En væbnet afkolonisering
Den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen skal fredag den 7. januar i Højesteret.
Landets højeste retsinstans skal tage stilling til, om Bitten Vivi Jensen skal dømmes for brud på tavshedspligten, fordi hun i 2016, hvor hun var ansat i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam, tog 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information.
Med sin handling ønskede Bitten Vivi Jensen at dokumentere, hvad hun oplevede som ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i kommunen. Hun oplevede, at alvorligt syge mennesker blev nægtet førtidspension og i stedet sendt ud i langvarige arbejdsprøvninger og ressourceforløb, som ofte gjorde dem mere syge.
Uhelbredeligt kræftsyg sendt i ressourceforløb
Et konkret eksempel er en 50-årig kvinde, der var enlig mor og havde uhelbredelig kræft samt en række andre sygdomme.
Midt i en operationsrække blev hun taget af den såkaldte standby-ordning, der ellers skal give alvorligt syge lidt fred, mens de kæmper mod sygdommen. Kvinden blev sat i ressourceforløb. Hun brød sammen og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.
Efter pres fra kræftafdelingen på Rigshospitalet fik hun i 2017 efter seks år i systemet tilkendt en førtidspension. Året efter døde hun af kræft.
– Den slags eksempler oplevede jeg mange af, da jeg var ansat i Frederiksberg Kommune, fortæller Bitten Vivi Jensen.
Hun forsøgte først at rejse sin kritik internt i systemet. Da det ikke gav resultat, tog hun det drastiske skridt at kopiere de 90 sager og tage dem med hjem. Derefter kontaktede hun Information, der på baggrund af sagsakterne, som blev anonymiseret, skrev om Frederiksberg Kommunes behandling af syge borgere.
Dømt i byret og landsret
Efterfølgende meldte Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen for brud på tavshedspligten. Den 5. februar 2020 dømte Frederiksberg Ret hende skyldig og fastsatte straffen til ti dagbøder på hver 500 kroner.
“Det er nærmest den laveste straf, man kan få”, konstaterede Bitten Vivi Jensens advokat Mads Pramming, efter dommen var faldet.
Anklageren havde krævet ubetinget fængselsstraf.
- 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.
- November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
- Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
- Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
- Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
- Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
- April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
- Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
- September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
- Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
- Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
- 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
- 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.
- 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.
- April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.
- 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.
- 7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.
- 13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.
- 19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.
- 5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.
- 12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.
- 23. april 2024: Der falder dom i chikanesagen.
Bitten Vivi Jensen ankede på stedet til Østre Landsret, der den 25. marts 2021 stadfæstede dommen. Herefter ankede hun til Højesteret.
– Det er ret usædvanligt, at en sag som den her kommer for Højesteret, oplyser advokat Mads Pramming.
At få sagen for Højesteret har krævet en særlig godkendelse af procesbevillingsnævnet, der gav tilladelsen ud fra en vurdering af, at sagen er principiel.
En sag om offentligt ansattes ytringsfrihed
Grundlæggende set handler sagen om offentligt ansattes ytringsfrihed, forklarer Mads Pramming.
Bitten Vivi Jensen er i byretten og landsretten dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 152, der fastslår offentligt ansattes tavshedspligt.
Men der er i straffeloven også en undtagelse fra tavshedspligten. Paragraf 152 e fastslår, at der kan være situationer, hvor tavshedspligten ikke er gældende, hvis den pågældende “handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.”
– Det er det, der betegnes som den såkaldte meddelelsesret. Det er en helt central bestemmelse i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed. Den bliver brugt i alle mulige betænkninger og afhandlinger til at slå fast, at offentligt ansatte har ytringsfrihed. Der er bare ingen eksempler på, at paragraffen er blevet brugt. Ingen er nogensinde blevet frifundet for brud på tavshedspligten med henvisning til meddelelsesretten, siger Mads Pramming.
Hvis ikke meddelelsesretten gælder i Bitten Vivi Jensens sag, er det et spørgsmål, om paragraffen overhovedet kan bruges i den praktiske verden.
Mads Pramming, advokat
Han ser Bitten Vivi Jensens sag som meget velegnet til at få slået fast, hvad der egentlig skal til, for at komme ind under meddelelsesretten.
– Her er tale om en meget mild sag. Det ses også af det faktum, at Bitten fik den mildest tænkelige bødestraf. Godt nok har Bitten overtrådt tavshedspligten ved at tage de 90 sager hjem og vise dem til en journalist. Men skadevirkningerne er minimale. Ingen af borgernes oplysninger er blevet offentliggjort noget som helst sted, og det hele er sket med henblik på at hjælpe de borgere. Hvis ikke meddelelsesretten gælder i Bitten Vivi Jensens sag, er det et spørgsmål, om paragraffen overhovedet kan bruges i den praktiske verden, konstaterer Mads Pramming.
Han vil i Højesteret argumentere for, at paragraffen om meddelelsesretten skal kunne bruges i denne sag, at de samfundsmæssige interesser i at få afsløret en kommunal praksis med fejlbehandling af syge og handicappede borgere berettiger et brud på tavshedspligten.
– Derudover vil jeg også henvise til, at vi den 17. december fik en ny whistleblowerlov, der ser whistleblowere som noget positivt, der skal sikres en særlig beskytttelse. Det er udtryk for en samfundsmæssig ændring i vores syn på whistleblowere, forklarer Mads Pramming.
En hård tur gennem retsmaskineriet
Bitten Vivi Jensen lægger ikke skjul på, at næsten fem års tur gennem retsmaskineriet har slidt på kræfterne.
– Det har da været sindssygt hårdt, siger hun.
Når hun alligevel har holdt fast og taget sagen gennem alle retsinstanser, er det ud fra et ønske om at sætte fokus på den behandling, som mange meget syge mennesker får i kommunernes beskæftigelsessystemer. Det sociale sikkerhedsnet, der skulle gribe alle, som er syge eller handicappede, er blevet gennemhullet gennem en årrække.
– Det er så frustrerende, at stort set ingen interesserer sig for det her problem, erklærer Bitten Vivi Jensen.
Byretten og landsretten erkender i deres afgørelser, at der er en samfundsmæssig interesse i at få oplysninger frem om det, der opleves som sagsbehandling i strid med reglerne, men de lægger vægt på, at sagen godt kunne være belyst uden så mange kopier af sager med personfølsomme oplysninger.
– En enkelt eller to sager kan afvises som enkeltsager. Ved at have 90 sager kunne jeg dokumentere, at der er tale om systematisk sagsmishandling, forklarer Bitten Vivi Jensen.
Kontant støtte til Bitten Vivi Jensen
Det er uvist, om Højesteret afsiger dom den 7. januar, eller om dommen først kommer senere.
Stadfæster Højesteret dommen over Bitten Vivi Jensen, vil hun skulle betale en del af sagsomkostningerne. Dertil kommer dagbøderne på i alt 5000 kroner samt sagsomkostninger i byretten på 43.750 kroner og i landsretten på 25.000 kroner.
Men det er ikke en regning, hun kommer til at betale af egen lomme. Aktive i de sociale modstandsbevægelser samlede allerede efter dommen i byretten 70.000 kroner ind til at dække bøder og sagsomkostninger, og mange har erklæret sig parat til at give yderligere støtte, hvis det bliver nødvendigt.
Ny retssag til august
Københavns Kommune har også rejst en sag mod Bitten Vivi Jensen. Her anklages hun for chikane af 15 ansatte i Københavns Jobcenter. Der er tale om 15 personer, som Bitten Vivi Jensen har haft kontakt til gennem sit virke som partsrepræsentant for borgere, der er kommet i klemme i beskæftigelsessystemet. Nogle af de 15 er blevet kritiseret med navns nævnelse på Facebook.
– Jeg står ved mine udtalelser. Det er uhyrligt, hvad syge mennesker bliver udsat for. Et eksempel på en af de sager, hvor jeg har været partsrepræsentant, er en ung skizofren mand, der er på kontanthjælp. Han var så angst, at han ikke kunne klare at komme til samtaler på jobcentret, der så sanktionerede ham og stoppede kontanthjælpen. Det betød, at han blev hjemløs og flakkede rundt, indtil han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Lægerne der sagde, at han var så syg, at han slet ikke kunne tåle kontakt med jobcentret. Til sidst fik han sin førtidspension, men det holdt hårdt og var et helt umenneskeligt forløb, fortæller Bitten Vivi Jensen.
Hun er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a om chikane af offentligt ansatte, der er i gang med at udføre deres arbejde. Der er retsmøde i sagen den 30. august i Frederiksberg Ret.
Også andre sager mod kritiske partsrepræsentanter
Bitten Vivi Jensen er ikke den eneste partsrepræsentant, der bliver slæbt i retten af kommuner for chikane mod ansatte i jobcentrene.
I december 2021 blev Mogens Rerup, der er tidligere byrådsmedlem for Alternativet og uddannet socialrådgiver, dømt 14 dages betinget fængsel i Sønderborg Ret for overtrædelse af paragraf 119 a.
Han har offentligt rettet skarp kritik af fire chefer og en mening ansat i kommunen og blandt andet kaldt dem for gennemført ondskabsfulde og modbydelige, faglige ignoranter, inkompetente og lignende.
Gennem sit arbejde som partsrepræsentant i sociale sager er Mogens Rerup ligesom Bitten Vivi Jensen blevet vred og rystet over den behandling, som syge og udsatte borgere bliver udsat for. Han nævner blandt andet trusler om at fjerne børn eller stoppe førtidspensionen.
Mogens Rerup har anket dommen til landsretten.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
