Høj inflation og kæmpestore prisstigninger rammer ekstra hårdt i de fattigste børnefamilier. Her er mange nødt til at spare på antallet af daglige måltider, varmt tøj eller nødvendig medicin.
Oven i de økonomiske problemer bliver mange ramt af alvorlig psykisk mistrivsel med stærkt øget risiko for at få depression, stress eller andre lidelser, viser undersøgelser lavet af Røde Kors og Dansk Folkehjælp.
Næsten hver anden forælder i fattige børnefamilier er i stor risiko for depression eller stressbelastning, viser undersøgelsen fra Røde Kors. Helt præcist er det 49 procent af forældrene, der har en trivselsscore, som er så lav, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer at søge lægehjælp.
– Det er meget grelle tal, som udstiller, hvor pressede familierne er. Det viser også, at det er dem, der i forvejen havde det svært, som betaler den højeste pris i den indeværende krise, siger Ziga Friberg, chef for Røde Kors’ familieaktiviteter.
Til sammenligning viser en tidligere stor undersøgelse blandt småbørnsforældre i Danmark, at mellem 12 og 13 procent af forældrene er i “risiko” eller “stor risiko” for stress eller depression. Det samme gælder for 69 procent af forældrene i den nye undersøgelse fra Røde Kors. Oven i de 49 procent i stor risiko kommer nemlig 20 procent i risiko.
Røde Kors har lavet undersøgelsen blandt de familier, der har modtaget hjælp og støtte fra Røde Kors i sidste halvdel af 2021 eller første halvdel af 2022. Over 600 har svaret på spørgeskemaet.
“Jeg har oplevet tiltagende ængstelighed. Frygter og spekulerer konstant på den kommende huslejestigning i min lejebolig. Føler skyldfølelse over at bruge strøm, ovn og varmt vand. Har via lægen måttet henvises til psykolog, da det har taget overhånd og påvirker mine børn”, skriver en mor til to børn i sin besvarelse.
Halvdelen af forældrene er ramt af svær ensomhed. Til sammenligning gjaldt det for 12 procent af den samlede befolkning i en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen i 2021.
Familierne er hårdt pressede på økonomien, samtidig med at de også er pressede mentalt og socialt. Alt for mange glider ud af fællesskaberne og har hverken overskud eller økonomi til at være med.
Ziga Friberg, Røde Kors
“Mine børn og jeg er langt mere ensomme end tidligere. De og jeg trækker os mere og mere fra fællesskabet, og de har intet socialt uden for skoletid. Vi fryser også fysisk hele tiden på grund af kulde og ingen mulighed for at købe nyt tøj, varme jakker og handsker og vinterstøvler. Det er så frustrerende. Jeg har tabt mig meget, da jeg har sværere og sværere ved at spise nok, da jeg hele tiden fokuserer på, at mine børn skal have mad før end mig selv. Vi går sjældnere i bad for at spare på vand, og i hjemmet er der mørkere indenfor det meste af tiden for ikke at bruge strøm”, fortæller en mor til tre i undersøgelsen.
– Familierne er hårdt pressede på økonomien, samtidig med at de også er pressede mentalt og socialt. Alt for mange glider ud af fællesskaberne og har hverken overskud eller økonomi til at være med. Ensomhed nedbryder menneskers velbefindende og øger risikoen for en række både fysiske og psykiske lidelser, så det er en ond spiral. Familierne har brug for hjælp nu og her, men der er også brug for mere langsigtede og bæredygtige løsninger. Det håber vi sker med den nye regerings fokus på børn og unges mentale trivsel og fremtidsmuligheder, siger Ziga Friberg.
Dansk Folkehjælp har stillet en række spørgsmål til de familier, der har søgt om julehjælp. Også disse svar viser, at økonomiske problemer har alvorlige konsekvenser for det fysiske og psykiske velbefindende.
94 af dem, der svarer Dansk Folkehjælp, oplever enten hver dag eller i perioder stress, mens 86 procent siger, at deres mentale sundhed i høj eller nogen grad er blevet påvirket af krisen.
– Hvis man selv er forældre, kan man godt forestille sig, hvor belastende det er, hvis man ikke kan opfylde sine børns basale behov og sikre, at de får en barndom, der ligner andre børns, og hvor de ikke behøver at føle sig udenfor. Det stresser forældrene, siger Peder Thorning, konstitueret generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
– Det er vigtigt at forstå, hvor svært det er at få et rådighedsbeløb på 2500 eller 3000 kroner om måneden til at række, når der er en inflation på over 10 procent, tilføjer han.
89 procent af ansøgerne til julehjælp fra Dansk Folkehjælp er enlige mødre.
De data, som Dansk Folkehjælp har indsamlet blandt ansøgerne til julehjælp, har Rambøll efterfølgende brugt til at lave en rapport til Egmont Fonden om den økonomiske krises konsekvenser for børnene i de fattige familier.
I rapporten svarer 58 procent, at den nuværende økonomiske situation har betydet, at deres børn får mindre mad set i forhold til for et år siden. 16 procent fortæller, at deres børn inden for de seneste tre måneder har måttet undvære måltider, fordi de ikke havde råd. Og 54 procent svarer, at børnene har måttet undvære at få frugt og grønt hver dag.
Forældrene oplyser også, at de er nødt til at spare på børnenes fritidsaktiviteter og sociale arrangementer. For eksempel har 65 procent inden for det sidste år undladt at holde fødselsdag for klassen eller kammerater på grund af økonomi.
Undersøgelsen fra Røde Kors peger på tilsvarende alvorlige afsavn i de fattige børnefamiliers hverdag. Her svarer 24 procent, at de har undladt at give deres børn nødvendige måltider, fordi de ikke har haft råd til det. 16 procent har måttet droppe at give deres børn lægeordineret medicin på grund af pengemangel.
“Vi kan ikke få varm mad, og hver dag må jeg sige, hvor meget de må spise. Nogle dage må de blive hjemme fra skole, da jeg ikke kan give dem madpakke med. Jeg spiser selv kun to gange om dagen, da mine børn skal have mad”, fortæller en mor til to i undersøgelsen.
Også varmt tøj og vintersko har mange fattige familier problemer med at finde penge til. 66 procent af forældrene i Røde Kors´undersøgelse har ikke haft råd til at give deres børn nødvendigt tøj eller fodtøj.
Både Røde Kors og Dansk Folkehjælp opfordrer politikerne til at tænke i løsninger, der kan hjælpe samfundets mest udsatte borgere igennem en ekstraordinær svær tid.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Kan huske da TV2-Nyheder (Så hut jeg hvisker) sidste jul havde en “økonomisk ekspert” inde, der kunne berolige med at det da kun var folk der arbejdede under overenskomst der ville blive ramt.
Log ind for at svareKors i OSV!!!!!!!!!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
