“Sjovt” som de begge har travlt med at bruge ordet demokrati i denne sammenhæng. Og hvor er Neposøn dog ubegavet at høre på, han accepterer simpelthen ikke præmissen om, at EU poltik kan skabe konflikter? Dumt, dumt, uvidende og dumt.
Log ind for at svareSkal et flertal af EU’s udenrigsministre kunne træffe vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger om eksempelvis boykot, sanktioner og andre tiltag med kvalificeret flertal uden om Danmark?
Ja, mener to danske medlemmer af EU-parlamentet fra Moderaterne og SF, som Arbejderen har talt med.
Moderaterne: EU skal være mere handlekraftig
Et af de danske medlemmer af EU-parlamentet, der gerne ser, at EU får magt til at kunne træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, er Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne.
– Flertalsafgørelser i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik er et af de redskaber, vi skal tage i brug for at gøre EU mere handlekraftig, siger han.
Kvalificeret flertal betyder, at regeringerne i 55 procent af EU’s 27 lande skal være for et forslag. Herudover skal dette flertal af lande repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning.
Det er altså langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal, fordi de har de største befolkninger.
Den særlige måde at stemme på – hvor der altså både skal være flertal blandt regeringerne og blandt befolkningerne – betyder, at Danmarks stemme blot vægter 1,3 procent, fordi vi har en lille befolkning.
Danmark får altså 1,3 procent indflydelse på EU’s og vores egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens de øvrige EU-lande får 98,7 procent indflydelse på den udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU skal føre – og dermed også i Danmark.
Læs også
Indland
Overnational EU-udenrigspolitik på vej
Eksperter: Flere flertalsafgørelser i EU betyder mindre national selvbestemmelse
Hvis vetoretten bliver afskaffet til fordel for beslutninger med kvalificeret flertal, kan Danmark blive stemt ned. Men Bergur Løkke Rasmussen mener, at det er den pris, vi må være klar til at betale for at gøre EU mere handlekraftig og træffe fælles, bindende udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.
– Ved at indføre flertalsafgørelser i udenrigs- og sikkerhedspolitikken kan EU handle mere. EU har været tilbageholdende med at bruge vores position til at være en aktiv aktør i verden. Ved at træffe beslutninger med kvalificeret flertal vil EU kunne handle mere og være en stemme i den internationale debat.
Hvad er det konkret for nogle lande eller konflikter, som EU skal gribe ind i?
– Det er eksempelvis i forhold til Rusland. I dag kan det være svært at få alle 27 EU-lande med på at indføre sanktioner uden at spille med musklerne for at få eksempelvis Polen og Ungarn med. Det kan også være i forhold til Kina og Den Afrikanske Union, at EU vil vedtage potentielle sanktioner eller missioner.
Vi er nødt til at hæve os op over vores nationale interesser og se på, hvad der er i vores samlede interesse som Europæisk Union.
Bergur Løkke Rasmussen, medlem af EU-parlamentet for Moderaterne
Hvad tænker du om, at Danmark kan blive stemte ned af især store lande som Tyskland og Frankrig, der har deres egne udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, der kan være i modstrid med Danmarks interesser?
– Det er rigtigt. Sådan er det i et demokrati. Det er en del af vilkårene for at overgå til kvalificeret flertal, at vi som land ikke længere har vetoret. Det er netop den vetoret, vi gerne vil gøre op med. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor Danmark kommer i mindretal. Vi er nødt til at hæve os op og se på, hvad der er i vores samlede interesse som Europæisk Union.
EU er ofte allerede en del af konflikter – enten fordi man har terrorstemplet den ene part, eller fordi man har været med til at skabe grobund for konflikten, fordi EU via via sine handels- og fiskeriaftaler skaber fattigdom. Kan det ikke være svært for EU at løse konflikter, som man selv er en del af?
– Jeg køber ikke præmissen om, at EU har været med til at skabe fattigdom i andre lande. Så det vil jeg ikke svare på. EU har nogle interesser, som man selvfølgelig forsøger at udleve i resten af verden.
I flere konflikter har EU terrorstemplet den ene part. Det gælder eksempelvis oprørsbevægelserne PFLP i Palæstina, De Tamiliske Tigre i Sri Lanka og Hezbollah i Libanon.
– EU skal selvfølgelig kunne tage stilling og støtte den ene part i en konflikt, fordi man mener, at der her ligger den rigtige side af historien. EU skal samlet kunne fordømme og sanktionere i verden.
Slut med selvstændig udenrigspolitik
Hvis EU får ret til at træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, vil det være umuligt for medlemslande, der eksempelvis ønsker våbenhvile og fredsforhandlinger i en konflikt, at arbejde for dette.
Hvis et kvalificeret flertal i EU beslutter, at EU’s linje i en konflikt skal være sanktioner, våbenstøtte og politisk og økonomisk støtte til at fortsætte en konflikt, så skal alle EU-lande arbejde for dette. EU’s Lissabontraktat slår nemlig fast, at:
“Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område”.
Herudover slår forfatningen fast, at EU’s medlemslande:
“… afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet”.
De enkelte medlemslande må altså ikke gå imod EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Landene skal endda “aktivt og uforbeholdent” bakke op om EU’s beslutninger.
Sådan er det også nu. Men i dag sikrer vetoretten, at EU ikke træffer udenrigspolitiske beslutninger, som landene er fundamentalt uenige i. Hvis EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger fremover bliver taget med kvalificeret flertal, kan Danmark og andre lande komme i mindretal og blive stemt ned. Og når først en beslutning i EU er taget, så skal Danmark bakke op om den.
Læs også
Indland
Dansk selvbestemmelse på retur?
Overstatslig EU-udenrigspolitik kan indføres med et pennestrøg
Det er Moderaternes unge repræsentant i EU-parlamentet helt med på:
– Det vil være en del af en fælles EU udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder det fra Bergur Løkke Rasmussen.
Han frygter ikke, at Danmark vil blive stemt ned og være bundet af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, selv om vi er imod.
– EU bygger på et fælles værdigrundlag. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, at et kvalificeret flertal af lande vil kunne trumfe en ekstrem udenrigspolitik igennem.
SF: Enighed er træls…
Også SF’s medlem af EU-parlamentet, Margrete Auken, støtter forslaget om at afskaffe vetoretten og give EU ret til at træffe udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
– Vetoretten giver ingen mening. Det er rigtig træls, at i dag skal alle EU-lande være enige, før EU kan træffe udenrigspolitiske beslutninger. Det er alt for let for et eller flere lande at blokere for, at EU kan handle på verdensscenen. Det er skrækkeligt, siger Margrete Auken til Arbejderen.
Hun uddyber:
– EU skal være en stærkere aktør i verden. Vi skal give EU flere muskler. Det kan vi gøre ved at afskaffe vetoretten og gøre det lettere for EU at træffe udenrigspolitiske beslutninger.
EU skal være en stærkere aktør i verden. Vi skal give EU flere muskler. Det kan vi gøre ved at afskaffe vetoretten og gøre det lettere for EU at træffe udenrigspolitiske beslutninger.
Margrete Auken, medlem af EU-parlamentet for SF
Hun understreger, at EU hurtigt kan begynde at træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, hvis den politiske vilje er til stede.
– EU’s såkaldte passerellebestemmelse i traktaten åbner op for, at EU kan gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser, uden at man behøver at ændre traktaten.
Foto: Dominique Hommel/European Union
Hvis EU begynder at træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger ved hjælp af flertalsafgørelser, kan Danmark blive stemt ned. Det betyder, at EU eksempelvis – uden om Danmark – kan indføre boykot og handelssanktioner – i en situation, hvor Danmark vil give diplomatiet en chance?
– Ja, det kan ske. Det er det ærgerlige ved demokrati. Men EU skal kunne træffe beslutninger, uden at de bliver spærret af et lille land, mener Margrete Auken.
Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose, ønsker ikke at stille op til et interview om hendes holdning til overstatslige EU-beslutninger omkring den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det konservative medlem af EU-parlamentet, Pernille Weiss, er ikke vendt tilbage på Arbejderens forespørgsel om et interview.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
