Meget passende frontbillede med et BuildBackBetter slogan bag de hjemløse. Hvornår går det op for befolkningen, at staten ikke længere repræsenterer dem, men i stedet repræsenterer store milliardærkorporationer som bl.a Vanguard og BlackRock? Hele vores velfærd er skyllet ud i lokummet efter 4 års planlagt orkestrering af pandemi og krig. Hvad tror I der sker når den globale $milliardær-elite har tilranet sig alle ressourcer?
Log ind for at svareSynes du, det er svært at få pengene til at slå til, er du ikke alene. Over en halv million borgere (500.000) er dybt presset økonomisk og har i 2023 haft svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen og holde sulten fra døren.
Landets politikere undlader ikke at bruge enhver lejlighed for at fremhæve vores velfærdssamfunds fortræffeligheder, men dykker vi lidt ned under overfladen, kradser i malingen, fremkommer en ganske anden virkelighed.
Aldrig har så mange haft brug for private hjælpeorganisationer for at holde sulten stangen i 2023. Og vi taler om vores eget land Danmark!
Food banks – madoaser
Antallet af maduddelingssteder, madoaser, er eksploderet. I 2022 var der 29 faste madoaser rundt om i landet. I 2023 er behovet eksploderet, og i dag er der 119 madoaser, som er drevet af Stop Spild Lokal. Organisationen er Danmarks største madspildsorganisation, men blot en af mange. Dagligt uddeler Stop Spild Lokalt 30-35 tons madvarer, svarende til 75.000 måltider, og hjælper på den måde økonomisk pressede borgere til at få mad på bordet.
I julen 2023 var de store hjælpeorganisationer Blå Kors og Røde Kors på overarbejde. Tilsammen delte de julehjælp ud til over 40.000 familier, hvilket var en stigning på over 50 procent sammenlignet med året før.
Som det fremgår af nedenstående tabel om købekraften for løn og overførselsindkomster, har personer på overførselsindkomster oplevet et katastrofalt fald i indkomst i 2023.
Tabellen viser, at overførselsindkomsterne halter gevaldigt efter lønudviklingen. Årsagen skal blandt andet findes i den såkaldte “mindreregulering”.
Mindreregulering af overførselsindkomster blev vedtaget af S-R-SF-regeringen som bidrag til finansieringen af skattereformen i 2012 og gældende for perioden 2016-23. Normalt reguleres overførselsindkomsterne hvert år efter, hvordan lønvæksten var to år tidligere og fratrukket 0,3 procentpoint. Mindrereguleringen betød, at overførselsindkomsterne blev yderligere fratrukket 0,75 procent i den årlige regulering.
For den enkelte arbejdsløs på dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension har det betydet 10.000-12.000 kroner mindre om året i 2023.
Giftig cocktail af inflation og lavere ydelser
Vi har ikke i nyere tid set så stort et fald i overførselsindkomster som i 2023. Skabt af inflationen som blandt andet skyldes overprofitter i den internationale økonomi, kombineret med den mindreregulering som en tidligere regering bestående af Socialdemokratiet, De Radikale og SF vedtog for mere end 10 år siden.
Finansieringen af skatteforliget stopper så her i 2024. Så kunne man måske forvente, at det ville lysne lidt for overførselsindkomsterne?
Det nye år var knap 14 dage gammelt, da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) opsagde forliget om reguleringen af overførslerne. Årsagen: Lønmodtagerne bliver kompenseret for afskaffelsen af store bededag med 0,45 procent, men denne “stigning” kunne man ikke unde pensionister, dagpengemodtagere og andre på overførselsindkomster.
Den økonomiske skrøbelighed
Flere tal og mere statistik bekræfter desværre den forarmelse, der foregår. Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse fra 2023 er deprimerende læsning.
Danmarks Statistik betegner husstande som ‘økonomisk sårbare, hvis husstanden er at finde i tre ud af fem delindikatorer: 1. At man har svært ved at få pengene til at slå til. 2. At man havde ubetalte regninger det seneste år. 3. At man som husstand ikke kan betale en uforudset regning på 10.000 kroner. 4. At man ikke har råd til bil af økonomiske årsager. 5. At man ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet.
Som det fremgår af nedenstående tabel, har 13 procent af befolkningen svært ved at få pengene til at slå til.
Dykker man lidt dybere ned i undersøgelsen og betragter de enkelte husstandstyper, er det tydeligt, at det er de enlige forsørgere, som er de mest udsatte:
Af de 162.000 husstande bestående af enlige med mindst ét hjemmeboende barn er 46.000, svarende til 28 procent, økonomisk sårbare i 2023. Samtidig er 225.000 af de 1.350.000 enkeltpersoners husstande, svarende til 17 procent, økonomisk sårbare.
2023 var et annus horribilis (rædselsår) for alt for mange – mon 2024 bliver året, hvor vi oplever en social reaktion?
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
