Jeg skal have forklaret, hvorfor det er bedre, at Danmark er en amerikansk lydstat, end at Ukraine er en russisk ditto… Kan oraklet fra Ø være behjælpelig her, eller gentager hun mon bare tomme floskler?
Log ind for at svareKrigen i Ukraine og truslen fra Rusland fylder i medierne i Danmark og resten af Vesten.
Men faktisk er langt størstedelen af alle konflikter og krige i verden drevet af klimaforandringer som tørke og oversvømmelser, ulighed og fattigdom.
Det er meget kortsigtet at flytte penge fra forebyggende indsatser til krigsindsatsen i Ukraine.
Lars Koch, generalsekretær, Oxfam/IBIS
Derfor satte fredsinitiativet NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik i slutningen af marts fokus på behovet for at udvikle en bæredygtig sikkerhedspolitik, der tænker sikkerhed mere bredt – og inkluderer sikkerhedsudfordringer som klima, ulighed og fattigdom.
Fredskonferencen trak 100 interesserede til. De fyldte Proviantsalen på Christiansborg. Yderligere 40 stod på venteliste.
– Der er en tæt sammenhæng mellem konflikter og fattigdom. Mere end to milliarder mennesker lever i skrøbelige og konfliktramte lande, forklarede generalsekretær hos ulandsorganisationen Oxfam/IBIS, Lars Koch.
Han uddyber:
– Voldelige konflikter er primær årsag til, at mange lande er langt fra at nå FN’s verdensmål. Konflikter og krig underminerer institutioner, infrastruktur, økonomier og menneskelig sikkerhed. Krig fører til stigende ulighed. Det er især de fattigste, der taber i krig. De mister deres rettigheder – eksempelvis deres adgang til vand, sundhed og så videre.
Generalsekretæren for Oxfam/IBIS mener, at udviklingsbistand skal være en central del af sikkerhedspolitikken.
– Vi skal bygge et nyt narrativ om, hvad sikkerhed er – som ikke bare er krudt og kugler, men handler om at tænke langsigtet. Vi skal adressere årsagerne til krig og konflikt og investere i udvikling og i at få opfyldt FN’s verdensmål om afskaffelse af fattigdom, adgang til mad, vand, sundhed med videre, mener Lars Koch.
– Vi skal investere i forebyggelse af konflikter og bygge fred. Vi skal skabe udvikling for mennesker. Mennesker skal kunne se, at de har en fremtid. Her spiller udviklingsbistand en helt central rolle.
Derfor uddelte Lars Koch hug til den danske regerings beslutning om at tage penge fra verdens fattigste og bruge på krigen i Ukraine.
– Vi må stoppe med at flytte midler fra udviklingsbistanden til verdens fattigste til krigen i
Ukraine. Det er meget kortsigtet at flytte penge fra forebyggende indsatser til krigsindsatsen i Ukraine. Vi bliver nødt til at holde fokus på den langsigtede forebyggende indsats og skabelse af fred og adressere årsagerne til krigen.
Læs også
Indland
Fra bistand til ny Ukrainefond
Ulandsorganisationer kritiserer, at verdens fattigste skal betale dansk bidrag til Ukraine
Brug for en ny, bred dansk sikkerhedsanalyse
Fredsnetværket NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik offentliggjorde i sidste måned en pjece, der sætter fokus på de primære årsager til verdens konflikter.
– Klimaproblemer, ulighed og flygtninge truer vores allesammens sikkerhed, som de nukleare stormagter gør det, nemlig med kaos og overlevelseskamp. Klimakrisen forstærker allerede eksisterende kriser om territorier og adgangen til naturressourcer. Alligevel er det, som om sikkerhed består i for en tid at afbøde krigens ulykker og vinde den globale stormagtsrivalisering. “Vi skal kæmpe for vores sikkerhed”, som det hedder. Men den form for sikkerhed kan ikke sikre verdens befolkninger en tryg og fredelig fremtid.
Og den ekstreme ulighed er til at tage og føle på:
Siden 2020 har den rigeste ene procent af verdens befolkning indkasseret to tredjedele af al ny velstand. Millioner af mennesker mangler hvér dag mad og vand.
– Vi bør udvikle en bæredygtig sikkerhedspolitik, hvor man tager udgangspunkt i befolkningerne og deres behov for sikker adgang til mad, vand og bæredygtig energi fremfor at leve i stormagtsrivalisering.
Susanne Possing er udviklingsforsker og talsperson for NTO, Nej til Oprustning – Ja til Bæredygtig Sikkerhedspolitikat. Hun mener, at kriser som klimakrisen, fattigdom og ulighed skal være kernområder i sikkerhedspolitikken og blive tildelt økonomiske midler og politisk bevågenhed.
Til en start bør der udarbejdes en analyse af Danmarks sikkerhedssituation, hvor alle kriser tænkes ind.
– Analysen bør udarbejdes i samarbejde med borgere, uafhængige forskere og civilsamfundsorganisationer. Analysen bør omfatte både traditionel territorial sikkerhed, nye trusler som cyberangreb og de langt bredere trusler mod det danske samfund. Først på den baggrund kan der med fornuft fastlægges en finansieringsplan, der ikke kun omfatter midler til militæret. Når sikkerhedspolitik omfatter alle aspekter af vores sikkerhed, bliver det indlysende, hvorfor 18 milliarder kroner ekstra til militæret kan bruges langt bedre end bare på Forsvarsministeriet, sagde Susanne Possing.
Læs også
“Ingen er sikre, før alle er sikre”
Den massive danske oprustning blev også sat til debat på konferencen.
I marts sidste år indgik den daværende S-regeringen, SF, Venstre, Radikale Venstre og Konservative et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der øger Danmarks udgifter til militæret, så de kommer op på to procent af BNP.
– Sympati og medfølelse med det ukrainske folk og harmen over Ruslands krigsførelse blev vekslet til aggressiv kampiver. Og der blev fremmanet gammel koldkrigsangst, og gamle fjendebilleder kunne genbruges i den nye situation, konstaterede professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og aktiv i Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, Henning Salling Olesen.
Han fortsatte:
– Det er absurd at opruste militært efter et abstrakt kontingentkrav fra NATO. Det er veldokumenteret, at vi har krudt og kugler nok. Den oprustningslogik, som nu er sat i gang, lukker for debatten af, hvad en realistisk og rationel sikkerhedspolitik kan være. Det handler ikke kun om krigen i Ukraine. Det handler om hele verdens sikkerhed. Skal vi bare spille med på Vestens militære oprustning mod resten af verden?
Henning Salling Olesen mener, at der er brug for at gå den stik modsatte vej – og arbejde for at nedruste militært og i stedet opruste konflikthåndtering:
– Vi må kræve, at USA tager nedrustningsansvar ved at (gen)indgå aftaler med Rusland om nuklear våbenkontrol og nedrustning. Herunder anerkende Ruslands opfattelse af at være eksistentielt truet. Vi bør igen investere i freds- og konfliktforskning. Vi bør opruste diplomatiet og deltage i international konflikthåndtering – herunder styrke FN.
Læs også
Ville ikke debattere med fredsbevægelsen
Konferencen skulle være afsluttet med en paneldebat mellem ordførerne for de politiske partier.
Men kun Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Trine Pertou Mach og tidligere medlem af Folketinget for De Konservative, Katarina Ammitzbøll, er dukket op.
– Det var desværre umuligt at få Socialdemokratiet og De Radikale til at tage sig tid til at være med, lød det fra en af initiativtagerne bag konferencen, Steen Folke fra NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik.
Og så gav han ordet til de to paneldeltagere.
– Putin har ført sit land ind i en ulovlig invasionskrig. Vi bakker op om de militære donationer, for ellers vil Ukraine inden længe være forvandlet til en russisk lydstat. Det er ikke et nemt, men et nødvendigt valg. Men man kan ikke skabe fred med militære midler. Derfor er det vigtigt at få sat skub i fredsforhandlinger, lød det fra Enhedslistens ordfører, Trine Pertou Mach.
Hun fortsatte:
– Den globale sikkerhed er større end Ruslands invasion af Ukraine. Vores sikkerhed hænger sammen med andres sikkerhed. Derfor skal der laves sikkerhedsgarantier, der ikke kun gælder for os selv og for Ukraine, men også for Rusland og andre. Det er afgørende, at vi får en bæredygtig fred og en bæredygtig sikkerhed.
– Ingen af de store problemer – som ulighed og klimakrise – som verden står overfor, kan løses med militære midler. Det kan kun løses økonomisk og politisk. Derfor er vi nødt til at insistere på, at oprustning ikke er vejen frem.
Det tidligere konservative folketingsmedlem, Katarina Ammitzbøll, kritiserede mediernes militariserede tilgang til konflikten.
– Mediebilledet har en meget militariseret tilgang til konflikten, hvor man ikke får delt de tiltag, der bliver taget for at skabe fred, lød det fra Katarina Ammitzbøll.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
