Et år senere
Kampen er ikke slut. Den er blevet ekstra relevant!
Sådan lyder reaktionen fra formand hos Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite oven på onsdagens folkeafstemning, hvor et flertal af krydserne blev sat ved et JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
– Nu fortsætter arbejdet med at informere om konsekvenserne ved det droppede forbehold. Vi vil fortsætte med at grave i EU’s militære aktioner og EU’s forsvarsagenturs arbejde og fortsat råbe op med artikler og aktioner, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun mener, at debatten forud for afstemningen understreger nødvendigheden af en konsekvent kritisk stemme.
– Vi har prøvet nederlag før. Kampen er ikke slut – den er blevet ekstra relevant. Der er stadig brug for en vagthund over for medier, EU og politikerne. Den vigtigste lektie fra valgkampen er, at der virkelig er brug for konstruktive og saglige EU-kritikere og -modstandere til at holde medierne og politikerne i ørerne. Her er en stor opgave, også fremadrettet, mener Susanna Dyre-Greensite.
– Kampagnen – og ikke mindst resultatet – understreger behovet for en konsekvent, kvalificeret, kritisk stemme i den danske EU-debat. Det repræsenterer Folkebevægelsen. Derfor skal vi nu for alvor have gang i vælgererklæringskampagnen. Hvis bare en del af dem, der har stemt nej i dag, giver os en vælgererklæring, er vi godt på vej.
Den vigtigste lektie fra valgkampen er, at der virkelig er brug for konstruktive og saglige EU-kritikere og -modstandere til at holde medierne og politikerne i ørerne. Her er en stor opgave, også fremadrettet.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Derfor kaster hun og resten af Folkebevægelsen mod EU nu over den næste store opgave: At samle vælgererklæringer, så Folkebevægelsen mod EU kan stille op til EU-parlamentsvalget i 2024.
– Vi vil være en vagthund i EU-parlamentet, så vigtige informationer om, hvad der virkelig foregår i EU, kommer frem i lyset. De mange EU-kritiske vælgere, som ellers ikke bliver hørt, skal have en stemme og et talerør. Vil vil kæmpe videre for at bringe magten tættere på borgerne, siger Susanna Dyre-Greensite.
Kommunistisk Parti ser nye muligheder
Karen Sunds fra Kommunistisk Partis EU-udvalg ser nye muligheder åbne sig.
– Når der ryger selvbestemmelse til EU, og et forbehold bliver afskaffet, bliver det mere og mere tydeligt, at der kun er én vej – og det er ud af EU, pointerer Karen Sunds.
Hun fortsætter:
– Nu vil ja-partierne kaste os ind i flere krige og konflikter. Det skal vi selvfølgelig kæmpe imod. Samtidig har ja-politikerne lovet, at vi skam ikke kommer med i mere, end vi selv ønsker, og der aldrig kommer en EU-hær og ikke bliver indført flertalsafgørelser. Jeg er sikker på, at der ikke går lang tid, før ja-sigerne vil løbe fra deres løfter. De vil jo være en del af kernen i EU. De har ikke lyst til at holde de løfter, de har givet befolkningen. Det bliver en kamp, hvor vi kommer til at stå side om side med eksempelvis fredsbevægelsen. Så på den måde så åbnes der også nogle muligheder for nye alliancer og nye kampflader.
Karen Sunds advarer mod at tro, at afstemningsresultatet er udtryk for, at danskerne er blevet mindre skeptiske over for EU.
– Det her er en helt speciel situation. Afstemningen er foregået i et miljø med massiv krigshysteri i og angst, der er bygget på i kølvandet på krigen i Ukraine. Den dagsorden er det ikke lykkedes os at ændre i de almindelige danske hjem i løbet af de lidt over 80 dage, vi fik til at føre valgkamp i. Der har simpelthen været for lidt tid til at skabe klarhed over, hvad vi i virkeligheden stemte om, siger Karen Sunds.
– Mange danskere får selvfølgelig deres informationer via nyhedsudsendelser og tv-debatter i fjernsynet. Og her er der virkelig blevet manipuleret med, hvad vi stemte om. Og det er dét, vi nu kan se ud af tallene. Vi har været oppe imod en massiv overmagt bestående af de etablerede partier og de store, landsdækkende medier. Nej-siden har knoklet og gjort alt, hvad de kunne, med de kræfter vi havde til rådighed. Men det lykkedes desværre ikke at sætte en anden dagsorden, tilføjer hun.
Når afstemningsresultatet er tygget igennem og sunket, er Karen Sunds klar til at kigge fremad.
– Den næste store kamp bliver om EU’s mindsteløn. Jeg ved fra min dagligdag i fagbevægelsen, at her er modstanden fuldstændig intakt – og måske aldrig været stærkere. Modstanden i fagbevægelsen er ikke blevet svækket af, at vi tabte kampen om forsvarsforbeholdet, understreger Karen Sunds.
Fredsbevægelsen vil have endnu mere fokus på EU
I fredsbevægelsen er man klar til at kaste sig endnu mere ind i kampen mod EU’s militarisering.
– Som fredsbevægelse skal vi selvfølgelig nu have endnu mere fokus på EU’s militære udvikling og Danmarks deltagelse heri. Inden længe vil regeringen komme med forslag om at sende danske soldater til EU’s militære operationer og åbne op for, at danske skatteyderes penge skal gå til at udvikle nye våbentyper i EU. Vi vil få at vide, at der er masser af arbejdspladser i våbenproduktion. Vores modsvar er, at der er mindst lige så mange arbejdspladser i at udvikle teknologi til den nødvendige grønne omstilling, siger talsperson for Århus Mod Krig og Terror Carsten Andersen til Arbejderen.
Han er ikke i tvivl om fredsbevægelsens fremadrettede opgave.
– Vi skal sige endnu mere tydeligt, at vi ikke opnår mere sikkerhed med militære midler. Kun med ikke-militære midler kan vi opnå fred og sikkerhed.
Han hæfter sig ved, at Venstre og De Radikale under afslutningsdebatten onsdag aften gjorde det klart, at de vil have Danmark med i EU’s to militære operationer, der har til formål at bekæmpe flygtninge ved EU’s ydre grænser.
– EU har erklæret krig mod Afrikas flygtninge. Men de desperate mennesker flygter især fra klimaproblemer som tørke og oversvømmelser og den fattigdom, som EU med gamle kolonimagter som Frankrig fastholder dem i. Vi skal slå på, at vi kun ved at sikre social og økonomisk udvikling – eksempelvis ved at lade afrikanerne fiske deres egne fisk og dyrke deres egen jord og udnytte deres egne ressourcer – kan vi fjerne årsagerne til fattigdom og konflikter.
– Og så skal vi stille spørgsmål ved, om det er rimeligt, at dansk unge nu skal ud og sætte livet på spil i krige, der kun tjener Frankrigs koloniinteresser. EU’s militære operationer i Afrika handler dybest set om at beskytte de herskende regimer, der ikke vil bryde med afhængigheden af EU. EU kalder sin indsats i Mali for terrorbekæmpelse – men i bund og grund handler EU’s militære operation i Mali om, at Frankrig vil kontrollere Malis uran, fordi den er afgørende for Frankrigs atomkraftværker.
Også fredsbevægelsen har oplevet, at det har været svært at trænge igennem med, hvad afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet i virkeligheden handlede om.
– Det er en klar afgørelse. Men jeg er alligevel glad for, at hver tredje stemte nej. Det er imponerende i betragtning af den massive vildledning, der er sket via medier og på ja-partiernes vildledning på vælgermøderne. Jeg selv deltaget i flere paneldebatter. Når jeg har talt om alt det, som forbeholdet ændrer på – eksempelvis bedre muligheder for våbenindustrien og mulighed for at deltage i militære EU-operationer – så er ja-sigerne bare begyndt at tale om krigen i Ukraine og om Putin. Så en del af vælgerne har muligvis troet, at afstemningen handlede om Ukraine og Putin, fortæller Carsten Andersen.
Enhedslisten vil tage stilling fra sag til sag
Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, gjorde det på valgaftenen klart, at partiet nu vil tage stilling fra sag til sag, når det gælder kommende militære EU-operationer.
– Vi kommer ikke til at sætte os hen i hjørnet og surmule. Vi vil arbejde for, at EU bliver et fredens projekt og ikke et militariseret projekt. Fredsbevarende missioner kommer vi til at stemme for, lød det fra Mai Villadsen.
Hun uddybede:
– Vi vil tage det ansvar, der nu er givet til Folketinget og til os, på os. Vi vil arbejde sagligt og lægge et politisk pres fra sag til sag og fra mission til mission. Der er mere end nogensinde brug for, Enhedslisten kommer med forslag til fredsbevarende missioner. Et stort mindretal af danskerne har stemt nej. Jeg håber virkelig, at de andre partier vil huske på, at der er mange, der ikke ønsker en mere militariseret verden og ikke ønsker, at vi skal deltage i operationer, der ikke er til gavn for freden.
Dansk Folkeparti vil kræve, at regeringen hvert år udarbejder en rapport om Danmark og EU-militæret – inklusive en opgørelse over, hvor meget det koster Danmark at være med.
Herudover kræver partiet, at Folketinget afholder en årlig debat om status for Danmarks militære engagement i EU for at kunne holde ja-partierne op på, hvad de sagde før afstemningen, og hvad der er sket, efter forsvarsforbeholdet blev afskaffet.
Partier klar til oprustning
Stemmerne var knap talt op, før flere folketingspartier melder klar til mere oprustning.
– Vi skal hurtigst muligt i gang med at forhandle det næste forsvarsforlig, så vi kan øge vores forsvarsstyrke i Danmark. For som debatten op til afstemningen klart viste, så kan vi kun løfte et større ansvar, hvis vi også investerer i dansk forsvar, lyder det fra Venstres politiske leder Jakob Ellemann-Jensen.
Også Dansk Folkeparti vil sætte turbo på oprustningen.
– Hvis vi skal til at sende soldater til Afrika, skal de så trækkes ud af andre konflikter. Det må vi løse ved at få hurtigere investeringer i vores forsvar. Mette Frederiksen lægger op til en to-procent budgetforøgelse i 2033. Det er nu en bunden opgave, at det sker tidligere, så vi ikke svækker kampen mod Putin, mener Dansk Folkepartis leder Morten Messerschmidt.
Våbenindustrien ser nye forretningsmuligheder
Med forsvarsforbeholdet af vejen øjner de danske våbenfirmaer muligheder for at sætte mere gang i våbenproduktionen og bidrage til oprustningen af EU.
– Vi kommer til at være med til at lægge den kurs, der skal sikre Europas fremtid, og vi kommer til at være med til at beslutte, hvilken forsvarsteknologi vi skal satse på for at stå stærkest muligt – sammen. Vores sikkerhed er helt afgørende for os alle – også for erhvervslivet, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Han uddyber:
– I dag hænger sikkerhedspolitik uløseligt sammen med erhvervspolitik. Dansk erhvervsliv har de bedste muligheder for at udvikle sig i en sikker og fredelig verden. For danske virksomheder og deres medarbejdere har udviklingen i Ukraine været en alvorlig påmindelse om, at vi lever i en urolig og omskiftelig verden, hvor vi ikke kan tage noget for givet. Vi skal hele tiden være parate til at forsvare vores interesser og finde veje ud af kriser, der opstår.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
