Afrikas sidste koloni
stort tak for et godt indlæg !
Log ind for at svareKommunister og andre revolutionære kræfter har brug for et klart billede af virkeligheden for at kunne navigere politisk under nutidens forhold.
Det er derfor vigtigt at have et billede af, hvorledes de enkelte sektorer og brancher udvikler og forskyder sig. Det giver et overblik over, hvor de nutidige arbejdere arbejder, og hvordan arbejderklassen er sammensat. For hvis man tror, alt stadig er som i 1970’erne og 1980’erne, får man en forkert strategi og taktik i klassekampen.
Hvis man tror, alt stadig er som i 1970’erne og 1980’erne, får man en forkert strategi og taktik i klassekampen.
I denne artikel fokuserer jeg på brancher og arbejdskraftens placering med udgangspunkt i antallet af ansatte inden for de enkelte områder for på den måde at kvantificere de enkelte brancher. En anden metode ville være at se på de enkelte branchers samfundsøkonomiske betydning. Det er der også ansatser til, men det er ikke hovedformålet med artiklen.
Men først et historisk tilbageblik.
Store forandringer siden industrialiseringen
Den danske branchestruktur og det danske arbejdsmarked er ikke statisk, men udvikler sig hele tiden. Nogle erhverv opstår og udvikler sig, mens andre går under og forsvinder. Det er i kimformen, at vi skal have øje for den fremtidige udvikling.
Industrialiseringen slog igennem her i landet i slutningen af 1800-tallet. Flere af vores store industrier så som skibsværfter, industrigarverier og slagterier opstod på den tid. Mange af disse virksomheder havde en del håndværkere ansat, men tendensen var, at håndværket blev overtaget af den ufaglærte arbejdskraft og maskinerne. Denne tendens er som bekendt fortræffeligt beskrevet af Karl Marx i Kapitalen.
Fra dengang og frem til nu er der sket store ændringer, og mange af de håndværk, som overlevede feudalismens fald og lavsvæsenets opløsning og indgik i den kapitalistiske produktion, er stort set forsvundet i dag. Det gælder eksempelvis håndværksfag som bødkerne, træskomagerne og garverne. De produkter, de fremstillede, findes stadig, men er i dag enten en del af industriel produktion, hvor håndværket er erstattet af den ufaglærte fabriksarbejder, eller de importeres fra lavtlønslande.
Den danske industri udviklede sig op gennem det 20. århundrede, og de næste store udviklingsspring kom med Taylors scientific management (1) med samlebåndets indførelse og opsplitning af arbejdet i endnu flere delprocesser. Udviklingen blev kraftigt understøttet af USA’s Marshallhjælp og indførelse af amerikanske arbejdstidsstudier i 1950’erne.
Kapitalens sammensætning har løbende udviklet sig, så der er færre udgifter til løn og flere til maskiner og teknologi. Den variable kapital (den menneskelige arbejdskraft) udgør en faldende andel, og den konstante kapital (maskineri med videre) en stigende andel. Færre ansatte producerer konstant mere.
I de seneste årtier har kapitalens internationalisering og den internationale arbejdsdeling haft afgørende indflydelse på, hvorledes branchestruktur og arbejdsmarked er skruet sammen her i landet: Store dele af industrien er “flyttet ud”, og mange virksomheder har lagt en del af produktionen ud til lavtlønslandene, mens ledelsen og udviklingsarbejdet fortsat har base her i landet. Det gælder blandt andet inden for beklædningsindustrien.
Industrien tager over efter landbruget
Frem til midten af 1900-tallet var landbruget en af de afgørende brancher i Danmark såvel økonomisk som beskæftigelsesmæssigt.
I 1921 var der beskæftiget over en million (1.077.000) personer i landbruget. Fra og med midten af 1950’erne skete der et drastisk fald i beskæftigelsen på grund af mekanisering af landbruget: Den lille grå Ferguson-traktor afløste hestene, og selvbinderen blev afløst af mejetærskeren. I 1960 var beskæftigelsen således halveret i forhold til 1921. I dag er kun en lille del beskæftiget i landbruget.
I modsætning til eksempelvis Sverige har Danmark aldrig været et udtalt industriland. Fra midten af 1930’erne overhalede beskæftigelsen i industrien dog beskæftigelsen i landbruget. I 1950 var 35 procent af alle beskæftigede ansat inden for industri og håndværk.
Frem til midten af 1960’erne steg beskæftigelsen i industrien, hvorefter den faldt. Den tiltagende mekanisering og automatisering medførte imidlertid en fortsat vækst i industriproduktionen.
Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev flere industrigrene meget mindre eller forsvandt helt. De blev udkonkurreret i den internationale konkurrence. Det var for eksempel læderindustrien (garverierne), beklædningsindustrien og skibsværfterne. Til gengæld er andre vokset, for eksempel medicinalindustrien.
Industrien stod i 2019 for en samlet produktion på 736.783 milliarder kroner. Størst er medicinalindustrien efterfulgt af fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, fremstilling af andre maskiner, metalvareindustri, slagterier og mejerier.
Der er en tendens til, at de industrier, der fastholdes og udvikles her i landet, har store udviklings- og forskningsafdelinger med akademisk arbejdskraft såsom ingeniører. Samtidig bliver mere og mere af den egentlige produktion henlagt til lavtlønslande.
Den offentlige sektor
Historisk set er den mest markante udvikling de seneste årtier sket i den offentlige sektor.
I 2021 var der ansat omkring 860.000 inden for den offentlige sektor mod 1.800.000 i den private sektor. Eller sagt på en anden måde: Godt 30 procent af alle ansatte her i landet er beskæftiget i det offentlige.
Parallelt hermed har der i de sidste 40 år været en vækst i den private servicesektor og det, der her i artiklen kaldes for de kreative sektorer.
Ansatte på tværs af grænserne
Gennem hele kapitalismens udvikling går to tendenser igen: Kapitalens centralisering og monopolisering og dens internationalisering. De enkelte private virksomheder bliver større og større. Færre virksomheder beskæftiger flere og har større indtjening. Flere danske virksomheder bliver internationale, og flere udenlandske virksomheder arbejder i Danmark.
Carlsberg, ISS, Arla Food, Vestas, Novo Nordisk, DSV og Maersk er seks af de ti største danske virksomheder efter omsætning. De har i alt 675.000 ansatte, hvoraf mange arbejder uden for Danmarks grænser. Eksempelvis har Novo Nordisk 54.000 ansatte i 80 forskellige lande. I Danmark er der ansat 17.000 inden for koncernen.
Men også udenlandske firmaer beskæftiger mange her i Danmark. Hver femte privatansatte er ansat i et udenlandsk firma. Hver tredje ansatte i Danmark inden for branchen information og kommunikation er ansat i et udenlandsk firma. Inden for industrien er det 30 procent, og inden for erhvervsservice og finansiering er det lidt under hver femte. Små 30 procent af de forsknings- og udviklingsbeskæftigede inden for industrien er ansat i udenlandsk ejede firmaer.
Brancherne i dag
Og hvordan udvikler branchestrukturen sig så i disse år baseret på beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik?
Gennem de sidste små 15 år er særligt beskæftigelsen inden for industri og håndværk faldet, men også landbrug og finanssektoren har faldende beskæftigelse.
Den største stigning i beskæftigelsen er derimod sket inden for den offentlige sektor og erhvervsservice. I dag er den største branche offentlig administration, undervisning og sundhed med over 39 procent af de ansatte, fulgt af erhvervsservice med 15 procent og industri og råstofudvinding med 14 procent.
Inden for landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri er der fra 2008 til 2021 sket et fald i beskæftigelsen på 13 procent til i dag 67.000, heraf er omkring halvdelen ansatte. Det er en udvikling, som vi har set de seneste årtier, og som vi må forvente fortsætter.
I dag er der beskæftiget 333.000 i industrien – stort set det samme antal, der med små udsving har været de sidste ti år. Set i et lidt længere forløb er der dog sket et fald fra før finanskrisen i 2008 og til i dag.
De tre største delbrancher inden for industrien er fødevarer, metalindustri og maskinindustri. Der har det seneste årti været et fald i beskæftigelsen inden for alle tre.
Det helt store fald i beskæftigelsen er inden for trykkerier. Her er beskæftigelsen faldet med 61 procent. Til gengæld er beskæftigelsen i samme periode steget med hele 65 procent inden for medicinalindustrien. Her er Novo Nordisk en af frontløberne. Novo Nordisk har i øvrigt så stor betydning for hele samfundsøkonomien, at hvis ikke Novo Nordisk havde haft et overskud på 19,8 milliarder kroner i første kvartal af 2023, ville samfundsøkonomien gå i nul.
Disse delbrancher har haft den kraftigste stigning i antallet af ansatte inden for de seneste ti år:
- Medicinalindustrien
- Internethandel
- Restauration
- Information og kommunikation
- Ejendomshandel
- Erhvervsservice
- Offentlig administration
- Videregående uddannelser
De tre brancher byggeri og anlæg, transport og handel har eksisteret gennem århundreder, men har ændret karakter inden for de seneste årtier.
Historisk set har der været store udsving i antal ansatte i bygge- og anlægssektoren. Det hænger sammen med statens politiske indgreb og offentlige investeringer. I perioden fra 2008 til 2022 har beskæftigelsen med enkelte udsving ligget på omkring 190.000.
Transportsektoren beskæftigede i 2021 133.000 personer, et svagt fald siden 2008. Det største fald har været inden for togdrift og luftfart. I luftfart skyldes faldet i høj grad coronapandemien. Vi ser også et fald blandt ansatte i post- og kurertjenester.
Handel er en stor branche med lidt over en halv million ansatte. Siden 2008 har der været en lille stigning. Den største delbranche i vækst er internethandel, hvor der er sket en eksplosiv stigning i antallet af ansatte fra 3.770 i 2008 til 17.200 i 2021.
Hotel og restauration er også en branche med voksende antal beskæftigede. I 2021 var der 128.000 beskæftigede. Det var en stigning på hele 47 procent siden 2008. Det er særligt restaurationerne, der har fået flere ansatte.
Private brancher som erhvervsservice, kultur, information og kommunikation, finansiering og forsikring har været i kraftig vækst i de sidste årtier. Inden for disse sektorer er der i alt beskæftiget 870.000. Det er omkring en tredjedel af alle beskæftigede.
Inden for information og kommunikation, der omfatter forlag, radio, telekommunikation og it-konsulenter, er beskæftigelsen steget med 24 procent siden 2008. Her er det særligt softwareproduktion, produktion af film, musik, tv og it-konsulenter, hvor vi har set flere ansatte.
I ejendomshandel og erhvervsservice, der omfatter advokater, revision og arkitekter, forskning og udvikling samt reklamebureauer, er beskæftigelsen også steget med over 20 procent.
Ejendomsservice, der omfatter så forskellige arbejdsopgaver som rengøring og anlægsgartnere, har sammen med kultur og fritid, der omfatter teater, museer, sport og forlystelsesparker, haft en vækst i antallet af ansatte på ti procent.
Finansiering og forsikring er den eneste branche inden for den private service, hvor der har været et fald i beskæftigelsen. Det er særligt inden for bankvæsenet, mens der er sket en stigning i beskæftigelsen inden for forsikring og pension.
I offentlig administration, uddannelse og sundhed var der i 2021 beskæftiget knap 950.000. Det er en stigning på 12 procent siden 2008.
De helt store delbrancher er daginstitutioner, plejehjem og hjemmepleje, hospitaler og grundskoler.
I daginstitutioner med videre var der beskæftiget 202.200 i 2021, på plejehjem var der beskæftiget 143.300, på hospitaler 125.300 og i grundskolen 101.900.
Inden for flere af disse brancher er der både offentlige og private virksomheder. Det gælder for eksempel inden for grundskoler og sygehuse. I den private sektor inden for sundhedsvæsenet, der blandt andet omfatter praktiserende læger, er beskæftigelsen steget 50 procent siden 2008.
I samme periode har der været en svag stigning i antallet af ansatte inden for den offentlige sektor, dog mere markant inden for offentlig administration, på hospitaler og inden for videregående uddannelser.
Platformsøkonomi i vækst
I de seneste årtier har digitaliseringen og internettet betydet en voldsom teknologisk udvikling inden for industri, administration og service. Det har også lagt grunden for internethandel og den såkaldte platformsøkonomi.
Platformsøkonomien er kun i sin spæde start. Det er en ny forretningsmodel mellem producenten og kunden. Et eksempel herpå er taxaplatformen Uber. Andre platforme er Wolt, hvor restauranterne udbringer deres mad ved hjælp af “selvstændige” bude.
Platformsøkonomien og internethandlen har banet vejen for, at flere aflønnes via honorar. Fra 2017 og frem til 2022 er antallet af personer, der lønnes med honorar i brancherne transport og kommunikation/information, steget 150 procent fra 5.300 til 13.000 personer.
Platformsøkonomi er en ny forretningsmodel for den digitale kapitalisme. Den er baseret på digitale platforme, der formidler eller agerer mellemmand mellem producenten eller udbyderen af en service på den ene side og kunden på den anden side. Eksempler på platformsøkonomi er Wolt og Uber.
Der er sket en stor stigning i antallet af honorarmodtagere i platformsbrancher og soloansatte kurerer i transportvirksomheder. Det er en udvikling, der kan forventes at fortsætte.
I platformsvirksomheder har antallet af honoraransatte været stigende inden for transport, information og kommunikation. Her var der i 2017 5.270 honoraransatte, og det var steget til 12.950 i 2021. Men der er også honoraransatte i andre brancher.
Det er særligt ufaglærte, unge og indvandrere, der arbejder som honoraransatte.
Blandt unge er der de seneste godt ti år sket næsten en tidobling fra 680 i 2010 til 5.950 i 2021. Denne udvikling ses ikke i de øvrige aldersgrupper.
Der er også sket en stor stigning i antallet af personer med ikke-dansk baggrund. Her ser vi en stigning fra 350 personer i 2010 til 5.290 i 2021. Til sammenligning er antallet af personer med dansk baggrund kun steget fra 4.940 i 2010 til 7.660 i 2010.
Sideløbende med stigningen i honoraransatte har vi også set en markant stigning i soloselvstændige kurerer. Der er sket en stigning i enkeltmands-kurervirksomheder registreret inden for branchen kurervirksomhed fra 35 i 2010 til 185 i 2021. Men en del lukker, og andre kommer til. Mange af de nytilkomne arbejder med eksempelvis Wolt.
Samtidig kan det forventes, at kunstig intelligens fremover vil overtage en del af arbejdet inden for blandt andet administration og service. På verdensplan skønnes det, at kunstig intelligens vil koste 300 millioner mennesker jobbet.
Hvor ligger virksomhederne?
Der er stor forskel på, hvor de forskellige brancher er placeret geografisk.
Der tegner sig et billede af, at arbejdspladser med manuelt arbejde (eksempelvis landbrug og industri) er beliggende i Jylland, medens de mere kreative arbejdspladser (information og kommunikation, finanssektor, virksomhedsservice og kultur) er centreret om de fem universitets- og uddannelsesbyer.
Inden for information og kommunikation er det højeste antal beskæftigede i procent i København, Aarhus, Frederiksberg og Aalborg og det laveste i Næstved og Esbjerg. I København er hele 11 procent beskæftiget inden for dette område.
Industrien ligger i de jyske byer. De fem byer med procentvis størst andel beskæftigede i industrien er Esbjerg, Viborg, Kolding, Horsens og Herning. Det er mindst i Frederiksberg, København, Roskilde og Odense.
Inden for offentlig administration, uddannelse og sundhed er det højeste antal beskæftigede i procent i Frederiksberg, Næstved og Roskilde og det laveste i Kolding, Horsens, Herning og Silkeborg.
Inden for kultur og fritid er det højeste antal beskæftigede i procent i København og Frederiksberg og det laveste i Horsens.
En mangfoldig arbejderklasse
Inden for de sidste 50 år er der sket en stor ændring i arbejdskraftens sammensætning. Uddannelsesniveauet er steget, kvinderne har erobret arbejdsmarkedet, og arbejdsmarkedet er blevet mere etnisk sammensat.
Andelen af faglærte og ufaglærte lønmodtagere er skrumpet de seneste 30-40 år – fra 60 procent af de beskæftigede til i dag 40 procent (2). Det er grupper som håndværkere, produktionsarbejdere, chauffører i busser og varevogne, receptionister, lægesekretærer, SOSU-assistenter og pedellen på skolen.
Men ikke nok med at andelen af faglærte og ufaglærte arbejdere skrumper. Der er også sket en geografisk forskydning. Det er nemlig særlig i de store byer, at andelen af disse arbejdere er skrumpet. Faglærte og ufaglærte arbejdere er i dag koncentreret på Vest- og Sydsjælland, i et bælte rundt om Fyn og frem for alt i Nord-, Vest-, Midt- og Sydjylland.
Til gengæld ser vi en vækst i andre arbejdergrupper. Det handler om ansatte med korte og mellemlange uddannelser (for eksempel lærere, bioanalytikere og sygeplejersker) og med lange uddannelser (akademikere).
Knap halvdelen af befolkningen har i dag en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Små 30 procent har en faglig uddannelse.
Men der er stadig mange, der ingen uddannelse har ud over folkeskolen og gymnasiet. Det er en femtedel af alle. Det gælder også for de yngre aldersgrupper. Vi ser her et ufaglært segment af arbejderklassen.
Et etnisk opdelt arbejdsmarked
En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere (3). I 2008 var 7,3 procent af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 procent i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000.
Andelen var i 2018 højest i brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 procent af de beskæftigede), slagterier (32 procent) samt lokaltog, bus og taxi med videre (29 procent).
Ifølge statistikken er der kun 17.000 indvandrere inden for bygge og anlæg, svarende til ti procent af de beskæftigede i denne branche. Men i statistikken indgår ikke den vandrende arbejdskraft. I forbindelse med OK23 blev det oplyst, at der i 2022 var beskæftiget 25.000 med bopæl i primært EU, altså vandrende arbejdskraft. Heraf arbejder tre fjerdedele i danske firmaer.
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Omkring halvdelen af de beskæftigede er kvinder. Der er ikke sket de helt store ændringer de seneste 15 år. Men der er stor forskel på andelen af kvinder inden for de enkelte brancher.
Inden for offentlig administration, uddannelse og sundhed samt kultur, fritid og anden service er over 50 procent af de ansatte kvinder. Modsat er under 25 procent af de beskæftigede kvinder i bygge og anlæg og landbrug, skovbrug og fiskeri.
Når vi dykker ned i delbrancherne, så ser vi en stor overhyppighed af kvinder, der er beskæftiget inden for detailhandel, især inden for beklædning og fodtøj, hvor 78 procent er kvinder.
På plejehjem og i ældreplejen er 82 procent kvinder, i daginstitutioner er det 81 procent, på hospitaler er det 77 procent. I grundskolen er 68 procent kvinder. Og i offentlig administration er der en kvindeandel på 67 procent.
De brancher, hvor der er mere eller mindre lige mange kvinder og mænd ansat, er kultur, fritid og anden service, finansiering og pension, erhvervsservice samt handel og transport.
Opsummering
Her omkring kvart inde i det 21. århundrede tegner der sig således et billede af en virksomhedsstruktur og arbejdskraftsammensætning, der peger på en afindustrialisering af Danmark.
De produktionsvirksomheder, som er tilbage og i vækst, har forsknings- og udviklingsafdelinger med nogen produktion her i landet, men for de størres vedkommende ligger meget af produktionen uden for landets grænser. Det er virksomheder inden for energisektoren (vindmølleindustrien), medicinalindustrien, bioteknologiske virksomheder og militærindustrien.
Servicevirksomhederne er i vækst. Det er særligt inden for de kreative brancher som erhvervsservice, information og kommunikation samt kultur og fritid. Det er alle brancher med en højtuddannet arbejdskraft, men vi ser også en stigning i antallet af ufaglærte ansatte inden for eksempelvis restaurationsbranchen og rengøringen.
Samtidig ser vi en stigning i de platformsbaserede virksomheder med prekære og usikre arbejdsforhold.
Arbejdskraftens sammensætning har ændret sig over nogle årtier. Flere og flere har en akademisk uddannelse eller en professionsuddannelse. I de yngre årgange gælder det over halvdelen af en årgang. Modsat er det under en femtedel, der får en faglig uddannelse.
Vi ser også, at antallet uden uddannelse efter folkeskolen eller gymnasiet igennem en årrække har ligget stabilt på lidt under en femtedel af en årgang.
Noter
1) Den amerikanske ingeniør Frederic Taylor udviklede i begyndelsen af 1900-tallet scientific management, som er en model for ekstrem arbejdsdeling med opsplitning af arbejdet i delelementer ved brug af tids- og bevægelsesstudier. Det blev blandt andet materialiseret i Fords bilproduktion med indførelse af samlebåndet, der betød en dekvalificering, underordning og kontrol af arbejdskraften.
2) Fra “Rige børn leger bedst” af Lars Olsen med flere, side 21.
3) Kategorien indvandrere rummer indvandrede, flygtninge og efterkommere. Det er alle personer, som ikke er danske statsborgere, herunder førstegenerationsindvandrere og deres børn (og børnebørn), der ikke er danske statsborgere.
Kilder
– Danmarks Statistik: Statistikbank.
– Flere har usikre job. Udarbejdet af 3F i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 2022.
– Janne Gleerup med flere: Prekarisering – og akademisk arbejde. Frydenlund 2018.
– Rige børn leger bedst af Lars Olsen. Gyldendal 2021.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 4, november 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
