STARK bryder sympatikonflikt
Den igangværende genrejsning af dansk økonomi forventes at fortsætte de kommende år i hurtigt tempo ifølge formandskabet for De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd.
Tirsdag offentliggjorde de deres rapport, Dansk økonomi forår 2021, hvori de vurderer, at dansk økonomi vil vokse med tre og fire procent om året i 2021 og 2022, hvis coronapandemien vel at mærke holdes under kontrol.
- De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. De to råd ledes af et fælles formandskab, der i daglig tale ofte kaldes “de økonomiske vismænd”.
- Det er De Økonomiske Råds opgave af “følge landets økonomiske udvikling” og “belyse samspillet mellem økonomi og miljø”.
- Analyser og vurderinger, som formandskabet foretager, præsenteres for rådene og offentligheden i de såkaldte “vismandsrapporter”.
- Formandsskabet består af fire uafhængige økonomer: Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet; Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet; Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet; Jakob Roland Munch, Københavns Universitet.
Vismændene forventer derfor, at beskæftigelsen vil stige med 80.000 personer frem mod 2022 i forhold til 2020. Dermed vil arbejdsløsheden falde til det “relative lave niveau fra før pandemiens udbrud”, mener vismændene.
Beskæftigelsen vil stige, så den i 2022 når et niveau, der er over det såkaldte strukturelle niveau med én procent. Det strukturelle niveau er en beregnet størrelse, der svarer til, at økonomien er i normal tilstand, hvorfor en beskæftigelse, der ligger over, antyder, at arbejdsmarked er ved at blive presset.
Ekspansiv finanspolitik
Baggrunden for den hurtige genrejsning er, at den danske coronahåndtering med hjælpepakker sammen med en gunstig sammensætning af eksporten har været med til at afbøde det økonomiske tilbageslag.
Danmark havde sidste år som det eneste land i EU et underskud på de offentlige finanser, der er mindre end EU’s normale krav på tre procent af landets produktion, BNP.
Vismændene understreger, at den danske økonomi er sund, og at de offentlige finanser er holdbare også på længere sigt. De anser dog den nuværende finanspolitik for “stærkt ekspansiv”, hvorfor de vurderer, at der ikke er behov for nye offentlige økonomiske udspil, men understreger samtidig, at det er for tidligt at vurdere, om der er behov for at stramme de offentlige finanser i 2022.
Vil have hjælpepakker udfaset
Til gengæld slår vismændene til lyd for, “at genåbningen af samfundet og udfasning af hjælpepakkerne går hånd i hånd, selvom der stadig er restriktioner for den økonomiske aktivitet”.
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der er medlem af Det Økonomiske Råd, deler ikke helt vismændenes optimisme, selv om FH er enig i, at økonomien er på vej op i gear.
– Det kan være besnærende at trække hjælpepakkerne væk, når restriktionerne ophører, og økonomien er på vej tilbage. Men dansk økonomi er stadig i en risikozone. Derfor skal vi være klar med foden på speederen for at undgå et nyt tilbageslag, udtaler Lizette Risgaard, der er formand for FH.
Et andet af rådets medlemmer, Foreningen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, mener også, at vismændene tager fejl, når de vil udfase hjælpepakkerne.
“Den nye vismandsrapport er en gennemarbejdet og grundig rapport. Men den er ikke tilstrækkelig virkelighedsnær, når det gælder afviklingen af kompensationsordningerne og de statslige låneordninger”, hedder det blandt andet fra SMVdanmark.
Derimod fokuserer de store arbejdsgiveres organisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, allerede på de problemer, som opsvinget vil give i form af mangel på arbejdskraft, som de mener, der bør handles på nu.
Corona under kontrol
Vismændene understreger dog, at betingelsen for, at økonomien og dermed også beskæftigelsen bliver så positiv, er, “at smitten holdes under kontrol gennem udbredt og effektiv vaccinering og test”.
Specielt kvinder og ufaglærte samt personer med kort uddannelse er blevet presset til at forlænge deres arbejdsliv.
Samtidig understreger de, at der er en reel risiko for, at smittebilledet forværres ikke bare i Danmark men i hele verden, hvilket også er en trussel mod dansk økonomi.
“Langsom og ufuldstændig vaccineudrulning i den økonomisk mindre udviklede del af verden udgør formentlig den største trussel ikke bare for verdens sundhedstilstand, men også for verdensøkonomien”, konkluderer vismændene.
De har derfor udarbejdet et alternativt scenarie for dansk økonomi, hvor corona ikke er under kontrol, hvilket får beskæftigelsen i Danmark til at ligge 60.000 personer lavere i 2022 end ellers forudsagt. Det betyder, at arbejdsløsheden stiger til et niveau, som er højere end lige efter finanskrisen i 2008.
Højere efterlønsalder rammer arbejdere hårdest
I rapporten har vismændene også analyseret effekten af de såkaldte velfærdsreformer, der forhøjede efterløns- og folkepensionsalderen. Formålet med reformerne var ifølge vismændene hensynet til de offentlige finanser, og de blev solgt, som om de ville øge udbuddet af arbejdskraften og beskæftigelsen.
De prognoser, der lå til grund for beslutningen, overvurderede imidlertid effekten på udviklingen af arbejdsstyrken med 29 procent, og alligevel steg udbuddet af arbejdskraft mere end beskæftigelsen. Det er specielt kvinder og ufaglærte samt personer med kort uddannelse, der er blevet presset til at forlænge deres arbejdsliv.
– De økonomiske vismænd afslører en overvældende ulighed i, hvem der bliver presset til at blive længere på arbejdsmarkedet, konstaterer FOA-formand Mona Striib.
Ifølge rapporten står de ufaglærte og faglærte for mere end 75 procent af al senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af senere efterløn og folkepension. Akademikere med en lang videregående uddannelse står derimod kun for tre procent.
Byrderne er hamrende skævt fordelt, konstaterer Mona Striib i en kommentar til rapporten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
