Prisuddeling
15-20 beboere fra det almene boligområde Bispehaven i Aarhus demonstrerede tirsdag morgen foran byretten i Aarhus.
En beboer nægter at flytte ud af sin lejlighed i en af de blokke i Bispehaven, der står til at blive revet ned.
Myndighederne bruger uanede ressourcer på at forsvare deres ghettolovgivning og på at prøve at forhindre, at der overhovedet kommer en retssag.
Peter Iversen, beboer i Bispehaven
I stedet for at flytte har hun stævnet Aarhus Kommune, boligselskabet Østjysk Bolig samt Indenrigs- og Boligministeriet for at have vedtaget og føre ghettolovgivningen ud i livet – en lovgivning der ifølge beboeren og hendes advokat er diskriminerende.
– Vi håber, retten beslutter, at sagen skal for en domstol, og at det ender med, at ghettolovgivningen bliver underkendt, fordi den er diskriminerende, fortæller Hans Jørgen Vad fra Almen Modstand i Aarhus til Arbejderen.
I februar besluttede samtlige partier i Aarhus Byråd – på nær Enhedslisten – at nedrive seks blokke med i alt 310 ud af Bispehavens 871 almene lejligheder. I stedet bliver der bygget 530 private boliger og nye erhvervsbygninger.
Læs også
Indland
Enhedslisten står alene med kritik
Byråd vedtager at rive almene boliger ned i stedet for at lade ukrainske flygtninge flytte ind
Det er ghettolovgivningen, der pålægger Bispehaven at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.
Det afgørende kriterium, for at et alment boligområde kan blive stemplet som en “hård ghetto” (i dag kaldet “omdannelsesområde”), er, at mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
Derfor lægger flere almene beboere i øjeblikket sag an mod deres boligselskaber, kommuner og Indenrigs- og Boligministeriet for at få ghettolovgivningen kendt ugyldig, fordi den er diskriminerende.
FN’s særlige rapportør om racisme, E. Tendayi Achiume, og FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold, Balakrishnan Rajagopal, samt Institut for Menneskerettigheder støtter op om den tolkning.
Myndighederne forsøger at undgå retssag
Indenfor i byretten krydsede beboernes advokat Bjarne Overmark klinger med tre advokater fra kommunen, boligselskabet og ministeriet.
– Boligselskabet, kommunen og ministeriet forsøger at få sagen afvist, inden den kommer i gang. Myndighederne bruger uanede ressourcer på at forsvare deres ghettolovgivning og på at prøve at forhindre, at der overhovedet kommer en retssag, om ghettolovgivningen er diskriminerende og dermed ulovlig, fortæller beboer i Bispehaven og aktiv i Almen Modstand Peter Iversen, der overværede retsmødet.
Han fortsætter:
– Myndighederne mener ikke, at beboerne har en “retslig interesse” i sagen – selvom det er deres hjem, der bliver jævnet med jorden. Samtidig vil myndighederne for alt i verden undgå en retssag. De vil gerne i gang med nedrivningerne så hurtigt som muligt og ønsker ikke en retssag, der kan sætte nedrivningerne på standby. For hver måned der går, hvor lejlighederne ikke bliver revet ned, vokser regningen for tomgangshusleje sig større og større, fordi mange beboere har forladt deres nedrivningstruede hjem.
I alt står omkring 100 af lejlighederne i Bispehaven tomme, vurderer Peter Iversen.
– Det er helt logisk, at nedrivningerne naturligvis bliver sat i bero, så længe der verserer retssager om ghettolovgivningen, der endnu ikke er afgjort. For hvis boligselskabet og kommunen river boligerne ned – og det efterfølgende viser sig, at en domstol underkender ghettolovgivningen, så står kommunen jo med et stort erstatningsansvar, forudser Peter Iversen.
Den 15. maj ventes Aarhus Byret at afgøre, om beboerne i Bispehaven får lov til at føre sagen om ghettolovgivningen.
Beboere har nedstemt nedrivningsplan
I december 2021 afviste beboerne i Bispehaven – med stort flertal – kommunens og boligforeningens plan om at tvangsflytte beboerne og nedrive de seks blokke.
Halvdelen af lejlighederne blev renoveret sidste år med nye facader og indgangspartier, nye cykelkældre og opbevaringsrum.
Solveig Munk fra Almen Modstand i Aarhus holdt tale foran byretten. Hun ser frem til byrettens afgørelse 15. maj.
– Lige om lidt afgør retten, om Bispehavens beboere kan forsvare sig mod overgreb fra de to magter kommune og stat – ved hjælp af den tredje magt: domstolene. Lige om lidt vil det vise sig, om der er håb for beboere til at få domstolenes hjælp til at kunne bevare deres hjem, lød det fra Solveig Munk.
Hun fortsatte:
– Lige om lidt vil det vise sig, om beboerne får lov til at føre bevis i retten for, at der er tale om uberettiget ekspropriation og krænkelse af menneskerettigheder, når byråd, Folketing og boligorganisation vil rive gode, billige boliger ned. Det er, hvad et byrådsflertal, en boligorganisation og et Folketing har besluttet at gøre, og det er det, som beboerne nu vil have rettens hjælp til at undgå.
Læs også
Indland
Nægter at lade sig tryne af ghettolovgivning
Beboere i Bispehaven stemmer nej til nedrivningsplan
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
