Digital overvågning og kontrol
Digitale virksomheder, i samarbejde med store magter, overvåger aktivt individers bevægelser gennem intelligente enheder og forskellige kommunikationsværktøjer. Næsten alle digitale aktiviteter – herunder angiveligt sikre private møder – udsættes for konstant overvågning og analyse.
I virkeligheden findes der ikke noget digitalt rum, der er 100 procent sikkert. Data indsamles systematisk og bruges til at vurdere og klassificere personer og grupper baseret på deres adfærdsmønstre og politiske eller intellektuelle orienteringer.
Alle AI-sikkerhedsprogrammer skal underlægges uafhængig retslig gennemgang, med civilsamfundsorganisationer involveret i vurdering af deres risici for friheder
Derudover er digital overvågning blevet et centralt redskab til at spore brugeres ideologiske og politiske tilbøjeligheder, hvilket gør det muligt for virksomheder og regeringer at overvåge og målrette dem gennem organiserede desinformationskampagner eller pålægge digitale sanktioner, der begrænser deres indflydelse på den offentlige mening.
Disse strategier anvendes systematisk og skjult mod arbejdsorganisationer, venstreorienterede bevægelser og uafhængige menneskerettigheds- og medieinstitutioner. Disse grupper oplever stadigt større begrænsninger, som hæmmer spredningen af deres ideer i den offentlige digitale sfære gennem indirekte, subtile metoder, der er svære at opdage.
Algoritmer bruges præcist til at begrænse rækkevidden af venstreorienteret og progressivt politisk indhold uden direkte at slette det, hvilket gør digital undertrykkelse mere kompleks, farlig og usynlig.
Den reducerede interaktion med progressivt indhold forekommer som en naturlig offentlig reaktion, men er i virkeligheden et resultat af forudprogrammerede algoritmer designet til at minimere dets rækkevidde. Det skaber en falsk opfattelse blandt aktivister af, at deres ideer er upopulære eller mangler støtte – hvilket får dem til at genoverveje eller endda opgive dem.
Digital fortvivlelse
Digital fortvivlelse er et nyt og sofistikeret redskab for klassedominans, hvor algoritmer og kunstig intelligens metodisk og umærkeligt anvendes over tid til at sprede indhold, der fremkalder følelser af hjælpeløshed og opgivenhed. Det gælder især brugere med venstreorienteret og progressiv orientering.
Disse mekanismer forstærker fejl og svagheder i socialistiske eksperimenter og venstreorienterede organisationer, samtidig med at de fremstiller kapitalismen som et evigt og uovervindeligt system – hvilket forankrer idéen om, at forandring er umulig. Individualisme styrkes, og individuelle løsninger som forbrug og selvforbedring promoveres, hvilket isolerer folk fra kollektiv politisk handling.
Desuden omdirigeres og forstærkes interne venstreorienterede debatter om marginale konflikter, hvilket splitter indsatsen og svækker konfrontationsevnen. Store virksomheder bruger analyse af digital adfærd til at målrette brugere og grupper med indhold, der fremkalder frustration og modvirker håbet om socialistisk forandring.
Disse strategier er ikke tilfældige – de er bevidste, videnskabelige redskaber designet til at afbryde eller svække forandringsånden og sikre kapitalismens fortsatte dominans uden reel eller effektiv modstand.
Digital anholdelse og likvidering
Digital anholdelse er et farligere niveau af digital kontrol og overvågning. Det går ud over blot at begrænse indholdets rækkevidde og omfatter vilkårlige begrænsninger af konti – enten midlertidige suspensioner eller permanent sletning, hvilket kan ses som en form for digital likvidering.
Dette sker uden gennemsigtighed, klare standarder eller nogen juridisk ramme på nationalt eller internationalt niveau til at beskytte brugernes rettigheder.
Påskud som “brud på fællesskabsstandarder” eller “fremme af vold” bruges ofte til at lukke disse stemmer ned, selv når aktivistindhold dokumenterer forbrydelser eller menneskerettighedskrænkelser begået af kapitalistiske stater og virksomheder.
Et eksempel er den digitale undertrykkelse, som sociale medieplatforme anvender mod palæstinensisk indhold, der dokumenterer israelske forbrydelser mod civile. Under den seneste israelske aggression mod Gaza blev mange konti og opslag på platforme som Facebook, Instagram og Twitter slettet eller bandlyst under påstande om “brud på fællesskabsstandarder” eller “fremme af terrorisme” – selvom disse opslag dokumenterede verificerede krigsforbrydelser rapporteret af menneskerettighedsorganisationer.
Også uafhængige medier blev målrettet, med deres indhold begrænset eller fuldstændig slettet, i et klart forsøg på at lukke munden på de stemmer, der afslørede overgreb mod palæstinensiske civile.
Frivillig selvovervågning
Digital undertrykkelse og indholdsbegrænsning ledsages af fænomenet “frivillig selvovervågning”, hvor enkeltpersoner og grupper begynder at censurere sig selv, justere deres politiske sprogbrug eller skifte til generelle teoretiske emner – for at undgå direkte konfrontation med kapitalisme og autoritære regimer.
Dette sker ofte af frygt for reduceret rækkevidde, nedlukninger eller digital anholdelse eller likvidering gennem algoritmisk håndhævelse via AI (kunstig intelligens, red.) på digitale platforme.
Denne frygt underminerer ytringsfriheden og bliver en afgørende faktor i omformningen og disciplineringen af den offentlige diskurs, allerede før nogen sanktioner iværksættes. Den styrker kapitalistisk intellektuel hegemoni, reducerer pladsen for digital modstand og forvandler internettet til et selvreguleret miljø styret af de dominerende kræfters interesser.
For eksempel under masseprotester i forskellige lande mod kapitalistiske og autoritære politikker bemærkede mange brugere, at opslag med udtryk som “generalstrejke”, “civil ulydighed”, “revolution” eller tekster, der eksponerede forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, ikke nåede deres sædvanlige publikum.
Til gengæld blev generelle analytiske opslag om økonomi og politik stort set ikke påvirket. Dette fik mange aktivister til at undgå udtryk, som platformene markerer som “provokerende”, hvilket førte til en udvanding af den radikale diskurs og begrænsede sociale mediers rolle som mobiliserings-, politisk engagements- og systemforandringsværktøj.
Demokratiets erosion gennem AI
Efter digitaliseringen af menneskers sind og bevidsthed er digitale teknologier ikke længere blot redskaber til at maksimere kapitalistisk profit. De er også blevet essentielle instrumenter til at svække og endda afvikle relativ borgerlig demokrati – snarere end at styrke eller udvikle det.
Dette sker trods demokratiets allerede begrænsede troværdighed i mange lande, hvor demokrati er formet af politisk kapital, uretfærdige valglove designet til bestemte interesser og andre strukturelle faktorer.
I stedet for at fremme bevidst folkelig deltagelse i det politiske liv, bruges digitalisering og kunstig intelligens til at omforme og manipulere den offentlige mening i overensstemmelse med herskende klassers interesser – hvilket påvirker valg, indsnævrer fri debat og styrer politisk- og mediediskurs mod fortællinger, der gavner kapitalistiske magtstrukturer.
Klassebaseret kontrol med AI betyder, at teknologien – som angiveligt skulle fremme gennemsigtighed og demokrati – i praksis bruges til at producere og promovere fortællinger, der bevarer den eksisterende kapitalistiske orden. Big data-analyser og smarte algoritmer anvendes til at styre politisk information til fordel for virksomhedsinstitutioner, højreorienterede og fascistiske bevægelser og autoritære regimer – hvilket underminerer offentlighedens evne til at træffe kritisk informerede politiske beslutninger.
Artiklen fortsætter…
Under kapitalismen anvendes AI ikke til at styrke offentligheden eller skabe demokratiske, gennemsigtige beslutningsprocesser. I stedet bruges det til at fordreje sandheden, reproducere propaganda og sprede desinformation – hvilket svækker essensen af reel demokrati baseret på gennemsigtighed, adgang til information samt intellektuel og politisk pluralisme.
Dette sker via målrettet påvirkning af specifikke demografiske grupper med tilpasset indhold baseret på adfærdsanalyse, hvilket skaber kunstig offentlig mening, der forankrer klassedominans og øger politisk og social polarisering.
Det stopper ikke ved at vildlede vælgere – det omformer hele det politiske debatområde, fratager det substans og oversvømmer det med fortællinger, der tjener kapitalismen og dens højreorienterede ideologier.
AI’s indflydelse går ud over informationsmanipulation – den er blevet et centralt redskab til reproduktion af politisk magt. Algoritmer bruges til at styre valgkampagner, målrette politiske budskaber i kapitalens interesse og påvirke vælgerbeslutninger gennem præcisionsmålrettet kommunikation. Det neutraliserer oppositionelle stemmer og svækker venstreorienterede og progressive demokratiske alternativer.
Et eksempel er højrefløjens milliardær Elon Musks indblanding i det tyske valg 2025 via hans platform X (tidligere Twitter), hvor han direkte støttede det højreorienterede parti Alternativ für Deutschland ved at promovere AI-drevet indhold. Dette påvirkede den offentlige mening og øgede polariseringen til fordel for højreorienterede og nynazister.
I dette miljø afspejler valg ikke engang relativ folkelig vilje længere. I stedet bliver de slagmarker for magtfulde stater, monopolistiske virksomheder og finansoligarkier, der bruger internettet og AI som redskaber til politisk og ideologisk dominans.
Resultatet er fordrejning af politisk pluralisme og korruption af eksisterende demokratiske mekanismer – hvor progressive stemmer enten bliver undertrykt, eller offentligheden skubbes mod falske alternativer, der fastholder det samme kapitalistiske system eller i bedste fald kun bringer overfladiske ændringer.
Progressive alternativer
Kunstig intelligens må omdirigeres til at tjene frigørelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder – ikke at begrænse eller krænke dem. Det kræver progressive venstreorienterede initiativer, der sikrer gennemsigtighed, ansvarlighed og anvendelse af AI til at fremme retfærdighed og lighed, i stedet for at lade teknologien blive et instrument i autoritære regimers, staters og multinationale virksomheders hænder til at overvåge enkeltpersoner og undertrykke friheder.
Vi må kæmpe for stærke nationale og internationale juridiske rammer, der kriminaliserer brug af AI i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser – om det er gennem overvågning, målretning af aktivister eller digital censur, der fører til digital likvidering eller undertrykkelse af ytringsfrihed. Grundlæggende principper om retfærdighed og menneskerettigheder som nedfældet i internationale konventioner skal opretholdes.
Alle AI-sikkerhedsprogrammer skal underlægges uafhængig retslig gennemgang, med civilsamfundsorganisationer involveret i vurdering af deres risici for friheder. Globale solidaritetsnetværk bør etableres for at overvåge AI-overgreb, boykotte virksomheder, der sælger overvågningsteknologi til autoritære regimer, og placere dem på sortlister.
For at sikre dette må vi støtte og udvikle open-source AI-systemer styret af uafhængige organer inklusiv repræsentanter fra civilsamfund og menneskerettighedsorganisationer. Disse systemer skal være underlagt demokratisk tilsyn for at forhindre misbrug af regeringer, monopoler og undertrykkende regimer.
Sådanne systemer kan bruges til at fremme menneskerettigheder ved at afdække overgreb, overvåge regeringsadfærd og analysere data for at identificere undertrykkelsesmønstre.
Styrkelse af venstreorienterede, progressive og menneskerettighedsorganisationers rolle i overvågningen af AI-brug er afgørende. Internationale alliancer kan dannes for at lægge pres på stop for udnyttelse af denne teknologi til dominans, kontrol og digital undertrykkelse.
AI kan også blive et kraftfuldt våben i kampen mod digital overvågning gennem udvikling af datakryptering og sikre kommunikationsteknologier til beskyttelse af aktivister og oppositionelle. Det kan også overvåge diktatoriske regimer og afsløre deres menneskerettighedskrænkelser.
Desuden må offentlighedens bevidsthed øges om farerne ved digital overvågning og kontrol, og om hvordan man kan modstå dem. Dette inkluderer vedtagelse af love på både nationalt og internationalt niveau til at forhindre privatlivskrænkelser og levere tekniske redskaber, der hjælper folk med at beskytte deres data og sikre ytringsfrihed i det digitale rum.
Kunstig intelligens til demokrati og populær deltagelse
AI må omdannes fra et redskab, der bidrager til erosionen af relativt demokrati, til et middel til at styrke og udvide det. Teknologi bør bidrage til at styrke offentligheden, fremme politisk deltagelse på lige vilkår og sikre gennemsigtighed og integritet i den demokratiske proces.
AI kan bruges til at udvikle sikre og gennemsigtige digitale platforme til dialog og afstemning, som giver borgere mulighed for at udtrykke deres meninger og deltage direkte og effektivt i beslutningstagning på alle niveauer. Det fremmer deltagelsesdemokrati og giver magten til folket.
Det er også muligt at udvikle AI-værktøjer, der automatisk opdager fake news og desinformation, hvilket hjælper med at beskytte offentligheden mod manipulerende kampagner, som underminerer deres evne til at træffe beslutninger baseret på fakta. Disse værktøjer kan stilles frit til rådighed i et offentligt rammeværk med det formål at fremme gennemsigtighed i medierne og bekæmpe monopolistisk mediedominans.
Dette kræver også, at vi kæmper for vedtagelse af klare internationale og nationale love, der forhindrer anvendelse af AI til manipulation af offentlig mening, og sikrer, at informationen, som offentligheden modtager, er præcis, objektiv og afspejler virkeligheden uden bias til fordel for klasse‑ eller ideologiske interesser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
