Mindretal af modstand
Der er glæde i Amager Fælleds Venner og Fiskerhavnens Venner over Dansk Folkepartis beslutning om at træde ud af aftalen om byggeri på Amager Fælled og Stejlepladsen.
– Det er meget positivt, at Dansk Folkeparti nu trækker sig fra aftalen. Det kan være med til at starte en politisk debat. Vi håber, at andre partier tør tage debatten og gøre det samme, siger Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner.
Lignende forhåbninger har Jan Mathisen, der er talsmand for Fiskerhavnens Venner, som kæmper mod planerne om at bygge boliger på Stejlepladsen, der ligger lige ved siden af Fiskerhavnen.
– Vi håber, at det her vil starte en dominoeffekt, som vi så op til sidste kommunalvalg, hvor politikerne havde planer om at bygge på Strandengen på Amager Fælled, siger han.
I 2016 besluttede et flertal i Københavns Kommune, at der skulle bygges boliger på Strandengen på Amager Fælled. Strandengen er et stykke uberørt natur med meget høj biodiversitet og stor naturværdi. Byggeplanerne satte gang i en massiv protestbevægelse.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Modstanden virkede. Op mod kommunalvalget i 2017 smuldrede flertallet bag byggeriet, og kort før valget meldte daværende overborgmester Frank Jensen (S) ud, at der ikke ville blive bygget på Strandengen med ham som overborgmester.
Frank Jensen blev genvalgt som overborgmester, og i efteråret 2018 vred han armene rundt på de andre partier i Borgerrepræsentationen og satte som betingelse for at være med i budgetaftalen for 2019, at partierne accepterede, at der skulle bygges på et andet område af Amager Fælled, nemlig Lærkesletten, og derudover også på Stejlepladsen.
Ud over Socialdemokratiet accepterede SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti samt Liberal Alliance betingelserne og gik med i en aftale om byggerierne.
Lige siden har alle partierne på trods af omfattende folkelig modstand fastholdt, at en aftale er en aftale og ikke kan brydes.
Men nu har Dansk Folkeparti altså brudt musketereden og har meldt sig ud af aftalen.
Er blevet klogere de sidste tre år
Det er sket efter langvarige overvejelser, forklarer Finn Rudaizky, der er et af Dansk Folkepartis tre medlemmer af Borgerrepræsentationen.
– Vi vil gerne være en loyal forligspartner, men i den her sag har vi ikke fået alle oplysninger om de miljømæssige aspekter, inden aftalen blev indgået. Vi vidste ikke, at miljøbeskyttelsen var så tvivlsom, at det ville ende med, at klagenævnene stoppede byggeriet, og at vi skulle gennem en sag i byretten, der også endte med en kendelse om byggestop. Konsekvenserne for naturen har været undervurderede. Derfor har vi meddelt overborgmester Lars Weiss, at Dansk Folkeparti trækker sig fra aftalen, siger Finn Rudaizky.
Inden Dansk Folkeparti valgte at forlade aftalen, har de tidligere på året foreslået de andre forligspartier at gennemføre et byggestop, mens de juridiske og miljømæssige aspekter af sagen blev undersøgt til bunds. Partiet har også foreslået at gennemføre en kommunal folkeafstemning om byggerierne. Begge dele blev afvist af de andre forligspartier.
Vi er klar over, at der stadig er flertal for aftalen, men vi håber, at vores beslutning kan sætte en bevægelse i gang og også få partier som SF og Radikale til at rykke.
Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti
Byggeriet skal efter planen bidrage til at nedbringe Københavns metrogæld. Men Dansk Folkeparti peger på, at kommunens kassebeholdning er på godt 16 milliarder kroner, og at omkostninger til gældsafvikling derfor kan håndteres af kommunens kasse.
Finn Rudaizky understreger, at de mange protester og den store modstand i befolkningen selvfølgelig har gjort indtryk. Den større forståelse for naturens betydning i samfundet som helhed og erfaringerne med øget brug af naturen under coronaepidemien har også påvirket partiet og været medvirkende til, at de har skiftet standpunkt, forklarer han.
– Vi forbeholder os retten til at blive klogere, og det er vi blevet i denne sag. For tre år siden så vi ikke de grønne aspekter helt klart. Men vi har så få naturområder tilbage, at vi ikke skal bygge på dem. Vores medlemmer er glade for beslutningen, siger Finn Rudaizky.
– Vi er klar over, at der stadig er flertal for aftalen, men vi håber, at vores beslutning kan sætte en bevægelse i gang og også få partier som SF og Radikale til at rykke, tilføjer han.
SF og Radikale afventer afgørelse fra nævn
SF og Radikale var oprindeligt mod byggeplanerne, men gik med i aftalen, da der var et flertal for byggerierne efter valget i 2017. Trækker de sig nu, vil der ikke længere være et flertal for at bygge.
Begge partier har overfor TV2 Lorry meddelt, at de afventer en juridisk afklaring, før de tager stilling.
“Nu må vi afvente de to nævns endelige afgørelser og dommen i Østre Landsret. Viser det sig, at de underkender byggeriet, så har vi en helt ny situation. Og her håber jeg, at alle parter vil genoverveje situationen”, skriver Sisse Marie Welling (SF) i en mail til TV2 Lorry.
Hun henviser her til Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er i gang med at undersøge klager fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening omkring byggeriets konsekvenser for naturen på Amager Fælled. Nævnene har især fokus på forholdene for den fredede stor vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv.
Bevægelser vil være aktive i valgkampen
Der forventes en endelig afgørelse fra nævnene i slutningen af oktober eller starten af november. Indtil da er byggeforberedelserne på Amager Fælled sat i stå på grund af afgørelsen i Københavns Byret.
Byretten slog i sidste måned fast, at bygherren Fælledby P/S ikke må fortsætte byggeforberedelserne, efter at de to nævn i juli gav klagerne opsættende virkning.
Opsættende virkning betyder, at arbejdet skal stoppes, indtil der er kommet en endelig afgørelse fra nævnene.
Amager Fælleds Venner så sig nødsaget til at stævne Fælledby P/S, da hverken bygherre eller Københavns Kommune ville rette sig efter kendelsen om opsættende virkning.
Amager Fælleds Venner håber nu, at nævnenes afgørelse vil falde ud til deres fordel, men er uanset afgørelsen fast besluttet på at fortsætte protesterne mod byggeplanerne. Bevægelsen forbereder sig på en aktiv indsats i valgkampen.
– Vi vil forsøge at påvirke alle politikerne med fakta og håber, at vi får en god og ordentlig debat op mod valget i november. Vi skal passe godt på den natur, vi allerede har, og bevare den for os selv og fremtidige generationer. Vi kan ikke bare skabe ny natur. Derfor nytter det ikke at betragte natur som en handelsvare, siger Steffen Rasmussen fra Amager Fælleds Venner.
Fælledby P/S har kæret byrettens afgørelse, så sagen om byggestop skal op i landsretten. I fredags modkærede Amager Fælleds Venner så byrettens beslutning om, at foreningen skulle stille en sikkerhed på to millioner kroner, før byggestoppet blev effektueret. De to millioner kroner samlede bevægelsen ind på 30 timer.
– Vi mener ikke, det er i orden, at en græsrodsbevægelse skal påtvinges at stille så stor en sikkerhed. Det er ikke efter lovens intentioner, erklærer Steffen Rasmussen.
Firben og vandsalamander på Stejlepladsen
På Stejlepladsen skulle jordarbejdet efter planerne være gået i gang her i september, men det er nu skubbet til slutningen af november, efter kommunalvalget.
Den beslutning er de glade for i Fiskerhavnens Venner, der nu sætter alle sejl til for at forhindre byggeriet.
Bevægelsen sendte i sidste uge et brev til Teknik- og Miljøforvaltningen, borgmesteren for området samt udviklingsselskabet By & Havn, der står bag byggerierne. I brevet oplyser Fiskerhavnens Venner, at der i løbet af sommeren er observeret både firben og vandsalamander på Stejlepladsen.
– Eksistensen af firben og vandsalamander er overhovedet ikke omtalt i miljøvurderingen, den såkaldte VVM-redegørelse, der danner grundlag for byggeplanerne. Det er bare et enkelt eksempel på en række fatale fejl i VVM-redegørelsen. Derfor kræver vi, at byggeforberedelserne stilles i bero, indtil der er lavet en ny VVM-undersøgelse af en anden aktør, forklarer Jan Mathisen.
I denne uge har Fiskerhavnens Venner skrevet til bygherren Udviklingsselskabet Stejlepladsen med en opfordring til at udskyde igangsættelsen af byggeriet på Stejlepladsen.
Foreningen argumenterer med, at den nuværende politiske uro omkring byggerierne kan betyde, at de ender med at falde, men henviser også til den juridiske proces i forhold til byggeriet på Stejlepladsen.
Både Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet over en mangelfuld miljøundersøgelse.
“Efter hvad vi har fået oplyst, starter byggemodningen af Stejlepladsen slut november. I januar 2022 ventes klagenævnene at afgøre vores klager. Det drejer sig altså om kun fire måneder, før det er afklaret, om byggeriet kan fortsætte, eller om det skal indstilles. At klage over et projekt er en demokratisk ret, som borgerne har. Hvorfor ikke give denne ret en fair chance, inden I sætter gang i så omfattende et projekt med så store konsekvenser for natur og borgere”, står der i brevet til Udviklingsselskabet Stejlepladsen.
– Vi vil være yderst aktive i valgkampen og fortsætte med at lægge pres på politikerne, ikke mindst Radikale og SF. Sidstnævnte har tidligere sagt, at de ikke vil levere de udslagsgivende stemmer til byggeriet, siger Jan Mathisen, der samtidig glæder sig over, at der med Dansk Folkepartis beslutning bliver en større borgerlig modstand mod byggeplanerne.
– Det betyder meget, at der er en bredde i modstanden, at det bliver tydeligt, at den er tværpolitisk og bredt funderet blandt københavnerne. Det er ikke kun venstrefløjen, der er imod byggeri på naturområder, tilføjer han.
Demonstration og underskriftindsamling
Amager Fælleds Venner og Fiskerhavnens Venner deltager sammen med en lang række andre natur- og klimabevægelser i den store landsdækkende demonstration for klima og natur, der foregår på lørdag den 25. september.
Derudover planlægger de to bevægelser hver især en række forskellige aktiviteter op til kommunalvalget.
De er også i fuld gang med i fællesskab at samle underskrifter ind for kravet om at få en folkeafstemning om byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen. Indtil nu er der samlet over 40.000 underskrifter ind. Meningen er, at de skal afleveres lige op til kommunalvalget som led i at fastholde presset på politikerne.
Enhedslisten og Alternativet støtter kravet om en folkeafstemning. Det samme gør Dansk Folkeparti nu. Finn Rudaizky lover, at partiet vil fremsætte forslag i Borgerrepræsentationen om en folkeafstemning.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
