Udtalelse
Dansk forskning og innovation på klimaområdet klarer sig godt i en sammenligning med andre lande – men det er især, fordi vindmølleteknologier trækker gennemsnittet op.
Inden for andre og nyere klimateknologier har Danmark potentialer til nye produkter, men der er ikke tydelige tegn på, at vi er på vej til at sætte nye store aftryk.
Det konkluderer Klimarådet i et nyt diskussionsoplæg til regeringens strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation, som Rådet offentliggjorde den 18. september.
Klimarådet er nedsat af regeringen og har som formål at komme med anbefalinger til regeringens politik i forhold til at opfylde klimaloven.
Behov for større indsats inden for forskning
“Danmarks udvikling og udbredelse af vindmøller har bidraget til at begrænse klimaforandringerne, og mange håber, at vi kan gentage succesen med nye teknologier, for eksempel inden for power-to-X”, skriver Klimarådet.
Power-to-X er elkonvertering, energilagring og rekonvertering af overskudsenergi fra vedvarende energikilder. Power-to-X-teknologier gør det muligt at afkoble strøm fra elsektoren til brug i andre sektorer.
Vi kommer ikke i mål uden adfærdsændringer, og vi kommer ikke i mål uden nye teknologier.
Peter Møllgaard, forperson, Klimarådet
“Men hvis Danmark ønsker at opnå nye førerpositioner, kan det kræve en endnu større indsats, end man ser i dag”, konkluderer Klimarådet i sit oplæg og henviser til, at andre lande også satser målrettet på klimarelateret forskning og innovation.
Klimarådet undersøger i oplægget tre forskellige indikatorer for, hvor godt Danmark har gjort det inden for udvikling og udbredelse af klimateknologi.
De tre indikatorer er:
– Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration af resultaterne i praksis.
– Klimarelaterede patenter.
– Klimarelateret eksport.
Klimarådet påpeger, at de tre indikatorer ikke er fyldestgørende for en analyse, men målt på de tre indikatorer ligger Danmark i den bedre halvdel sammenlignet med andre rige lande.
Det skyldes især vindmølleteknologi, hvor vi historisk har investeret stort i forskning, udvikling og demonstration samt understøttet efterspørgslen i Danmark.
Faktisk var mere end halvdelen af de cirka 4000 danske klimarelaterede patenter, der blev ansøgt om i både EU og USA fra 2005 til 2021, relateret til vindmølleteknologi:
– Danmarks stærke grønne position er i høj grad drevet af vindmølleteknologi. Det viser, at vi har været rigtig dygtige til at opbygge en flot position, som har givet et globalt klimabidrag, udtaler Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet.
Han fortsætter:
– Klimarådets resultater tyder dog også på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente at sætte et tilsvarende positivt aftryk med andre klimateknologier.
Usikkert om Danmark kan skabe ny førerposition
Det rejser ifølge Klimarådet spørgsmålet, om regeringen bør satse mere på at udvikle nye førerpositioner?
Klimarådet konkluderer hverken for eller imod i sit diskussionsoplæg. Rådet finder det usikkert, om de danske satsninger kan skabe den kritiske masse af forskningsressourcer og erhvervskompetencer, der kræves, hvis indsatserne skal gøre en stor forskel på udvalgte områder.
Klimarådet stiller i oplægget også en række andre spørgsmål til udformningen af regeringens strategiske indsats.
Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan indsatserne får størst mulig klimaeffekt, og hvor mange forskellige forskningsmissioner det er hensigtsmæssigt at have.
Muligvis gode forudsætninger inden for power-to-X
Klimarådet har undersøgt ti områder med betydning for Danmarks langsigtede omstilling. Områderne er identificeret ud fra Klimarådets analyse “Danmarks klimamål i 2050”.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Blandt de ti områder kan power-to-X muligvis have de bedste forudsætninger for at blive en ny dansk førerposition. Power-to-X fremstiller for eksempel grønne brændsler som brint ved hjælp af overskudsstrøm fra vindmøller.
Den danske stat har i mange år investeret markant i forskning, udvikling og demonstration i power-to-X, og danske aktører på området udtager forholdsvist mange patenter.
Men der er også mange andre lande, som satser og investerer i teknologien, og konkurrencen gør det svært at opnå en global førerposition. Danmark har desuden et relativt lille brintforbrug, og det kan gøre det sværere at skabe synergier mellem udvikling og udbredelse af teknologien.
– Der er ingen garantier, men hvis vi ønsker at være førende inden for nye områder og ikke blot inden for vindmølleteknologi, bør regeringen overveje, om der skal satses mere. Regeringen kan blandt andet overveje, om der er behov for flere midler eller tydeligere prioritering af eksisterende ressourcer, siger Peter Møllgaard.
Mål for den internationale transport
Klimarådet henviser blandt andet til, at det vil være godt, hvis regeringen også opstiller mål for reduktion af udledninger fra den internationale transport, hvilket regeringen ikke gør i dag.
Det forventes, at brint vil blive en vigtig faktor til at erstatte de fossile brændstoffer i den internationale transportsektor.
Dansk økonomi har selv en stor andel af udledningerne i den internationale transport gennem store globale selskaber som A. P. Møller-Mærsk og DSV.
Ifølge Danmarks Statistik er udledninger fra de store danske firmaer inden for international transport så store, at Dansk økonomi udleder mere CO2 i dag end i 1990, året FN bruger som målreference i Parisaftalen.
På trods af dens store klimaaftryk har Parisaftalen ikke lavet mål for reduktioner af udledningerne fra den internationale transport.
Omstilling på flere ben
Peter Møllgaard understreger, at forskning og innovation er vigtigt, for at Danmark kan nå sit klimamål i 2050, og for at verden som helhed kan leve op til Parisaftalen.
Klimarådet pegede i analysen Danmarks klimamål i 2050 på, at der er flere veje til at opfylde regeringens langsigtede klimamål om klimaneutralitet i 2045 og et samlet optag af drivhusgasser i 2050.
Den bedste vej vil ifølge Klimarådet formentlig være en kombination af ændringer af forbrugs- og produktionsmønstre og udvikling af nye teknologier og systemløsninger. Forskning, udvikling og innovation kan bidrage i begge retninger.
– Vi har for eksempel brug for ny viden om, hvordan vi som borgere og forbrugere kan opføre os mere klimavenligt, hvordan vi producerer fødevarer i fremtiden, og hvordan vores energisystem, baseret på sol- og vindenergi, kan fungere optimalt i sammenhæng med et øget elforbrug, siger Peter Møllgaard.
Han understreger:
– Vi kommer ikke i mål uden adfærdsændringer, og vi kommer ikke i mål uden nye teknologier, og der har vi brug for forskningen.
Stort dansk forbrug af biomasse
Klimarådet understreger også i diskussionsoplægget, at Danmarks store forbrug af biomasse til brændsel som erstatning for fossile brændsler ikke er et eksempel, der kan bruges internationalt.
Danmark har ifølge Klimarådet et forbrug, der er tre til fire gange så stort, som FN anbefaler af hensyn til biodiversiteten.
Alene af den grund har Klimarådet i tidligere rapporter understreget, at det er svært for Danmark at fremstå som et foregangsland, hvilket ellers er målsætningen, som er skrevet ind i den danske klimalov.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
