Vedtaget på uoplyst grundlag
Færre har søgt ind som pædagog
Én procent færre har søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 1 sammenlignet med sidste år.
Sammenlignet med for ti år er siden er der næsten tale om en halvering. Det viser tal fra Danske Professionshøjskoler.
– Det er bekymrende, at pædagoguddannelsen har et så lavt ansøgertal – særligt i København og i Sydjylland. Vi har nemlig hårdt brug for flere pædagogkolleger. Hvis udviklingen fortsætter, bliver det endnu sværere at skaffe de pædagoger, der skal sikre faglighed og høj kvalitet i vores institutioner, siger Elisa Rimpler, formand for Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL).
Samlet set er der 3922 ansøgere via kvote 1 i år. Det er et fald i forhold til sidste år, og altså næsten en halvering i forhold til for ti år siden, hvor over 7000 søgte ind på pædagoguddannelsen.
Samtidig går erfarne pædagoger i disse år på pension. Og tal fra STAR viser, at 25 procent af de opslåede pædagog-stillinger ikke kan besættes. Det betyder en alarmerende lav pædagogandel i de fleste områder af landet, advarer BUPL.
Finansministeriet vurderer, at der allerede i 2035 vil mangle 3800 pædagoger, hvis andelen af pædagoger skal være på de nuværende knap 50 procent i landets institutioner .
– De nye ansøgertal viser derfor, at udfordringen med at rekruttere pædagoger langt fra er løst. Derfor er der fortsat brug for politiske initiativer, der både får flere til at vælge uddannelsen og flere til at blive i faget, understreger Elisa Rimpler.
Regeringens ambitioner om en uddannelses- og rekrutteringsstrategi kan blive et positivt initiativ. Sammen med den nye uddannelse, der træder i kraft i 2027, vil den være med til at sikre en mere samlet indsats for at gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog.
– Treparten i 2023, hvor knap det halve af pædagogernes lønefterslæb blev indhentet, var et vigtigt skridt. Det samme er reformen af pædagoguddannelsen, som vi forventer os meget af og som har sin opstart i 2027. Men ansøgertallet viser, at det ikke kan stå alene. Alle børn og unge har brug for dygtige pædagoger og derfor skal regeringen og kommunerne hurtigst muligt i gang med en ambitiøs national strategi for rekruttering, siger Elisa Rimpler.
Flere vil være sygeplejerske
Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen via kvote 1 er steget med fem procent i forhold til sidste år.
I alt har 3500 søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen via kvote 1.
Det viser de nye ansøgertal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
– Jeg ser stigningen som et tegn på, at flere har fået øjnene op for de muligheder, uddannelsen giver, og så tror jeg også, at de forbedrede løn- og arbejdsvilkår i flere dele af faget får flere til at søge mod sygeplejerskeuddannelsen, siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.
Selvom der er sket en stigning i forhold til sidste år, så er ansøgertallet stadig langt fra tidligere tiders niveau. I 2015 søgte 5651 ind som sygeplejerske.
– Ungdomsårgangene er små, og for få søger mod professionsuddannelserne. Det er et generelt samfundsproblem. Derfor er det en bunden opgave for den nye regering at lave en plan for, hvordan vi sikrer de fagligheder, vores velfærdssamfund skal bruge i fremtiden, siger Danbjørg.
I Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) glæder forperson Cecilie Elmstrøm sig over stigningen i ansøgertallet, men retter også fokus mod en af de helt store udfordringer på uddannelsen, nemlig det faktum at hver femte dropper ud.
– Det er virkelig ærgerligt, for det betyder jo også, at de misser alle de muligheder, som sygeplejefaget giver, siger SLS-forpersonen, der repræsenterer knap 7000 sygeplejestuderende.
Hun mener, at der skal gøres mere for at sikre en bedre trivsel på uddannelsen:
– Det kræver blandt andet, at der bliver investeret i praktikken, og at de studerende sikres mere vejledning, så endnu flere studerende oplever trygge og lærerige praktikforløb i sundhedsvæsenet.
NATO placerer bataljonshovedkvarter i Haderslev
Haderslev skal huse en ny stor kaserne, der skal være NATO’s kommende hovedkvarter for det nordlige Europa.
Hovedkvarteret bliver en del af NATO’s styrkeopbygning i Europa. Placeringen i Danmark styrker NATO’s samlede evne til blandt andet at koordinere operationer i Norden.
Det nye NATO-hovedkvarter – der skal stå færdigt i 2029 – skal placeres midt på et område, der i dag bliver benyttet som fodboldbaner af den lokale fodboldklub. Men nu skal fodboldklubbens fire baner jævnes med jorden, så der bliver plads til NATO-hovedkvarteret.
– Vi har gennem længere tid været i dialog med kommunen om planerne. Det er baner vi ikke kan undvære, derfor er vi i gang med at finde en anden løsning i området omkring Haderslev Idrætscenter, siger Henrik Lorentzen, der er forretningsfører i Haderslev Fodboldklub, til tvSyd.
Lange straffe for brandstiftelse mod Global Aktion
Københavns Byret har idømt tre mænd over otte års fængsel og en fjerde fire et halvt år for brandattentatet mod Global Aktion natten til den 13. januar 2025. Samtidig blev de alle udvist af Danmark for altid.
– Brandattentatet har haft store konsekvenser for Global Aktions virke som solidaritetsorganisation. Vi mistede vores lokaler og indbo og attentatet påførte også os betydelige økonomiske omkostninger, siger Kampagne- og projektkoordinator hos Global Aktion, Morten Nielsen.
Selvom de fire mænd fik lange fængselsstraffe for brandattentatet besvarede retssagen ikke, hvem der bestilte attentatet. Og de dømte blev ikke tiltalt for terrorisme.
– Det undrer os, at de fire nu dømte ikke blev tiltalt for terrorisme. Der var efter vores opfattelse et klart politisk motiv bag brandattentatet. Under anklagemyndighedens fremlæggelse af sagen kom det frem, at de to unge mænd, som udførte selve brandstiftelsen, havde modtaget mobil-beskeder om at efterlade graffiti rettet mod Global Aktions solidaritetsarbejde med befolkningen i det af Marokko besatte Vestsahara, fortæller Morten Nielsen.
Byretten har kaldt det for en koordineret indsats og mener, at det “fremstår som bestillingsarbejde”.
Morten Nielsen er da heller ikke i tvivl om, at der var tale om politisk bestillingsarbejde:
– Selvom det desværre ikke lykkedes politiet at identificere de økonomiske bagmænd, ser vi de dømte bandemedlemmer som redskaber i et politisk motiveret terrorangreb. Uanset om de kendte til konflikten i Vestsahara eller ej, må de have været klar over, at motivet var politisk, og at en brand i en beboelsesejendom på Indre Nørrebro ville skabe frygt blandt både beboere og de mennesker, der er tilknyttet Global Aktion. Det ville også sætte menneskeliv i overhængende livsfare. Måske hænger anklagemyndighedens tilbageholdenhed med hensyn til en terroranklage sammen med den manglende politiske fordømmelse af attentatet, siger Morten Nielsen.
Han fortsætter:
– Politikere, der ofte taler for hårdere straffe og en udvidelse af terrorbegrebet – også til at omfatte civil og ikke-voldelig modstand, eksempelvis i relation til folkemordet i Palæstina – har været bemærkelsesværdigt tavse om dette angreb. I Global Aktion ser vi dog med tilfredshed på, at de fire dømte, på trods af at de ikke blev tiltalt for terrorisme, står til lange fængselsstraffe og udvisning af Danmark.
Udover de to der blev kendt skyldige i brandstiftelse blev en 33-årig tiltalt kendt skyldig i besiddelse af fem håndgranater og en 28-årig mand, der ikke var til stede ved branden, blev kendt skyldig i at have overdraget en håndgranat til den ene af de dømte for brandattentatet.
Det er første gang i nyere tid, at der er sket et attentat med våben mod en politisk forening. Sidste gang var tilbage i 1992 med bomben i Søllerødgade mod organisationen Internationale Socialister, som aldrig er blevet opklaret.
På fortovet foran Global Aktions lokaler var der blevet skrevet “Stop support terrorism” (Stop støtte til terrorisme, red.) og “Sahara belong to Morocco” (Sahara tilhører Marokko, red.)
Løkke åbner for folkeafstemning om retsforbeholdet
I et interview med Politiken åbner udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen op for en folkeafstemning om EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde Europol.
Ifølge Løkke er der “tanker i Europa om at forstærke det grænseoverskridende kriminalitetssamarbejde inden for det overstatslige område”.
Samtidig er det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at det skal undersøges om den danske aftale, der knytter Danmark til EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde, er tilstrækkelig.
– I stedet for så bare at starte med at sige, at det må vi så gøre, så godt vi kan inden for rammerne af de vilkår, vi har, så siger vi, at vi vil det. Og når vi vil det, kommer vi til at se på, om vi kan komme til at gøre det tilstrækkeligt med det nuværende rammeværk, siger ministeren til Politiken.
Og hvis det ikke er tilstrækkeligt – så åbner ministeren op for en folkeafstemning:
– Hvis du lader logikken drive det – og jeg er meget tilhænger af logik – så ligger der det i det, at regeringen her ikke udelukker, at der kunne være en situation, hvor man oven på sådan et arbejde måtte sige: “Det her, det er vi nødt til at gøre noget ved”. Og det “noget” kunne teoretisk være en folkeafstemning, forklarer Lars Løkke.
Den danske befolkning stemte nej til EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde i 2015.
Hver tredje ung må låne penge for at få råd til ferie
Mange unge har ikke råd til at tage på ferie.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Her svarer cirka hver tredje unge dansker mellem 18 og 30 år, der har betalt en ferie inden for de seneste tre år, at de enten har betalt den med et lån, på afbetaling eller via en forhøjet kassekredit.
Både Sparekassen Kronjylland og Gjensidige advarer mod tendensen, da det kan gå hen og blive unødigt dyrt.
Ifølge fagchef for selvbetjening i Sparekassen Kronjylland, Jan Mågård, gør stigende priser og et forventningspres fra medier og omgangskreds det svært at få råd til det hele.
– For nogle af de unge er det svært at få råd til en rejse, der matcher deres ønsker eller vennernes ferie, forklarer Jan Mågård.
NOAH: Firkløver-regeringen bør fastholde forbud mod atomkraft
Den nye regerings udmelding om at holde døren åben for atomkraft fra små atomkraftværker – såkaldte SMR’er – er “uforståelig”, mener miljøbevægelsen NOAH.
– Ifølge en analyse fra Ea Energianalyse og VTT i Finland, som Energistyrelsen har offentliggjort, er SMR’erne ikke konkurrencedygtige. Atomkraft bliver hele tiden dyrere og vedvarende energi billigere. Så hvorfor undergrave en blomstrende industri med over hundrede tusind ansatte? Atomkraftdebatten er en distraktion fra den grønne omstilling, som i forvejen går for langsomt, siger Henning Bo Madsen fra NOAH.
NOAH henviser til flere rapporter, der dokumenterer, at atomkraft er to til fire gange dyrere end markedsprisen på strøm.
I stedet for at modarbejde den grønne omstilling bør politikerne fokusere på det radioaktive affald. Konkret bør Danmark forske i håndtering af atomaffald og deponering af det radioaktive affald, fastslår NOAH.
I Norge vurderer man, at håndtering og deponering af affaldet, der ligesom i Danmark hovedsageligt stammer fra dekommissionering af forsøgsreaktorer, løber op i 57 milliarder norske kroner.
I Danmark foreligger der endnu ingen overslag over, hvad slutdeponeringen vil koste.
– Man kan spørge sig selv, hvorfor skatteyderne skal betale i omegnen af hundrede millioner kroner for forskning i ny atomkraft, når problemet med slutdeponeringen af det radioaktive affald ikke er løst, lyder det fra Niels Henrik Hooge fra NOAH.
Han uddyber:
– Et dansk slutdepot kan sagtens komme til at koste det samme som det norske, og hvis der lægges affald fra SMRer oveni, vil udgifterne eksplodere. Baseret på alle hidtidige erfaringer er det fremtidens skatteydere, som bliver efterladt med regningen. I stedet for at finansiere forskning i noget, der ud fra en samfundsmæssig målestok ikke giver nogen mening, burde pengene bruges til øget dansk deltagelse i europæiske og internationale forskningsprojekter, der skaffer større viden om atomaffaldshåndtering og slutdeponering af affaldet. Som det er nu, bruger staten kun en brøkdel af det, som det koster at forske i ny atomkraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
