Hvis EU afskaffer vetoretten og begynder at træffe udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, vil det være et skridt mod mere EU-integration – og væk fra dansk selvbestemmelse over sin egen udenrigspolitik.
Sådan lyder advarslen fra professor og EU-ekspert Dorte Sindbjerg Martinsen, efter at stærke kræfter i EU åbent taler om at indføre kvalificeret flertalsbeslutninger.
– Der er ingen tvivl om, at flere flertalsafgørelser vil være et skridt mod mere EU-integration. Når man overgår fra enstemmighed til kvalificeret flertal, så har det en betydning for vores nationale selvbestemmelse og i sidste ende vores suverænitet, siger Dorte Sindbjerg Martinsen til Arbejderen.
Hun er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i EU-integration og EU’s indvirkning på national politik.
– Det betyder, at beslutninger kan træffes, selv om vi er imod. Danmark vil ikke længere kunne nedlægge veto, hvis der bliver indført kvalificeret flertal på udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger i EU. Det kan også være udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, der går imod, hvad vi opfatter som vores vitale nationale interesser, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.
Hun uddyber:
– Derfor har medlemslandene hidtil været kritiske over for at træffe flertalsbeslutninger på områder som udenrigs- og sikkerhedspolitik og skattepolitik. Fordi områder som udenrigs- og sikkerhedspolitik og skattepolitik traditionelt er blevet set som kerneområder for vores nationale selvbestemmelse.
Det er hendes kollega enig i. Lektor på Institut for statskundskab på Københavns Universitet Henrik Larsen advarer:
– I dag har landene i EU vetoret og kan derfor i langt højere grad føre deres egen udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvis der bliver indført flertalsafgørelser, vil medlemslandene skulle rette ind efter den fælles holdning, som et flertal af EU-lande vedtager, påpeger han over for Arbejderen.
Kvalificeret flertal betyder, at et flertal blandt regeringerne i 55 procent af EU’s 27 lande, der repræsenterer mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning, kan vedtage forslag. Det bliver altså langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal.
Stærke kræfter i EU vil afskaffe vetoretten
EU-kommissionen og store lande som Tyskland og Frankrig har længe presset på for at få afskaffet vetoretten, så EU fremover kan træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
Når man overgår fra enstemmighed til kvalificeret flertal, så har det en betydning for vores nationale selvbestemmelse og i sidste ende vores suverænitet.
Dorte Sindbjerg Martinsen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Henrik Larsen mener, at de store lande gerne vil have “alle ombord i én fælles udenrigspolitik”.
– Debatten om flere flertalsafgørelser kommer, fordi EU har haft forskellige holdninger til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Især store lande som Tyskland og Frankrig ser et behov for, at EU kan træffe flere fælles EU-beslutninger. Det er et forsøg på at få alle lande med ombord i én fælles EU-udenrigspolitik.
Men han understreger samtidig, at udenrigspolitik kan være en kompliceret størrelse. Der kan være mange skjulte og underliggende dagsordener. Landene kan have mange modsatrettede holdninger og interesser, der bunder i økonomi, handelspolitiske eller geostrategiske interesser og så videre.
– Derfor har spørgsmålet om flertalsafgørelser på udenrigspolitikken været et spændingsfelt, konstaterer Henrik Larsen.
Flere lande – flere flertalsafgørelser
I dag skal de 27 lande i EU være enige, før EU kan træffe fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.
Det betyder, at Danmark kan nedlægge veto og dermed sikre, at de andre EU-lande ikke vedtager udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, som vi er grundlæggende uenige i.
Men inden for en overskuelig fremtid kan EU komme til at bestå af 35 lande. EU ønsker nemlig at optage Ukraine, Moldova, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo.
Det betyder, at endnu flere lande skal være enige, før EU kan træffe en udenrigs- og sikkerhedspolitisk beslutning.
Det har fået EU’s institutioner (Rådet, Kommissionen og EU-parlamentet) og store EU-lande som Tyskland og Frankrig til at kræve vetoretten afskaffet til fordel for overnationale flertalsafgørelser, der gør det muligt at stemme enkeltlande ned og vedtage fælles EU-beslutninger som eksempelvis sanktioner.
EU har tidligere brugt udvidelser som argument for at drive Unionen fremad og give sig selv mere magt og indføre flere overstatslige flertalsbeslutninger på bekostning af medlemsstaterne.
Når EU bliver udvidet i bredden og optager flere lande, skal EU også udvides i dybden med flere flertalsafgørelser, så EU er i stand til effektivt at træffe beslutninger, når endnu flere lande kommer med i EU, lyder logikken.
– Presset for flere flertalsafgørelser kommer også, fordi EU står over for at blive udvidet med en række nye lande. EU har også tidligere benyttet sig af udvidelser med flere lande til også at udvide sig i dybden – det vil sige udvide sin politiske magt med flere flertalsafgørelser, forklarer Henrik Larsen.
Store forskelle i EU
EU’s forsøg på at finde en fælles linje i Israels krig mod Gaza viser, at udenrigspolitik er en kompleks størrelse med mange forskellige holdninger – også internt i EU.
I sidste måned vedtog et stort flertal af lande i FN’s Generalforsamling at opfordre til en våbenhvile mellem Israel og Hamas. 121 lande stemte for resolutionen. 14 stemte imod (heriblandt Israel og USA), og 44 lande undlod at stemme.
Blandt dem, der undlod at stemme, var Danmark og en række andre EU-lande. Mens EU-lande som Frankrig, Spanien, Belgien, Luxembourg, Slovenien og Malta stemte for FN-resolutionen om våbenhvile.
Læs også
Indland
Opgør med selvbestemmelse
Danskere i EU-parlamentet klar til overnational EU-udenrigspolitik
Hvis EU i dag havde haft en overnational udenrigs- og sikkerhedspolitik og truffet en fælles beslutning om, at en våbenhvile vil forhindre, at Israel kan føre sin “selvforsvars-krig” i Gaza, ville disse lande, der jo er i mindretal i EU, ikke have kunnet stemme for FN-resolutionen eller opfordre til en humanitær våbenhvile.
Afstemningen i FN er langt fra det eneste eksempel på, at udenrigs- og sikkerhedspolitik er kompliceret, og at der er mange forskellige og modsatrettede holdninger i EU:
I slutningen af oktober skulle EU forsøge at nå til enighed om opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres om en humanitær våbenhvile i Gaza.
Men flertallet af EU-lande ønskede ikke at støtte en appel om våbenhvile, fordi de mener, at det vil afskære Israel fra et berettiget selvforsvar – også over for nye angreb fra Hamas. I stedet nøjedes EU med at opfordre til såkaldte humanitære pauser nogle få timer hver dag, hvor der kan bringes nødhjælp ind i Gaza.
Slut med selvstændig udenrigspolitik
Hvis udenrigspolitiske beslutninger i EU i fremtiden bliver vedtaget med kvalificeret flertal, vil det være umuligt for medlemslande, der eksempelvis ønsker våbenhvile og fredsforhandlinger i en konflikt, at arbejde for dette, hvis et kvalificeret flertal i EU beslutter, at EU’s linje skal være sanktioner, våbenstøtte og politisk og økonomisk støtte til at fortsætte en konflikt.
EU’s Lissabontraktat slår nemlig fast, at: “Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område”.
Herudover slår traktaten fast, at EU’s medlemslande “… afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet”.
De enkelte medlemslande må altså ikke gå imod EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Landene skal endda “aktivt og uforbeholdent” bakke op om EU’s beslutninger.
Det gælder også i dag. Men vetoretten sikrer, at EU ikke træffer udenrigspolitiske beslutninger, som landene er fundamentalt uenige i. Hvis EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger fremover bliver taget med kvalificeret flertal, kan Danmark og andre lande komme i mindretal og blive stemt ned.
Læs også
Indland
Dansk selvbestemmelse på retur?
Overstatslig EU-udenrigspolitik kan indføres med et pennestrøg
Selv hvis der er tale om en kompliceret og kontroversiel udenrigspolitisk beslutning om eksempelvis at indføre sanktioner eller sende våben, skal Danmark støtte beslutningen – også selv om den er udtryk for, at store lande som Tyskland og Frankrig gennemtrumfer deres egne interesser.
– Hvis Danmark kommer i mindretal, og et flertal i EU træffer en beslutning, vil Danmark skulle rette ind. Hvis der træffes beslutninger i EU vil de selvsagt være gældende. På den måde vil det svare til den måde, EU i dag fungerer på en række andre områder, hvor der træffes beslutninger med kvalificeret flertal, forklarer Folketingets EU-konsulent Mathias Grønbek Lydholm til Arbejderen.
Regeringen med i flertalslobbygruppe
Den danske regering – med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen – er klar til at overlade komplicerede beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik til et flertal i EU.
Regeringen har meldt sig ind i den såkaldte vennegruppe for kvalificerede flertalsafgørelser, som Tyskland og Frankrig har oprettet for at få flere overnationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger i EU.
– Formålet med gruppen er at forbedre den måde, vi træffer beslutninger på i udenrigspolitikken. Derfor vil gruppen blandt andet arbejde for, at der tages flere beslutninger ved kvalificeret flertal inden for afgrænsede områder, forklarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da han i april orienterede Folketingets Europaudvalg om, at han havde meldt Danmark ind i “vennegruppen” som observatør.
Med i gruppen er: Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Luxembourg, Finland og Slovenien. Herudover deltager Danmark, Sverige, Slovakiet og Rumænien som observatører.
Udenrigspolitisk strategi: Mere EU
Samtidig ønsker regeringen i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, at EU spiller en langt mere aktiv rolle i verden: Flere lande skal optages i EU, og Unionen skal træffe langt flere udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
– Europa taber terræn på den globale scene. Det gælder økonomisk, befolkningsmæssigt, værdimæssigt og teknologisk, advarede udenrigsministeren, da han fremlagde sin strategi på Københavns Universitet.
– Der er ingen tvivl om, at det EU, vi kender i dag, bliver udvidet. Vi må forberede os. Derfor vil regeringen aktivt deltage i diskussionen om, hvordan EU’s politikker og spilleregler bliver tilpasset, så EU bliver klart til udvidelsen. Det er en uomgængelig diskussion, mener udenrigsministeren.
Strategien slår fast, at: “Tiden kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. Og på et EU, der ranker ryggen og fylder mere på den udenrigspolitiske scene”.
Hvad præcist regeringen mener, ventes at blive konkretiseret i den europapolitiske aftale, som regeringen præsenterer inden længe.
EU-forsker Henrik Larsen hæfter sig ved, at regeringens Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi slår fast, at “EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed”.
– I sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lægger den danske regering meget vægt på EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør, konstaterer Henrik Larsen.
Regeringen indkaldte i sidste måned Folketingets partier til forhandlingerne om den europapolitiske aftale. Efter første møde blev de EU-kritiske partier Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti smidt ud af forhandlingerne. Så nu forhandler de øvrige partier videre bag lukkede døre om Danmarks fremtid i EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
