Landet rundt
Dansk våbenindustri er begejstrede over regeringens planer om at bygge nye krigsskibe for 40 milliarder kroner – og opføre danske skibsværfter og uddanne dansk arbejdskraft, der skal gøre krigsskibe til et nyt eksporteventyr.
Vi har været med til at give input til strategien og været direkte inddraget i udarbejdelsen.
Joachim Finkielman, direktør DI Forsvar og sikkerhed
– Vi er begejstrede for udmeldingen om at skabe en dansk produktion af fregatter til Forsvaret. Vi har flere danske virksomheder, der har specialiseret sig i at designe skibsværfter, hvor man putter stål ind i den ene ende og så kommer der skibe ud i den anden ende. Det er godt nyt, hvis man er forsvarsproducent. Det har kæmpe betydning for dansk forsvarsindustri, at regeringen har valgt en så strategisk tilgang og lægger op til at bygge skibene i Danmark, siger direktør i våbenindustriens lobbyorganisation, DI Forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman.
Han fortsætter:
– Det er godt nyt for forsvarsindustrien, at regeringen vil investere 40 milliarder kroner i nye skibe. Forsvarsindustrien skal stå for at “militarisere” skibene. Dansk forsvarsindustri kan en masse indenfor eksempelvis sensorer, beskyttelsessystemer, kommandokontrol, kommunikation og radarer. Jeg håber på, at alle 40 milliarder kroner ender i lommerne på danske virksomheder. Men vi kan ikke producere ildsystemer til skibene, så det må vi købe i udlandet.
Det var forsvarsminister Morten Bødskov, der i sidste måned bebudede, at den danske flåde skal oprustes med nye krigsskibe for 40 milliarder kroner, og at de nye krigsskibe skal bygges af dansk industri.
Milliardordren på danske krigskibe er et led i regereringens strategi for at opbygge en våbenindustri i Danmark.
Læs også
Indland
Regeringen vil booste våbenindustri
Ny strategi skal omsætte verdens krige og konflikter til arbejdspladser i Danmark
Den danske våbenlobby har længe presset på for at opbygge en selvstændig dansk våbenproduktion, hvor danske virksomheder ikke kun er underleverandører til store internationale våbenfirmaer – men også bygger store projekter som eksempelvis krigsskibe.
– Industrien har de sidste år talt varmt for at opbygge en større og stærkere dansk forsvarsindustri indenfor udvalgte strategiske områder. Den tanke har vi promoveret, så meget vi overhovedet kan. Resultatet er blandt andet, at regeringen i sin forsvarsindustrielle strategi direkte skriver, at Danmark bør opretholde nationale kritiske maritime kompetencer. Vi har været med til at give input til strategien og været direkte inddraget i udarbejdelsen af strategien, forklarer våbenindustriens lobbydirektør, Joachim Finkielman.
– Hvis først vi har produktionskapaciteten, kan vi også begynde at eksportere krigsskibe. Vi har bestemt en ambition om, at når vi ikke bygger skibe til Danmark, så kan vi bygge skibe til andre lande. Og vi aner ikke, hvordan det udvikler sig de næste 20-25 år. Det kan være, der bliver behov for flere skibe.
Pensionsselskaber vil investere i krigsskibe
Byggeriet af nye danske krigsskibe – og oprettelsen af danske skibsværfter, der er i stand til at bygge store fregatter til både Danmark og udlandet – kræver investeringer i milliardklassen.
Derfor har regeringen nedsat et såkaldt partnerskab, der – ud over den danske våbenindustri – også omfatter de danske pensionsselskabers brancheorganisation F&P, der organiserer danske pensionsselskaber der forvalter 4000 milliarder kroner af danskernes pensionsformue.
Pensionsselskabernes brancheorganisation er åbne overfor at investere danskernes pensionspenge i krigsindustrien – men indrømmer samtidig, at det vil være en kontroversiel beslutning, som hvert enkelt pensionsselskab må gøre op med sig selv.
– Det er da et dilemma. For krigsskibene kan jo ikke kun bruges til forsvar af Danmark. De kan også indsættes i offensive operationer udenfor Danmarks grænser. Og de kan falde i de forkerte hænder, siger underdirektør i Forsikring & Pension Tom Vile Jensen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– I yderste konsekvens kan skibene affyre missiler, der slår ihjel. Derfor er investeringer i våben og andet militært materiel en væsentlig beslutning, som pensionsselskaberne må debattere med deres medlemmer. Vores opgave som brancheorganisation er blot at sikre de bedste rammevilkår for de pensionsselskaber, der ønsker at investere i de nye krigsskibe.
Direktøren henviser til, at der er flertal i Folketinget for at opruste dansk militær.
– Et flertal i Folketinget har – blandt andet på baggrund af krigen i Ukraine – besluttet at opgradere flåden, flyvevåben og hæren. Det betyder, at Danmark de kommende år står overfor historisk store investeringer i Forsvaret. Den danske regering har købt nye kampfly hos Lockheed Martin – hvorfor må danske pensionsselskaber så ikke også investere i dette selskab? Der foregår jo også allerede en debat af, om pensionsselskaber skal investere i olieindustrien. Mange pensionsselskaber har investeret summer i olieindustrien og har i mange år sikret et rigtigt godt afkast til gavn for danske pensionsopsparere, uddyber underdirektøren for de danske pensionsselskaber.
Han fortsætter:
– De danske pensionsselskaber har tidligere været med til at finansiere vigtige samfundsopgaver indenfor eksempelvis grøn omstilling. Så hvorfor ikke også være med til at bidrage til at finansiere vigtige opgaver når det gælder Danmarks sikkerhed? Hvis ikke regeringen finder ekstern finansiering, får vi ikke nye store skibsværfter, der kan bygge fregatter og skabe eksport og arbejdspladser i Danmark. Det kræver investeringer fra pensionsselskaber, der er villige og har modet. Det vil da være mærkeligt, hvis danske pensionsselskaber ikke må investere i nye skibsværfter, der kan bygge skibe til det danske Forsvar, bestilt af den danske regering.
Han forudser dog, at det ikke er alle pensionsselskaber, der vil være lige begejstrede for at investere i krigsskibene.
– Der vil givetvis være pensionsselskaber, der vil mene, at det er for galt at investere i noget, der kan slå ihjel. Omvendt vil der være pensionsselskaber, der mener, at Danmark skal være i stand til at forsvare os imod, hvis Rusland afpresser vores ytringsfrihed og demokrati. Den debat ønsker vi som brancheorganisation ikke at blande os i. Hvert enkelt forsikringsselskab må gøre op med sig selv, om de vil investere i eksempelvis grøn omstilling eller i forsvarsindustrien. Og ja, det er en prioritering. Men vi kan ikke kun investere i grøn klimaomstilling. Vi er nødt til at sprede vores investeringer. Og en vigtig del af at bygge nye fregatter er at gøre flåden mere grøn.
Sylter redningsfartøjer
Mens forsvarsministeren har fundet milliarder til nye krigsskibe, så har redningsfolk, der sætter livet på spil for at redde liv på havet, i foreløbig 12 år ventet på at få nye redningsfartøjer.
De såkaldte kystredningsmotorbåde – også kaldet havets ambulancer – er slidt ned, og hvis de ikke snart bliver udskiftet, risikerer det at koste liv på havet, advarer Foreningen af Danske Redningsmænd.
Siden 2010 har redningsfolkene advaret om, at de nedslidte redningsbåde skal udskiftes.
– Det virker som om, redningsbådene bliver syltet. Krigen i Ukraine har betydet et øget fokus på militære skibe, og så bliver vi skubbet i baggrunden. Det er jeg ked af. For det ændrer ikke på, at søfolk har brug for hjælp. Og hvis redningstjenesten skal kunne rekruttere frivillige, der skal sætte livet på spil, så skal grejet være i orden, så vores folk kan føle sig trygge og gøre en forskel, siger formand for Foreningen af Danske Redningsmænd Jens Slot til Arbejderen.
Den danske kystredningstjeneste har 21 redningsstationer fordelt ud over landet, og omkring 230 redningsmænd er i dag tilknyttet de 21 redningsstationer. Redningsmændene er organiseret i Foreningen af Danske Redningsmænd.
Redningstjenesten har en båd fra 1979 og tre både fra 1989. De gamle bliver ramte af tekniske fejl og nedbrud på alarmsystemer, motorer, elektriske systemer, aksler og skruer.
– Det betyder, at vi sender vores frivillige redningsmænd på havet i både, der ikke er tidssvarende og ofte bliver ramt af nedbrud og tekniske fejl, når de er i aktion. Det er alvorligt. Især fordi vores motto er: Vi sejler ud, når andre sejler ind. Men det kræver, at vi har noget grej, vi kan stole på, understreger Jens Slot.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
