Byråd vedtager at rive almene boliger ned i stedet for at lade ukrainske flygtninge flytte ind
Stort flertal i Aarhus Byråd fastholder, at 310 almene boliger i Bispehaven skal rives ned. Ukrainske flygtninge kunne ellers have flyttet ind og sparet de almene beboere for at betale store summer i husleje for 189 tomme lejligheder.
Samtlige partier i Aarhus Byråd – på nær Enhedslisten – vedtog onsdag i sidste uge at nedrive seks blokke med i alt 310 lejligheder i det almene boligområde Bispebjerg i Aarhus.
Eneste medlem af byrådet, der talte imod beslutningen, var Enhedslistens Solveig Munk.
Samtidig afviste et flertal af byrådet Enhedslistens forslag om at udskyde nedrivningerne og afvente diverse retssager, der skal afgøre, om ghettolovgivningen er diskriminerende, og i stedet lade ukrainske flygtninge flytte ind i de tomme lejligheder.
Det har nemlig store konsekvenser for beboerne, at der lige nu står en masse lejligheder tomme, fordi mange familier allerede er flyttet på grund af den usikre situation. Det er nemlig sådan, at det er de tilbageværende almene lejere – og alle andre almene lejere – der via Landsbyggefonden skal betale for tomgangshuslejen.
Et flertal i byrådet, der har låst sig fast på et politisk projekt, som de vil fremme for enhver pris, frem for at lytte til beboerne. Der findes ingen gode argumenter for ikke at stille nedrivningerne i bero og lytte til beboerne.
Solveig Munk, medlem af byrådet i Aarhus for Enhedslisten
– Det undrer mig, at byrådet bare afviser at lade ukrainske flygtninge flytte ind uden at have beskæftiget sig med de økonomiske konsekvenser af, at en række beboere er flyttet fra deres lejligheder i Bispehaven på grund af den usikre fremtid, som ghettolovgivningen og truslen om nedrivninger har betydet. På grund af de tomme lejligheder står de almene beboerne tilbage med en kæmpe regning, fortæller Enhedslistens medlem af byrådet Solveig Munk til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Vi kunne have undgået den store regning og samtidig sikret god integration af de ukrainske flygtninge ved at lade dem flytte ind i de tomme lejligheder i Bispehaven.
Repræsentanter for Bispehavens afdelingsbestyrelse har været til foretræde i byrådets Økonomiudvalg for at fortælle politikerne om de store økonomiske konsekvenser ved at lade lejlighederne stå tomme.
Men lige lidt har det hjulpet. Det er, som om politikerne slet ikke lytter til beboerne og deres saglige argumenter, mener Enhedslistens Solveig Munk.
– Politikerne har slet ikke lyttet til beboerne. Undervejs i hele processen har man ikke lyttet til beboerne. Udvalget havde ingen spørgsmål til repræsentanterne fra afdelingsbestyrelserne. Det er uforståeligt, når vi ved, at det kan løse problemerne med store huslejetab. Desuden er beboerne i Bispehaven gode til at tage imod flygtninge, fortæller Solveig Munk og fortsætter:
– Det er fortvivlende, at Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget eller byrådet ikke har stillet spørgsmål eller haft en reel debat om beboernes forslag og bekymringer. Det viser bare, at der er et flertal i byrådet, der har låst sig fast på et politisk projekt, som de vil fremme for enhver pris, frem for at lytte til beboerne. Der findes ingen gode argumenter for ikke at stille nedrivningerne i bero og lytte til beboerne.
Hun mener ikke, at der er sket en seriøs behandling af forslaget om at sætte nedrivningerne i bero:
– Byrådet har især gjort alt, hvad man kunne for at undgå at få analyseret klimabelastningen ved at rive ned i stedet for at renovere. Det kunne ellers have skabt debat om nedrivningerne. Vi ved, at nedrivninger og nybyggeri frem for renoveringer er noget af det mest klimaskadelige, der findes, konstaterer Solveig Munk.
På byrådsmødet var der ingen debat om Enhedslistens forslag om at stille nedrivningerne i bero og lade ukrainske flygtninge flytte ind i de tomme lejligheder.
Kun den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard tog kort ordet, før han konstaterede, at beslutningen om at nedrive de mange almene boliger i Bispehaven er tiltrådt af et flertal af partier. Beslutningerne om at nedrive de mange almene boliger i Bispehaven eller i det mindste sætte dem på pause og åbne dem for ukrainske flygtninge kom aldrig til afstemning.
– Der er bred opbakning til at insistere på, at der skal ske en fysisk omdannelse af vores almene boligområder. Det er et stort indgreb for den enkelte. Men ambitionen er at skabe bedre livsmuligheder for de børn og unge, der vokser op i de her områder. Derfor holder vi fast i vores beslutning, lød det fra Jacob Bundsgaard på byrådsmødet, der som den eneste af nedrivnings-politikerne tog ordet under en i øvrigt kort debat.
Ifølge borgmesteren er blot 49 ud af 238 nedrivningstruede lejemål beboet. Der står altså 189 lejligheder tomme, som ukrainske flygtninge kunne flytte ind i.
Enhedslistens Solveig Munk er dybt skuffet over hele forløbet.
– Jeg havde forventet en analyse af konsekvenserne for klimaet ved at rive ned frem for at renovere. Lokalplanen destruerer gode, billige, nyrenoverede og velfungerende almene boliger – uden at skele til konsekvenserne for klimaet og beboerne. Normalt lytter man især til ejerne af de ejendomme, som lokalplanen vedrører. Men ikke i den her sag. Her er det stats- og kommunemagten, der taler – og beboerne der betaler. Aarhus er førende i brutalitet over for de almene boliger og beboere, konstaterede Solveig Munk.
Det er ghettolovgivningen, der pålægger Bispehaven at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.
I december 2021 afviste beboerne i Bispehaven – med stort flertal – kommunens og boligforeningens plan om at tvangsflytte beboerne og nedrive seks blokke med 300 lejligheder.
Halvdelen af lejlighederne blev renoveret sidste år med nye facader og indgangspartier, nye cykelkældre og opbevaringsrum.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er simpelthen så ufatteligt hjernedødt, at det næsten ikke er til at holde ud!
Selv hvis man var tilhænger af den racistiske lov i første omgang, er det jo helt væk at rive noget ned, som er nyrenoveret, i stedet for at opfylde kriterierne for at kunne få området af ghettolisten ved at fylde lejlighederne med såkaldt vestlige beboere, altså ukrainere…
Så er det jo svært ikke at konkludere, at politikerne er enten korrupte (købt af de investorer der står og slikker sig om munden for at komme til at bygge billigt og sælge dyrt) eller stærkt retarderede.
Vover pelsen . Der er tusinder af helt alm danskere som har en drøm om en rimelig billig almen nyttig bolig . Tusinder !
Disse boliger skal selvfølgelig ikke rives ned men der er kø og forstår slet ikke at ukrainere får disse fortrin. Som med andre flygtninge er der andre muligheder og som med andre konflikter bør internt fordrevne mennesker og evt flygtninge først og fremmest hjælpes i nær området. Der er masser af plads til at lave sikre og velfungerende lejre / midlertidige boliger el i Ukraine , det er et meget stort land og størstedelen er ikke synderligt berørt af konflikten . Skal vi også tage de mange russere som kunne tænkes at komme når eller hvis landet knækker, som det pt ser ud til at “vi” arbejder hårdt på ?
Jeg vil helst ikke gøre mig klog på sikkerhedssituationen for internt fordrevne i Ukraine og potentialet i at kunne have fundet ophold til dem i nærområdet, men overordnet er jeg enig i dine betragtninger. Og synes det er kritisabelt den måde ukrainske flygyninge har fået særstatus på, i forhold til mindst lige så trængende flygtninge fra andre kontinenter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.