Ikke dømt for chikane
På torsdag sætter Arbejderen EU’s militarisering og oprustning til debat på et online-debatmøde.
På mødet vil det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Niels Fuglsang og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU Lave Knud Broch samt Allan Vokstrup, aktiv i Fredsaktivisterne i Aalborg, komme med hver deres syn på udviklingen i EU.
– Jeg har sagt ja tak til at deltage i mødet, fordi Arbejderen er et af de få frie medier i Danmark, der ikke på en eller anden måde er fedtet ind i det militærindustrielle kompleks. Netop det har jeg fokus på og vil tale om, siger Allan Vokstrup til Arbejderen.
– Sørgeligt nok bruges den militære og civile fiasko i Afghanistan også af den danske regering som argument for yderligere oprustning og store militærindustrielle investeringer i EU i stedet for at tænke sikkerhed og fredsskabelse til gavn for klima og dialog.
Ud over at være aktiv i Fredsaktivisterne i Aalborg er Allan Vokstrup rådsmedlem i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) og bestyrelsesmedlem i Fredsministerium.
Sørgeligt nok bruges den militære og civile fiasko i Afghanistan også af den danske regering som argument for yderligere oprustning.
Allan Vokstrup, Fredsaktivisterne i Aalborg
Den anden deltager i debatten, Niels Fuglsang, er uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet. Han blev valgt til EU-parlamentet for Socialdemokratiet i 2019. Her er han blandt andet stedfortrædende medlem af Økonomiudvalget.
– Debatten har kørt på højtryk den seneste tid om, hvorvidt EU’s forsvarssamarbejde skal udvides. Især situationen i Afghanistan og forholdet til USA sætter EU’s udenrigspolitik på prøve, siger Niels Fuglsang til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Jeg mener, det er vigtigt at diskutere, men jeg mener også det er klart, at USA stadig er EU’s vigtigste allierede, og NATO er vores vigtigste forsvarsalliance. Samtidig har jeg tidligere opfordret til, at EU rykker endnu mere sammen på udenrigspolitiske principper eksempelvis når det kommer til fælles sanktioner og krav til overholdelse af menneskerettigheder. Derfor vil jeg gerne debattere de forskellige bud på, hvordan fremtidens samarbejde i EU kommer til at se ud.
Tredje deltager i debatten er Lave Knud Broch, som er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og er aktiv i Folkebevægelsen mod EU, hvor han i årevis har fulgt udviklingen i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Siden april har han været chef for Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne.
– Jeg deltager i online-mødet, fordi det er vigtigt, at vi får en folkelig debat om den militære udvikling i EU, herunder EU’s støtte til en våbenindustri, der eksporterer våben til regimer der vedvarende krænker menneskerettighederne, siger Lave Knud Broch til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Derudover tror jeg ikke, at der er mange som ved, at EU har et mål om at lave en færdigudbygget forsvarsunion senest i 2025. Dette vil formentlig føre til, at EU-tilhængere vil presse på for en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. I stedet for at afskaffe forsvarsforbeholdet ser jeg hellere, at Danmark bruger den frihed, vi har til at bakke mere op om FN’s vigtige fredsarbejde.
Har afsat milliarder til militær oprustning
Der er nok af emner at tage fat på for de tre oplægsholdere. I år har EU søsat en Europæisk Forsvarsfond med 60 milliarder kroner til militær oprustning i EU.
Pengene skal blandt andet gå til forskning og udvikling i alt fra kampvogne, krigsskibe, kampfly, kampsystemer på landjorden, i luften og i rummet og militære droner, pansrede køretøjer, kamphjelme med nattesyn og teknologier, der skal øge overvågningen af havene omkring EU for flygtninge.
EU har udvalgt 26 militære oprustningsprojekter, hvor den europæiske våbenindustri kan søge milliarder af kroner fra Forsvarsfonden.
De 26 projekter spænder lige fra 750 millioner kroner til udvikling af EU’s bevæbnede “Eurodrone” og avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage “præcisionsangreb”.
EU vil også udvikle de kontroversielle autonome våbensystemer – også kaldet dræberrobotter. Det vil sige våben, der bruger kunstig intelligens og er programmeret til at operere på egen hånd.
Både FN, Internationalt Røde Kors og en række forskere advarer mod de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.
Trods det danske forbehold overfor EU’s militære opbygning har regeringen meldt ud, at Danmark er en del af Forsvarsfonden og støtter op om EU’s militære oprustning.
Regeringen har besluttet foreløbig at skyde 1,9 milliarder kroner i EU’s militære oprustningsfond. Ifølge den danske regering er der nemlig ikke kun tale om forsvarspolitik, men om industripolitik.
Foreløbig er ni danske våbenfirmaer med i projekter, der får støtte af EU’s Forsvarsfond.
EU-præsident sætter kurs mod mere EU-militær
I sidste måned sendte præsidenten for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, et klart signal om, at der er brug for mere politisk vilje til at slippe EU’s militære slagkraft løs.
– Du kan have verdens mest avancerede styrker – men til hvad nytte, hvis du ikke er klar til at bruge dem? Det er ikke mangel på kapaciteter, der har holdt os tilbage. Det er mangel på politisk vilje. Hvis vi udvikler den politiske vilje, er der meget, EU kan gøre, understregede EU-præsidenten i sin State of the Union-tale.
Ursula von der Leyen mener, at EU har brug for en “forsvarsunion” og skal være i stand til at handle militært uden om FN og NATO med henvisning til EU’s egne kampgrupper på 1500 soldater, der kan sendes i krig med kort varsel.
En af dem, som reagerede på Ursula von der Leyens tale, var Niels Fuglsang, som deltager i Arbejderens debatmøde. Han meldte ud, at han er klar til at debattere den danske forsvarsundtagelse.
– Det er dog stadig meget ukonkret, hvad Kommissionen egentlig lægger op til, men hvis det kommer dertil, at samarbejdet sætter det danske forbehold i en ny situation, så må vi jo tage diskussionen der, sagde han til Politiken.
EU-tilhængere vil af med forsvarsforbehold
Også andre danske politikere vil gerne diskutere Danmarks forsvarsforbehold.
Både Martin Lidegaard (R), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) bruger tabet af Afghanistan og USA’s udenrigspolitiske kursændring som argumenter for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
– Jeg mener ikke, Danmark skal have et forsvarsforbehold. Men det er ikke det, der står øverst på dagsordenen, lød det blandt andet fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i et interview med Altinget i sidste måned.
Hun uddybede:
– Det er nødvendigt, at Europa står sammen, for russerne og kineserne er ved at udfylde tomrummet efter USA. Så vi bør i højere grad vende os mod Europa i forhold til det engagement, der skal ske i resten af verden.
Kort forinden var det den radikale leder Martin Lidegaard, som under overskriften Nu må det danske forsvarsforbehold væk gik til angreb på det danske forsvarsforbehold:
“Europa må selvfølgelig steppe op på det forsvarspolitiske område, og Danmark må selvfølgelig komme af med det tåbelige forsvarsforbehold, så vi kan deltage fuldt i genopbygningen af den nye europæiske sikkerhedspolitik, der nu bliver en realitet”, skrev Lidegaard blandt andet.
Deltag i debatten på torsdag – og del budskabet
På torsdag den 14. oktober kan du selv være med i debatten om den militære udvikling i EU.
Du kan dele annoncen for Arbejderens online-debatmøde på Facebook eller printe ud og dele ud i dit netværk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
