Genopblomstring af kvindehad
Antallet af indberetninger om magtanvendelser – eksempelvis fastholdelser – mod børn og unge anbragt på opholdssteder og i plejefamilier er steget kraftigt siden 2017.
Samtidig halter det voldsomt med at sikre børnenes og de unges retssikkerhed.
Det viser en ny rapport ‘Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten rettet mod børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet’ fra den juridiske tænketank Justitia, der kortlægger det stigende omfang af magtanvendelser mod børn og unge i Danmark – og den manglende retssikkerhed for de udsatte børn og unge.
Flere fysiske magtanvendelser
Antallet af fysiske magtanvendelser er i voldsom stigning.
I 2017 blev der indberettet 2826 fysiske magtanvendelser. I 2019 var tallet 4381 – en stigning på 55 procent på blot to år.
Hertil kommer et mørketal af magtanvendelser, der aldrig bliver indberettet, vurderer Justitia.
Flere magtanvendelser mod de anbragte børn og unge bliver nemlig slet ikke indberettet, sådan som loven ellers kræver, vurderer Justitia på baggrund af oplysninger fra de regionale socialtilsyn og en rapport fra Folketingets Ombudsmand.
– Det er et problem, hvis ikke alle magtanvendelser bliver indberettet. Konsekvensen er, at vi ikke kender det fulde omfang af brugen af magt mod anbragte, sårbare børn og unge på landets institutioner. Desuden ved vi ikke, om den enkelte magtanvendelse er lovlig, advarer konsulent hos Justitia, Gerd Sinding, der har været med til at udarbejde rapporten.
Det er et problem, hvis ikke alle magtanvendelser bliver indberettet.
Gerd Sinding, Justitia
Hun er tidligere dommer og har beskæftiget sig indgående med anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.
– Det er vigtigt, at samfundet tilbyder børn og unge, der ikke kan vokse op hos deres forældre, et godt og ordentligt alternativ, og at reglerne bliver fulgt, så der ikke finder unødvendige og ulovlige magtanvendelser sted.
Myndigheder vurderer ikke om magtanvendelser
Alle opholdssteder og plejefamilier skal ifølge dansk lovgivning sende en indberetning til det regionale socialtilsyn, hver gang man foretager en magtanvendelse overfor et barn eller en ung.
En magtanvendelse er eksempelvis at fastholde et barn eller en ung eller at føre barnet eller den unge ind på sit værelse med magt.
Men der er intet krav i lovgivningen om, at landets i alt fem regionale socialtilsyn skal vurdere, om de magtanvendelser, som landets opholdssteder og plejefamilier indberetter, er lovlige eller ej. Det er et problem, mener Justitia.
– Det bør være fast rutine, at tilsynet vurderer, om en magtanvendelse er lovlig eller ulovlig. Hvis et opholdssted skal blive klogere og lære af sine erfaringer, er det vigtigt at få en tilbagemelding fra myndighederne på, om en magtanvendelse var i orden eller ej. Det vil også udgøre et minimum af retssikkerhed for det anbragte barn, at en myndighed har taget stilling, forklarer Gerd Sinding.
Utilstrækkelige indberetninger
Samtidig er de indberetninger, der foretages, ofte helt utilstrækkelige.
Justitia har søgt aktindsigt i en række tilsynsrapporter og gennemgået årsrapporterne fra de regionale socialtilsyn, der skal føre tilsyn med landets sociale tilbud og plejefamilier.
Justitias gennemgang viser, at der er alvorlige fejl og mangler i indberetningerne – og dermed alvorlige brud på de anbragtes børn og unges retssikkerhed.
I Socialtilsyn Syd, der fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i de 21 kommuner i Region Syddanmark samt Frederiksberg Kommune, blev der i 2019 foretaget 1705 indberetninger om magtanvendelse.
Ud af de i alt 1705 indberetninger om magtanvendelse var der fejl og mangler i hele 1078 indberetninger.
Fejlene består blandt andet i, at opholdsstedet ikke har inddraget barnet eller den unge i den efterfølgende indberetning om magtanvendelse, eller også indeholder indberetningen ikke tilstrækkelige oplysninger til, at myndighederne kan vurdere, om magtanvendelsen har været lovlig.
– Det er et problem, at opholdsstederne forsømmer at få den anbragtes version af sagen, sådan som loven kræver. Det betyder, at barnet eller den unge ikke er blevet hørt i flere af indberetningerne. Konsekvensen er, at tilsynet kun hører den ene side af magtanvendelsen, og hvad der er gået forud. Det giver jo kun et halvt billede af, hvad der er foregået. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. En ensidig redegørelse gør det jo svært for tilsynet at vurdere noget som helst. Hvis vi som samfund ønsker at få belyst, om de her magtanvendelser er lovlige eller ej, er det selvfølgelig vigtigt at få dem belyst fra alle sider, mener Gerd Sinding.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
