En væbnet afkolonisering
Der er høj vækst i dansk økonomi, men den er under kontrol, og det er midlertidigt.
Det er hovedkonklusionen i det billede, som regeringen og finansministeriet giver af dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse august 2021, der blev offentliggjort sammen med regeringens forslag til finanslov for 2022.
Foreløbige tal tyder på, at dansk økonomi voksede med 2,2 procent alene i 2. kvartal af 2021, og værdien af den samlede danske økonomi, målt som bruttonationalproduktet, BNP, er nu større, end den var, før coronapandemien ramte Danmark og resten af verden.
Regeringen forventer, at økonomien i 2021 stiger med 3,8 procent i forhold til kriseåret 2020 samt med yderligere 2,8 procent i 2022 i forhold til 2021, hvor den gennemsnitlige vækst de sidste tyve år har været på cirka 1 procent.
Antallet af beskæftigede er det højeste nogensinde i Danmark, og arbejdsløsheden faldt i både juli og august, så den næsten er tilbage på niveauet før coronakrisen med godt 100.000 arbejdsløse. Det vurderer regeringen til gengæld er tæt på det normale niveau for arbejdsløsheden i Danmark, også omtalt som det strukturelle niveau.
Den økonomiske fremgang er ifølge regeringen en følge af en øget vareeksport og dermed øget international efterspørgsel samt et øget privatforbrug i Danmark, der er hjulpet godt på vej af hjælpepakkerne. Regeringen forventer, at det private forbrug og eksporten vil fortsætte med at stige og dermed danner grundlaget for den fortsatte øgede vækst i dansk økonomi.
Det er dog under forudsætning af, at alvorlige sygdomsforløb som følge af corona forbliver under kontrol, så nye omfattende restriktioner kan undgås. Det gælder ikke bare i Danmark, men det gælder også for udlandet, hvor eksporten til udlandet, især til lande hvor vaccineudrulningen ikke er så langt fremme, kan blive ramt.
Hurtig vækst skaber midlertidige problemer
På trods af at økonomien er tilbage på niveauet fra før corona, forventer regeringen, at både produktionen, efterspørgsel og beskæftigelsen vil fortsætte med at vokse, ligesom det sker i mange andre lande.
På verdensplan har genåbningen blandt andet ført til et stort pres på visse dele af arbejdskraften, transportmuligheder med mangel på materialer og øgede priser til følge.
I USA er forbrugerpriserne steget med fem procent, men centralbanken i USA har dog hidtil afvist at gribe ind, fordi den vurderer, at stigningen er midlertidig som følge af presset efter genåbningen.
Regeringen i Danmark vurderer også, at den aktuelle mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverne i Danmark fremfører, er et midlertidigt problem som følge ”af et ekstraordinært rekrutteringsbehov i forlængelse af genåbningen”.
Fleksibelt dansk arbejdsmarked
Derudover hæfter regeringen sig ved den store fleksibilitet, der har været på det danske arbejdsmarked under corona, hvor mange job midlertidigt er forsvundet under restriktionerne, men hvor nye er blevet besat indenfor sundhed og socialvæsen.
I takt med at befolkningen er vaccineret, og behovet for test falder, vil der således blive frigjort arbejdskraft, der kan dække arbejdsgivernes behov, vurderer regeringen.
På grund af den lave arbejdsløshed og det økonomiske opsving mener regeringen dog samtidig, at der er en risiko for, at den øgede efterspørgsel kan føre til flaskehalse på arbejdsmarkedet, der igen kan føre til lønstigninger, som den mener kan undergrave beskæftigelsen indenfor de erhverv, der konkurrerer på de internationale markeder.
Det er også i det lys, at regeringen indkaldte arbejdsgivere og fagforbundene til trepartsforhandlinger torsdag i sidste uge.
Forud for mødet fremhævede arbejdsgiverne, at det er et paradoks, at de har cirka 80.000 ledige job, mens der er 108.000 arbejdsløse.
3F’s formand, Per Christensen, har til gengæld peget på det paradoks, at arbejdsgiverne siger, de mangler arbejdskraft, samtidig med at unge under uddannelse mangler praktikpladser.
Pres på boligmarkedet
Regeringen mener også, at presset på boligmarkedet i de store byer er et midlertidigt fænomen. Den forventer prisstigninger i 2021 på 13 procent og ”blot” fire procents stigninger i 2022.
Priserne på boligmarkedet er normalt meget påvirket af de økonomiske udsigter i samfundet, men hjælpepakkerne har været med til at fjerne den økonomiske usikkerhed. Samtidig har forskning vist, at det specielt er dem under fyrre, der er aktive på boligmarkedet.
Mange højtuddannede unge har ikke haft økonomiske problemer på grund af hjælpepakkerne og hjemmearbejde, men hjemmearbejdet og lukning af skoler med mere har derimod akut øget behovet for mere plads og adgang til naturen, så handlen med boliger er blevet stimuleret under coronakrisen.
Konsekvenser for det offentliges økonomi
Den hurtige tilbagevenden til økonomisk vækst ser regeringen som et bevis på, at coronakrisen og det efterfølgende økonomiske tilbageslag ikke skyldtes underliggende økonomiske problemer, men blev udløst af pandemien. Det er i modsætning til finanskrisen og eurokrisen, der netop blev udløst af underliggende økonomiske problemer.
Den hurtige vækst i økonomien betyder ifølge regeringen, at den overkapacitet, der har været i den private sektor i 2020, bliver vendt i 2021 til en situation med mangel på kapacitet.
Det ”tilsiger” regeringen, at den skal bremse op i de offentlige aktiviteter, og den har derfor fremlagt en finanslov for 2022, der bremser de offentlige aktiviteter med, hvad der svarer til 1,9 procent af landets samlede produktion, BNP.
En del af stramningen kommer fra udfasningen af hjælpepakker med mere, men der er ”også en opstramning af den mere traditionelle finanspolitik”, som regeringen selv beskriver det.
Regeringens forslag til finanslov er blevet kritiseret for, at den ikke tager fat på at løse klimakrisen. Den økonomiske redegørelse har ingen konklusioner i forhold til den økonomiske udviklings påvirkning af klimaet og miljøet.
Langt fra EU’s økonomiske krav
Regeringen forventer et overskud på de offentlige budgetter i 2022 på cirka 10 milliarder mod et underskud i år på knap 47 milliarder kroner i år. I perioden fra 2018 og til 2022, hvor coronapandemien har sat sit præg på økonomien, har den offentlige sektor dog haft et samlet overskud på 60 milliarder kroner, og underskuddet i år er det største, som udgør knap to procent af BNP, og dermed er langt fra EU’s restriktive krav om et underskud på maksimalt 3 procent af BNP under normale økonomiske forhold.
I forhold til gæld ligger dansk økonomi også langt fra EU’s krav. Den såkaldte ØMU-gæld, der er bruttogælden, er for Danmarks vedkommende på knap 40 procent af BNP, hvor EU’s krav er, at den skal være under 60 procent. Når man tæller den danske stats finansielle værdier med, herunder ejerskab af Ørsted, det tidligere DONG, har det offentlige faktisk en finansiel nettoformue, der svarer til 9 procent af BNP.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
