Dom fra Arbejdsretten
Hvis der var nogen tvivl om, hvorvidt Enhedslisten nu går ind for oprustning, så er den tvivl fuldstændig forduftet efter sidste weekends årsmøde.
Her vedtog partiet en ny forsvars- og sikkerhedspolitik, som understreger behovet for at “styrke det danske nationale forsvar”, altså at opruste militært.
I papiret, som årsmødet har vedtaget, lyder det, at “Det danske forsvar skal have kapacitet og evne til at beskytte befolkningen og vores infrastruktur, og håndhæve suverænitet i Danmark og Rigsfællesskabet i overensstemmelse med Grønlands Naalakkersuisuts og Færøernes Lagtings ønsker.”
Der gives dog intet konkret tal på, hvor meget der skal oprustes for. Men nogle medlemmer af Enhedslisten er bekymrede over den her nye retning. Blandt andre Lasse Bertelsen, medlem af bestyrelsen i Malernes Fagforening i København.
Han mener, at den nye politik er en afvigelse fra de grundlæggende principper, som Enhedslisten bygger på.
– Det virker for mig, som om man lader de generelle holdninger i Folketinget påvirke lidt for meget. Det bliver mega dyrt at opruste, og det vil gå ud over ting som velfærd. Derfor giver det for mig ikke mening, at Enhedslisten nu støtter den dagsorden, understreger han over for Arbejderen.
For mig at se kan men ikke have et venstrefløjsparti, der går ind for oprustning. Det er en selvmodsigelse, selvom man kalder det territorialforsvar.
Helge Bo Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Albertslund, Enhedslisten
En anden, som er kritisk over for den nye linje, er Helge Bo Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Albertslund. Han fortæller til Arbejderen, at han er bekymret for, om Enhedslisten i fremtiden vil kunne repræsentere dem, som er kritiske over for oprustningen.
– Jeg så en meningsmåling, som viste, at 35 procent af befolkningen mener, at vi ikke skal opruste. Hvem skal repræsentere dem, hvis ikke Enhedslisten? Det bekymrer mig, at den gruppe ikke vil have noget sted at gå hen, siger han.
Hænger ikke sammen
Selvom den nye sikkerhedspolitik taler for at opruste det danske militær, så står der også i papiret, at det ikke skal bruges til angrebskrige, men kun territorialt forsvar fra “autoritære kræfter i øst og vest”.
– Den formulering klinger lidt hult for mig. Både fordi at det er naivt at tro, at Danmark kan forsvare sig selv mod USA, som er verdens største militær, men også fordi, at vi allerede har givet amerikanerne en stor militærbase i Grønland, så allerede fra starten er man bagud i det her papir, siger Lasse Bertelsen og tilføjer:
– At papiret så også taler både for oprustning af Danmark samt global fælles nedrustning, så bliver det en elastik i metermål. Papiret forsøger at sige noget, som begge sider bliver glade for, og ender med ikke at sige noget reelt på mange punkter.
Også Helge Bo Jensen mener, at papiret har nogle væsentlige mangler i dens politiske mål. Han fortæller blandt andet, at ideen om, at oprustning kan ske, uden at det påvirker velfærden, virker urealistisk.
– Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse, og her er vi allerede begyndt at tale om, hvordan oprustningen vil påvirke vores evne til at yde velfærd. Så selvom det ikke er Enhedslistens linje, at velfærden skal skæres for at opruste, så er det, med de pengebeløb vi taler om, svært at forestille sig, at det skulle være muligt, understreger han.
Lader et højreorgan bestemme
For Lasse Bertelsen er den nye politik også et udtryk for en større tendens i toppen af Enhedslisten. Han mener selv, at partiet er blevet for optaget af, hvad der ser godt ud i en Christiansborg-sammenhæng, og for lidt af, hvad der rør sig i den bredere befolkning.
– Når man lader et højreorgan som BT presse partiet til at ændre politik, så er der noget galt, synes jeg. Man glemmer fuldstændig dem i samfundet, som er kritiske over for oprustningen for i stedet at være alt for optagede af at virke stuerene i Folketinget, siger han.
Selvom papiret blev stemt igennem på årsmødet, så er der for Helge Bo Jensen at se stadig et håb for fremtiden. Han påpeger, at over 100 delegerede til årsmødet stemte imod den nye politik, og at diskussionen kommer til at fortsætte fremadrettet.
– For mig at se kan men ikke have et venstrefløjsparti, der går ind for oprustning. Det er en selvmodsigelse, selvom man kalder det territorialforsvar, siger han og tilføjer:
– I principprogrammet går vi jo også stadig klart ind for nedrustning, så diskussionen kommer helt sikkert til at fortsætte ud i fremtiden.
Læs også
Indland
Stadig bevægelsernes parti?
Krav til Palæstina-bevægelses modtagelse af Græsrodspris møder kritik fra baglandet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
