Et år senere
En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at hver sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer. Det kan for eksempel være vanskeligheder med at lære selv at regulere søvn, spisning eller følelsesmæssige reaktioner. Otte procent af alle børn i aldersgruppen udvikler endda psykiske sygdomme som for eksempel mental retardering, ADHD eller autisme, viser undersøgelsen også.
En arbejdsgruppe nedsat af Vidensråd for Forebyggelse, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen, har sammenfattet den eksisterede forskningsbaserede viden om forekomsten og fordelingen af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt nul- til niårige børn herhjemme. Den har også sammenfattet den eksisterende viden om, hvad der kan fremme og hæmme en sund udvikling for denne aldersgruppe.
På baggrund af denne viden fremgår det af rapporten, at dagtilbud med høj kvalitet kan medvirke til at forebygge mentale helbredsproblemer og fremme børns faglige og sociale udvikling. Hvis ressourcerne er til stede, så er der større sandsynlighed for at spotte sårbare børns behov så tidligt som muligt, og det kan medvirke til, at færre børn får mentale helbredsproblemer, og at graden af mistrivsel hos børn med diagnoser bliver nedsat. Samtidig kan dagtilbud af høj kvalitet have en særlig positiv indvirkning på den kognitive og sociale udvikling hos børn med tosproglig baggrund og børn fra sårbare miljøer.
Kvaliteten i daginstitutionerne i dag
Vidensråd for Forebyggelse beskriver i deres rapport det, som i daginstitutionerne beskytter mod mentale helbredsproblemer og fremmer den sunde udvikling. Konkret peger Vidensrådet på, at dagtilbuddet skal have tilstrækkelig mange voksne i forhold til børneantallet og tilstrækkeligt personale med en god pædagogisk uddannelse. Personalet skal kunne udvise tilstrækkelig tilstedeværelse, opmærksomhed og nysgerrighed i forholdet til barnet og have den fornødne ro og tid til tilknytning og individuelt udviklingsfremmende samspil. Derudover er der også behov for god ledelse af dagtilbuddene.
Rapporten efterlyser samtidigt mere konkret viden om, hvordan den pædagogiske kvalitet kan udvikles og spredes i institutionerne, og fremhæver, at der er brug for, at kvaliteten i danske dagtilbud følges kontinuerligt.
Forskerne bag Vidensråd for Forebyggelse-rapporten har set på, hvordan det står til med kvaliteten i landets daginstitutioner i de undersøgelser, som er lavet.
Det gælder blandt andet en rapport fra Dansk Evalueringsinstitut (EVA) fra 2020. EVA har lavet en observationsundersøgelse af børn mellem tre og fem år i 88 af landets børnehaver i 56 kommuner. De foretog i alt 165 observationer, alle fra klokken ni til 12.
Efter observationer af blandt andet det pædagogiske personales samvær med børnene, hygiejne, sikkerhed og hvor forskelligt legetøj, der var til rådighed for børnene, blev børnehaverne inddelt på en skala. 75 procent af de danske børnehaver opnåede i gennemsnit vurderingen tilstrækkelig kvalitet. 19 procent havde god kvalitet og seks procent utilstrækkelig kvalitet. Ingen af de undersøgte børnehaver imødekom kravene til “fremragende kvalitet”.
EVA’s undersøgelsen er blevet kritiseret for at basere sig på amerikanske kvalitetskriterier, som på flere punkter afviger fra de danske. Alligevel viser undersøgelsen forhold, som efter danske kvalitetskriterier er væsentlige, og som var kritisable.
Det blev kritiseret, at personalet i mange institutioner, særligt under børnenes fri leg og i tiden på legepladsen, i mindre grad var opsøgende over for børnene, og at der var opmærksomhed på børnegruppen snarere end på det enkelte barn. Det blev også kritiseret, at der generelt manglede bøger i børnehaverne, og at legematerialer og plads mange steder begrænsede muligheder og bredde for børnenes legeaktiviteter.
Forskel mellem institutioner og kommuner
Af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse fremgår, at mentale helbredsproblemer rammer børn i alle miljøer, men at der samtidigt ses en stor social ulighed på området. Risikoen for, at et barn diagnosticeres med en psykisk sygdom, er dobbelt så stor i familier, hvor forældrene har en relativ kort uddannelse, og risikoen er særlig høj for børn af forældre, der selv har psykisk sygdom eller sociale problemer.
Forskerne bag rapporten har også set på, om kvaliteten i daginstitutioner kan have betydning for denne sammenhæng.
For at komme nærmere på et svar gravede de sig ned i en rapport fra Aalborg Universitet om “uligheder og variationer i dagtilbud” fra 2015.
Rapporten er resultatet af en kortlægningsundersøgelse, hvor man blandt andet undersøgte børns trivsel, læring og sociale udvikling i sammenhæng med den førte pædagogiske praksis i 170 daginstitutioner fordelt på fem kommuner. Resultatet af den undersøgelse var, at der var meget stor forskel på kvaliteten af de undersøgte dagtilbud, både mellem kommunerne og inden for den samme kommune.
Det fremgik, at børnene havde vidt forskellige vilkår for tilegnelse af sprog, viden og sociale færdigheder, som var afhængig af kvaliteten i den institution, de var tilknyttet. Samme undersøgelse viste, at børn af ikke-vestlig herkomst og børn af forældre med begrænset uddannelsesniveau oftere gik i de institutioner, som gav de ringeste vilkår for læring og udvikling.
Institutionens beliggenhed
Vidensråd for Forebyggelse så derefter på, hvad der ligger bag, når dagtilbud har så forskellig kvalitet.
Her dykkede de ned i en undersøgelse fra 2019 lavet på Aarhus Universitet. Undersøgelsen kortlagde daginstitutionerne med tilsammen 6000 børn i seks kommuner med det formål at se på, hvad der skaber kvalitet i daginstitutionerne, og hvad der kan være forhindringer.
Undersøgelsen er opdelt i tre dele, og af den første delrapport fremgår det, at de deltagende daginstitutioner, der havde den laveste kvalitet, havde mange børn i udsatte positioner. Omvendt havde daginstitutioner, der lå højt i scoringerne, mange børn med en ressourcestærk familiebaggrund.
Daginstitutionernes sammensætning af børn afspejler, måske ikke overraskende, den socioøkonomiske sammensætning, som er i det boligområde, institutionerne er placeret i.
“Det kunne ifølge pædagogerne være vanskeligt at få hverdagen til at fungere og at få gennemført det, man satte sig for, ligesom det kunne være vanskeligt at imødekomme de forskellige børns behov, når der var mange udsatte børn samlet”, kan man læse i delrapporten.
Normeringer
En ny vilkårsundersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL, som bygger på mere end 23.000 besvarelser, viser, at tre ud af fire pædagoger i landets daginstitutioner dagligt er alene med alt for mange børn.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange børn pædagogen står alene med, men i gennemsnit er pædagogerne dagligt alene med ni vuggestuebørn eller 17 børnehavebørn.
En pædagog fra Aarhus Kommune fortæller i forbindelse med undersøgelsen, at “han nærmest må sætte skrigende vuggestuebørn i kø”, og flere pædagoger nævner, at vilkårene i daginstitutionerne med alt for mange børn frustrerer, fordi pædagogerne dagligt ikke kan yde den indsats, som de synes, de skal.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at pædagogerne nu er den faggruppe blandt de offentlige ansatte, som oplever størst stigning i stress. Antallet af stressramte pædagoger er steget med 50 procent siden 2012.
Undersøgelsen viser også, at pædagogerne i dag er på en tredjeplads blandt de faggrupper, som oftest bliver ramt af stress. Kun folkeskolelærerne og faggrupper i det offentlige, som er medlemmer af fagforbundet FOA, er hårdere ramt.
Den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse kunne måske sætte denne problematik i relief.
Læs også
Indland
For meget stress og for lidt kontakt
Undersøgelse bekræfter dårlige arbejdsvilkår, som har alvorlige konsekvenser for både pædagoger og børn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
