre tilsyn
Generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, er rystet efter at have set TV2’s dokumentarudsendelser om forholdene på nogle af de danske børnehjem:
– Det mest rystende er, at det her slet ikke er nyt, og at der endnu ikke er sket noget ved problemet, udtaler hun.
Hun mener, at der er brug for at sikre, at de voksne mennesker, der arbejder med så sårbare børn, har uddannelsen og fagligheden til det. Desuden kræver hun et langt bedre tilsyn med opholdsstederne og en diskussion af, om der i dag stilles høje nok krav til dem, der ønsker at oprette bosteder til sårbare børn.
Minister lover kortlægning af området
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger til TV2, at reglerne om magtanvendelse ikke er til at tage fejl af, og at hun forventer, at opholdsstederne og personalet følger reglerne.
Hun har ikke som minister kendskab til problemer med manglende indberetninger, eller at personale bevidst forsøger at omgå reglerne. Hun tilføjer, at hun har en forventning om, at Socialtilsynet følger op på de konkrete steder, hvor der ifølge tilsynets rapporter er problemer med skjulte oplysninger.
– I det store billede skal vi have en kortlægning af, hvad det er for nogle tilbud, vi har derude, og hvad det er for nogle målgrupper, de er godkendt til at håndtere, siger ministeren.
Astrid Krag mener, at det må undgås, at der er tilbud, som har skrøbelige unge, unge der har været ude i kriminalitet, unge med stofmisbrug og unge med psykiske lidelser blandet sammen på en dårlig måde. Hun fortæller, at der er sat et større stykke arbejde i gang for at kortlægge området.
Læs også
Indland
Udspil fra Ydelseskommission
Unge med psykiske lidelser mister penge i udspil til nyt kontanthjælpssystem
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
